Nekrolog: Ingen rører en guitar som Chuck Berry

Ingen rock uden Chuck Berry. Med frækhed i sproget og lyn i melodierne lod han guitaren ringe ind til nye tider, der pressede på for at fjerne skellet mellem sort og hvid.

Kultur
FOR ABONNENTER

I 1972 overtog John Lennon og Yoko Ono tv-programmet ’The Mike Douglas Show’ i en hel uge. Den daglige familieunderholdning blev erstattet af samfundsbevidste budskaber, politiske gæster og lidt uregerlig rock.

De inviterede blandt andre Chuck Berry ind for sammen at spille signatursangen ’Johnny B. Good’ samt ’Memphis, Tennessee’, som The Beatles indspillede flere gange. Det var her, at Lennon plantede et af sine mange udødelige citater for eftertiden:

»Hvis vi skulle kalde det noget andet end rock’n’roll, kunne vi lige så godt kalde det ’Chuck Berry’«.

Men Lennon sagde mere end det. Han pegede på, at grunden til, at Chuck Berry fangede den næste kuld rock’n’rollers’ opmærksomhed i England, ikke kun var det ringende guitarspil, det rastløse beat og de knivskarpe melodier. Det var rockpoeten i Chuck Berry.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce