Mange af kvinderne fortæller enslydende historier om trusler og afpresning.
Foto: Shiho Fukada/Panos Pictures

Mange af kvinderne fortæller enslydende historier om trusler og afpresning.

Kultur

Japanske kvinder tvunget til at medvirke i pornofilm

Japanske kvinder er blevet narret og tvunget til at medvirke i pornofilm eller posere nøgne, efter de har underskrevet uigennemskuelige 'modelkontrakter'.

Kultur

Japanske myndigheder sætter nu spot på landets pornoindustri, efter at det er kommet frem, at en strøm af japanske kvinder fortæller, hvordan de er blevet narret og tvunget til at medvirke i pornofilm. Det skriver The Guardian.

Kvindernes samstemmende oplevelser er kommet frem i en undersøgelse, som myndighederne igangsatte sidste år. Den viser, at 200 af 20.000 adspurgte kvinder har underskrevet uigennemskuelige ’modelkontrakter’, hvorefter i hvert fald 150 af disse kvinder blev bedt om at posere nøgne eller dyrke sex foran kameraet.

Mændene havde tvunget en kvinde til at deltage i mere end 100 film

Kvinderne fortæller enslydende om at opleve at blive truet, afpresset og narret til at medvirke til nøgenhed eller sex foran kamera.

I 2016 har 200 kvinder henvendt sig for at få hjælp hos Lighthouse, en forening, der arbejder imod trafficking, og til foreningen People against Sexual Violence. En dramatisk stigning fra 62 henvendelser i hele 2015 og kun 36 henvendelser året før.

Et af de mest grelle eksempler fra undersøgelsen resulterede i, at tre såkaldte talentspejdere blev anholdt. Mændene havde tvunget en kvinde til at deltage i mere end 100 film, efter at de havde truet hende med at informere hendes familie, hvis hun nægtede.

Flere af kvinderne fortæller om at være blevet tvunget til ubeskyttet sex og gruppevoldtægt.

Som svar på undersøgelsen og anholdelsen har The Intellectual Property Promotion Association, som repræsenterer pornoindustrien, lovet at »opfordre producenter til at gribe til handling i situationen og genetablere fornuft i hele industrien«. Foreningen beklager, at den ikke har grebet ind før.

Kazuko Ito, advokat og generalsekretær i Human Rights Now, hilser et nyligt initiativ fra politiet velkommen, hvor de slår ned på mænd, der står på gaden og henvender sig til unge kvinder med ’modelkontrakter’.

I en tidligere version af denne artikel stod der, at 148 kvinder henvendt sig for at få hjælp hos Lighthouse og People against Sexual Violence. Der stod også, at 183 kvinder havde henvendt sig i 2015, og 83 i 2014. Disse tal var for lave og forkerte, og de er rettet i denne artikel.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce