Rigsarkivet har skannet fem millioner arkivalier fra De Dansk Vestindiske Øer, som er gjort tilgængelige på nettet, så folk og historikere kan søge viden om Danmarks fortid som koloniherrer. Det hele ligger på nettet, og alle kan frit søge i det.

Rigsarkivet har skannet fem millioner arkivalier fra De Dansk Vestindiske Øer, som er gjort tilgængelige på nettet, så folk og historikere kan søge viden om Danmarks fortid som koloniherrer. Det hele ligger på nettet, og alle kan frit søge i det.

Folk strømmer til kurser for at lære at søge i danske arkiver på Jomfruøerne

Rigsarkivets kurser på De Amerikanske Jomfruøer lærer folk at lede efter deres forfædre i digitaliserede gamle dokumenter fra Dansk Vestindien. Det er som at finde et foto af en elsket ven, siger Nadine Marchena Kean, der har deltaget i kurset.

Kultur

Nadine Marchena Kean havde for nylig besøg af en mand på sit kontor på Sankt Thomas. Hun arbejder med at revitalisere den historiske bydel i Charlotte Amalie og forsker ved siden af sit job i lokalhistorie og slægtshistorie.

Hun havde fundet mandens slavegjorte tiptiptipoldemor i nogle gamle dokumenter i de historiske arkiver fra den tidligere koloni Dansk Vestindien og havde opdaget, at tiptiptopoldemoderen havde gjort sig selv fri.

Det er, som om du kan røre ved den person, du har fundet i arkiverne

»Den her kvinde ønskede, at hendes efterkommere skulle have et bedre liv, end hun havde haft. Og da jeg viste manden de dokumenter, blev han så rørt, at han satte sig ned og græd«, fortæller Nadine Marchena Kean.

»Når vi møder vores egen historie på den måde, bliver den virkelig. Det er, som om du kan røre ved den person, du har fundet i arkiverne. Du kan se, hvad vedkommende arbejdede med, du kan gå ned ad gaden og finde et bestemt hus og vide, at din forfader gik ind ad den dør hver eneste dag. Det er et tidspunkt i historien, som du fanger. Som et fotografi af en elsket ven«.

Nadine Marchena Kean har lært at søge gamle dokumenter frem i de historiske arkiver fra Dansk Vestindien, som Rigsarkivet for nylig har digitaliseret.

I begyndelsen af februar deltog hun i et gratis kursus, som Rigsarkivet holdt på St. Thomas og St. Croix – og som er blevet gentaget de seneste 14 dage. På kurserne har 70 lokale valgt at bruge tre timer hver aften i en uge på at lære arkiverne at kende. Og der har endda været venteliste.

Men det er også helt nyt, at enhver med internetadgang nu kan dykke ned i fortiden. For før digitaliseringen af arkiverne har borgerne i den tidligere danske koloni kun haft begrænset adgang til deres egen historie. Danskerne rejste nemlig øerne tynde for at indsamle alle historiske dokumenter – og vi tog dem med os – da vi solgte øerne til USA for 100 år siden.

»Vi har været frarøvet adgangen til de her dokumenter. For de fleste her har ikke haft mulighed for at rejse til Danmark og besøge de danske arkiver fysisk. Så vi har ikke haft mulighed for at se de dokumenter, som er så vigtige for vores identitet. Før nu«, siger Nadine Marchena Kean.

Men arkiverne er ikke ligefrem lettilgængelige.

De består af arkivalier fra alle de embeder, der styrede kolonisamfundet i Dansk Vestindien. Den lokale toldforvalter, generalguvernøren, politimesteren, brandmesteren, bygningskonstruktørerne, retsvæsenet.

For nu at nævne nogle få. Og det drejer sig om mange dokumenter: Rigsarkivet har lagt fem millioner skanninger ud. Ofte skrevet med gotiske bogstaver og med håndskrift. Og på dansk. Hvis man går på jagt i historien, er det derfor en jagt med forhindringer. Og det er baggrunden for Rigsarkivets kurser, fortæller arkivar Niklas Thode Jensen, som er på De Amerikanske Jomfruøer for at undervise de lokale.

»Vi rækker ud til befolkningen og forsøger at gøre det nemmere for dem at bruge det materiale, vi har digitaliseret. Og det er nødvendigt, hvis man gerne vil have folk på øerne til at bruge det«, siger han.

Lærer gotiske bogstaver og dansk

På kurset lærer de lokale, hvordan det digitale arkiv er indrettet, og hvordan de kan finde dokumenterne, som ligger organiseret efter det embede, der har skabt dem. De får også introduktion til, hvad for eksempel ’byfogeden’ hedder på engelsk. Eller ’landphysikussen’.

For det andet skal kursusdeltagerne introduceres til gotisk skrift. Det foregår ved, at deltagerne selv skal lære at skrive de snirklede bogstaver, for i gotisk skrift kan man let tage fejl af bogstaver som for eksempel S og F.

Digitaliseringen er helt uvurderlig. Arkiverne er et vindue ind i, hvem vi er som folk – de giver os en identitet

»Det er rimelig hardcore og tager rimelig lang tid, men det er stadig den bedste måde at gøre det på. Man skal lære at skrive bogstaverne for at kunne lære at læse dem. En dansker kan jo gætte sig frem til et ord, der er skrevet med gotisk skrift, men en engelsksproget er nødt til at kunne læse præcis, hvad der står«, siger Niklas Thode Jensen.

Det tredje punkt i kurset er et crash-kursus i dansk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan jo ikke lære folk dansk på tre timer, så det er mere en introduktion til steder på nettet, hvor man kan oversætte ord, især gamle danske ord. Der var for eksempel en mand, der ville vide, hvad ’knægt’ betød«, siger Niklas Thode Jensen.

På kurset i februar lærte Nadine Marchena Kean først og fremmest at forstå, hvad det enorme arkiv egentlig rummer af oplysninger.

»Og så var det også et forsøg på at lære at transskribere gotisk skrift«, siger hun, griner ned i røret og undskylder så.

»Nej, det var virkelig værdifuldt. Nogle af de bogstaver, jeg altid har troet, jeg kendte til, havde jeg faktisk misforstået«.

Hun bruger arkiverne hver dag. Blandt andet søger hun i folketællingerne og matrikelkortene, hvor hun leder efter oplysninger til et af sine projekter. Blandt andet efterforsker hun, hvordan slavegjorte afrikanere i byerne i Dansk Vestindien selv lagde store kræfter i at blive frie borgere. De skiftede måske religion, lærte tidligt at læse og skrive eller brugte deres fag som løftestang ud af ufriheden.

Susan Lugo er rigsarkivar i De Amerikanske Jomfruøer. Hun har været med til at gennemføre Rigsarkivets kurser.

»Det er en udfordring, hvordan vi gør arkiverne relevante for alle«, siger hun.

Derfor har hun også opfordret personer til at deltage på kurserne, som hun vidste, ville kunne give viden om arkiverne fra sig bagefter.

»Vi har sagt til deltagerne, at »nu er du eksperten og har mulighed for at undervise andre, studerende eller folk i kirke- eller skolesammenhæng. Information er værdifuld, men kun hvis du deler den med andre««, siger hun.

På kurset er deltagerne også blevet introduceret til de gamle aviser fra Dansk Vestindien, som Statsbiblioteket i Aarhus har digitaliseret og lagt ud på tjenesten Mediestream.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Folk var vildt imponerede over den mulighed, faktisk. Gamle aviser er nok en af de rigeste kilder til information om datidens samfund«, siger Susan Lugo.

Nadine Marchena Kean er selv aktiv i flere historiske selskaber og har forpligtet sig til at lære fra sig, så flere kan grave nyt frem om øernes historie. For det er vigtigt, siger hun.

»Digitaliseringen er helt uvurderlig. Arkiverne er et vindue ind i, hvem vi er som folk – de giver os en identitet. Og en forståelse for vores historie. Og det er med til at flytte os fremad«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce