Pernille og Allan er årets forsigtige par.
Foto: Snowman Productions

Pernille og Allan er årets forsigtige par.

Kultur

Lucia Odoom: 5 livsvigtige ting jeg har lært om kærligheden af 'Gift ved første blik'

Jeg har råbt af mit tv, krummet tæer, relateret og filosoferet. De seneste otte uger har jeg trofast set reality-tv-kærlighedseksperimentet ’Gift ved første blik’ på DR1. Det er nemlig her vigtige indsigter om følelser folder sig ud og lærer mig ikke bare noget om vildt fremmede ekstremt modige mennesker, der er på jagt efter kærligheden midt i en Tinder-tid, men om den svære kunst, det er at at modtage og give kærlighed.

Kultur
FOR ABONNENTER

Det smukkeste par i ’Gift ved første blik’ er Birgitte og Martin, parret i 50’erne, der ligner to filmstjerner og giver undertegnede lyst til at springe 30’erne og 40’erne over og dykke direkte ned i en 50-årig maratonkrop, der hviler i sig selv og friværdien.

De er begge to begejstrede, da de ser hinanden første gang, inden de siger ja til hinanden. Det er et af de smukkeste øjeblikke i programmets historie. To modne smukke mennesker, der sender blikke til hinanden.

»Han ligner en moviestar«, siger Birgitte, og Martin synes også, at Birgitte er underskøn. De flirter, og deres kemi virker så skudsikker og misundelsesværdig. Men ak.

Allerede i afsnit 2 er der dårlig stemning, og to af programmets psykologer og eksperter hidkaldes for at løse en tilsyneladende alvorlig misere. Jeg frygtede noget med voldsomt søvngængeri fra en af de to nygifte. Birgitte viste sig at have krise over, at Martin er vegetar og kristen. Hun elsker sådan at grille bøffer, selv om hun havde proklameret, at hun var en form for vegetar ved deres bryllup.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce