'Miraklet på Mols' blev vist på DR i 2002. Foto: Jyllands-Posten

'Miraklet på Mols' blev vist på DR i 2002. Foto: Jyllands-Posten

Kultur

Overblik: De har været tykke på tv 2001-2017

TV3's udskældte reality-program 'Min fede træner' er langtfra det eneste tv-program, der har sat fokus på fedme gennem årene. Her er et udpluk af dem.

Kultur

’Livet er fedt’. TV 2, 2001-04

Følger kursister på Ubberup Højskole, der bliver rådgivet om motion og kost. I alt er der produceret 29 afsnit. Efterfølgende har der været vist flere opfølgende programmer.

’Miraklet på Mols’. DR, 2002

Dokumentarserie, hvor man følger en række overvægtiges kamp for at ændre livsstil på Ebeltoft Kurcenter.

’The Biggest Loser’. NBC, 2004-16

Amerikansk realityshow, sendt første gang i 2004. Også vist på dansk tv. 12 svært overvægtige amerikanere får muligheden for at tabe sig og samtidig tjene 250.000 dollars. De overvægtige deltagere skal gennem hård fysisk træning tabe sig mest muligt for at gøre sig fortjent til førstepræmien. Sideløbende har der været flere spin-off-programmer.

’Tab og vind’. TV Danmark, 2005

Skandinavisk udgave af ’The Biggest Loser’. Samarbejde mellem den danske tv-kanal TV Danmark, Kanal 5 i Sverige og TV Norge, hvor overvægtige skandinaver igennem 10 uger kæmper om at tabe flest kilo og dermed vinde en halv million kroner.

TV 2's serie 'I tykt og tyndt' Foto: Klavs Bo Christensen

TV 2's serie 'I tykt og tyndt' Foto: Klavs Bo Christensen

’I tykt og tyndt’. TV 2, 2005

TV 2 følger fire familier, der alle kæmper med vægten. De fire medvirkende familier har selv valgt de eksperter, der skal hjælpe dem til et sundere og lettere liv.

’Du er, hvad du spiser’. TV3, 2005-07

Programserie i flere sæsoner, hvor kostvejleder Lene Hansson kommer på besøg i hjemmet, fjerner søde sager og lægger kosten om hos en række danske familier.

’Merethes mave’. TV 2, 2006

Opfølgning på ’Livet er fedt’, hvor Merethe Kasten også medvirkede. Seerne følger over fem afsnit Merethes kamp, da hun beslutter sig for at få en fedmeoperation. Yderligere tre afsnit bliver sendt i 2008.

’Chris på chokoladefabrikken’. DR, 2007

Coachen Chris MacDonald får to måneder til at gøre medarbejderne på Toms Chokoladefabrik sundere og ikke mindst lettere. To programmer.

Fra 'Chris på vægten' fra DR. Foto: Finn Frandsen

Fra 'Chris på vægten' fra DR. Foto: Finn Frandsen

’Chris på vægten’ i ’Ha’ det godt’. DR, 2007-10

Her følger man over en udsendelsesrække 6 almindelige danskeres forsøg på bryde den triste statistik som siger, at 9 ud af 10, der forsøger på at omlægge deres livsstil og tabe sig, har taget det hele på og lidt til efter et år. Chris MacDonald er coach.

’Comedy-kuren’. Kanal 5, 2008

Standupkomikeren Henrik Bruhn får i 12 programmer standupkomikeren Anders Matthesens hjælp til at tabe sig over 90 kilo og forberede et one-manshow.

’Min fede familie’. TV3, 2009

Kostvejleder Lene Hansson og motionsekspert Lars Elmvang følger igennem fem måneder fem familier, hvor specielt forældrene er overvægtige, og hjælper dem til en sundere livsstil over en række programmer.

I DR's 'By på skrump' gik en stor del af Ebeltofts borgere på fælles tv-slankekur. Foto: DR

I DR's 'By på skrump' gik en stor del af Ebeltofts borgere på fælles tv-slankekur. Foto: DR

’By på skrump’. DR, 2009

Vært Puk Elgård får over 10 programmer 500-700 borgere fra Ebeltoft til at tabe tilsammen 3,2 tons tilsammen. Deltagerne guides af tre eksperter, coach Chris MacDonald, diætist Anne Ravn og psykolog Camilla Holst.

’Ekstremt fed’. TV3, 2011-13

Programserie, der følger 12 ekstremt overvægtige danskere i 12 måneder med målet at komme så langt ned i vægt som muligt med hjælp fra den personlige træner Henrik Duer. Tre sæsoner.

’Generation XL’. DR, 2012

Programserie, der følger en række børn, der er i behandling for overvægt på Holbæk Sygehus.

’Lægen flytter ind’. DR, 2015-2017

Lægen Charlotte Bøving flytter ind hos forskellige danskere for at hjælpe dem med at ændre vaner.

Research: Politikens Bibliotek og Research

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce