De tre anklagede i sagen blev frikendt. Selve omdrejningspunktet er den 37 centimeter høje Grubler, der to gange er blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, men i 1996 blev solgt som ægte af Christie's.
Arkivfoto: Joachim Adrian

De tre anklagede i sagen blev frikendt. Selve omdrejningspunktet er den 37 centimeter høje Grubler, der to gange er blevet erklæret falsk af Rodin-komiteen, men i 1996 blev solgt som ægte af Christie's.

Kultur

Eksperter om Grubler-sag: Trods frifindelse skader »uetisk« ageren Bruun Rasmussen og hele auktionsbranchen

Selv om landsretten i dag frikendte to auktionshusdirektører og deres ven Rigmanden, har deres handlinger skadet forbrugernes tillid til hele auktionsbranchen, siger eksperter.

Kultur

Dommerne lod vente på sig og fik den lille retssal i Østre Landsret til at sitre af anspændthed.

»Så er det afgørelsens time«, lød det fra de fyldte tilskuerrækker, mens de tre tiltalte mænd kiggede mod døren.

Først syv minutter senere end forventet blev den åbnet, og de seks dommere og domsmænd gik ind i retssalen.

For de tre tiltalte herrer i den spektakulære sag om den falske Grubler-skulptur var det værd at vente på.

»Landsretten stadfæster dommen fra byretten«, sagde retsformanden.

»Det betyder altså, at I er frikendte«, uddybede hun.

Beskeden fik de tre nu frikendte mænd til at dumpe lettede ned i deres stole.

»Tak for det«, lød det til dommerne fra den 49-årige Per Rix.

Herefter marcherede han over mod anklagebænken og sagde skadefro:

»10-0. Av av av, hva’?«.

De to andre frikendte mænd, den 72-årige Claus Poulsen, tidligere administrerende direktør hos auktionshuset Bruun Rasmussen, samt den 58-årige Thomas Høiland, tidligere frimærkedirektør samme sted, havde ingen kommentarer til pressen.

Det havde til gengæld Per Rix, ejer af en malervirksomhed og tidligere her i avisen kaldet ’Rigmanden’, som efter frifindelsen kan kaldes ved sit fødenavn.

»Jeg har én kommentar: Auktionshuset Bruun Rasmussen og deres administrerende direktør Jakob Dupont har sagt, at den her sag har været uden for al etik og moral. Jeg vil håbe, det fine Bruun Rasmussen kan leve op til den etik og moral, som de fører sig frem med over for andre mennesker«, sagde han og gik herefter resolut ud af landsretten for sidste gang.

Med sig kunne han ikke kun tage frifindelsen, men også den skulptur, det hele har handlet om, nemlig en udgave af Rodins mest kendte skulptur Grubleren, som den førende autoritet på området har erklæret for falsk. På det punkt omgjorde landsretten nemlig byrettens dom og ophævede konfiskationen af skulpturen.

»Den skal vist hjem og stå på kaminhylden«, sagde Per Rix’ forsvarer, Frantz Sigersted-Rasmussen, til denne del af dommen.

Jeg vil håbe, det fine Bruun Rasmussen kan leve op til den etik og moral, som de fører sig frem med over for andre mennesker

På vegne af den tidligere administrerende auktionshusdirektør i Bruun Rasmussen Claus Poulsen udtalte hans forsvarer Henrik Høpner sig.

»Vi modtager dommen med lettelse og bitterhed. Sagen burde aldrig have været ført. Man fik en meget klar indikation af, hvor sagen førte hen i grundlovsforhøret for 2 1/2 år siden. Herefter har anklagemyndigheden slæbt min klient igennem to retsinstanser. Det er der, bitterheden sætter ind«, sagde han.

Hos Thomas Høilands forsvarer Anders Nemeth var frifindelsen ventet:

»Det giver sig selv, at vi er glade og tilfredse, men vi ville selvfølgelig hellere have været fri for ankesagen«, sagde han.

Det lykkedes ikke Politiken at få en kommentar fra anklageren.

Anklagemyndigheden havde krævet op til 3 års fængsel til de tre mænd, der gennem hele retssagen har nægtet sig skyldige.

Ordstrid afgjort

Trioen fra samfundets top var tiltalt for forsøg på groft bedrageri ved at forsøge at sælge en falsk Grubler-skulptur af den verdenskendte franske billedhugger Auguste Rodin til auktionshuset Christie’s.

Politiet kom på sporet af sagen, da de efterforskede en anden sag om hvidvaskning af narkomillioner – en sag, hvor Thomas Høiland blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel for hvidvask og afpresning.

Hvad der har stået klart i Grubler-sagen fra dag 1, er, at de tre mænd undlod at fortælle auktionshuset Christie’s, at bronzeskulpturen året før de indleverede den til Christie’s, var blevet stemplet som en falsk efterligning af Rodin-komiteen, den førende autoritet på området.

Men Østre Landsret mente ikke – ligesom byretten sidste år – at det var retsstridigt, at Rodin-komiteens vurdering ikke blev nævnt udtrykkeligt over for Christie’s, der i 1996 i New York selv havde solgt skulpturen som ægte.

Under retssagen i både byretten og Østre Landsret har alle tre mænd da også pure benægtet, at deres hensigt med den falsk-erklærede figur var et salg. I stedet har deres forklaring lydt, at de ville have en »second opinion« om skulpturens ægthed fra Christie’s, eftersom auktionshuset i 1996 selv havde vurderet den som ægte og solgt den på auktion.

En forklaring, som anklagemyndigheden har afvist som en til lejligheden opfundet historie blandt andet med henvisning til mails, aflyttede telefonsamtaler, en ikke underskreven salgsaftale og den tidligere straffede Thomas Høilands første forklaring til politiet. Forsvarerne har til gengæld pure afvist anklagerens påståede beviser om salg som misforståelser, skævvridninger og fejlfortolkninger.

I den uenighed havde landsretten det sidste ord. Og her mente de tre dommere og de tre domsmænd altså ikke, at anklageren havde bevist, at de tre mænd ville sælge skulpturen.

Her henviste dommen blandt andet til ordet 'consign', som har været et stridspunkt gennem hele retssagen, hvor anklageren med henvisning til flere tolke har fremført, at ordet betyder ’at sælge’, mens forsvarerne ligeledes med henvisning til tolke fremførte, at det skal forstås i betydningen ’at indlevere’.

»’To consign’ kan betyde både salg og indlevering. Dette gælder også i denne konkrete sammenhæng«, sagde retsformanden blandt andet i uddybningen af dommen.

»Jesper B. Rasmussen til stede«

Under retssagen i byretten og i landsretten har de tre mænd selv erkendt, at de vidste, at skulpturen var erklæret falsk, da den blev købt, og at de undlod at fortælle Christie’s om deres viden.

De har også erkendt, at to af dem senere forsøgte at presse Christie’s til at udbetale en erstatning for oprindelig at have solgt skulpturen som ægte, og at mændene også ved den lejlighed undlod at fortælle, at de allerede vidste, at skulpturen var erklæret falsk af Komité Rodin.

Under retssagen er det også kommet frem, at en tidligere Bruun Rasmussen-kunde, kvinden, som oprindelig ejede den falske Grubler-statue, solgte figuren til de to auktionsdirektørers ven Per Rix uden at kende til, at topledelsen i Bruun Rasmussen, som først havde afvist at sælge hendes skulptur, var involveret i købet bag kulisserne.

Det er også kommet frem, at Bruun Rasmussens tidligere administrerende direktør gennem 20 år, Claus Poulsen, undgik at bruge sin firmamail til korrespondancen om Grubleren. I stedet fik han sin søn til at sende mails fra sin e-mail-adresse.

Det skader unægteligt forbrugerens tillid til Bruun Rasmussen, når to direktører, har været med til at henvende sig til et andet auktionshus med et kunstværk, som han ved er vurderet som falsk

Rigmanden Per Rix og frimærkedirektøren Thomas Høiland har ydermere i retten fortalt, at auktionshusets bestyrelsesformand, Jesper Bruun Rasmussen, der også er fætter til Claus Poulsen, var til stede da de tre mænd diskuterede planerne om at købe skulpturen af kvinden. En udlægning, som Jesper Bruun Rasmussen afviste, da han vidnede i byretten.

Alt dette skete, mens to af mændene var henholdsvis administrerende direktør og frimærkedirektør i Bruun Rasmussen, Danmarks førende auktionshus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men disse handlinger er ikke en del af tiltalen.

Som mester så hans svende

Selv om de tre mænd nu er frikendt, betyder det ikke, at retssagen undgår at få konsekvenser, mener flere eksperter i kunstmarkedet og ledelse.

For retssagen har kastet lys på auktionsbranchens etik, herunder særligt auktionshuset Bruun Rasmussens praksisser og troværdighed. Eksperterne mener, at troværdigheden og tilliden til det hæderkronede auktionshus i Bredgade har lidt alvorlig skade af sagen.

Deriblandt Erik Wikberg, forsker ved Stockholm School of Economics, der forsker i kunstmarkedet og blandt andet beskæftiger sig med auktionshuses praksisser.

»Uanset de juridiske paragraffer, så er den opførsel, vi har set fra de to auktionshusdirektører i denne sag helt uacceptabel, uetisk og dybt problematisk«, siger han.

Og for auktionshuset Bruun Rasmussen, der bygger hele sin forretning på tillid, er sagen katastrofal, mener Erik Wikberg.

»Det skader unægteligt forbrugerens tillid til Bruun Rasmussen, når to direktører, derunder firmaets øverste direktør gennem 20 år, har været med til at henvende sig til et andet auktionshus med et kunstværk, som han ved er vurderet som falsk. Så er det jo klart, at deres kunder tænker, om han eller andre af husets ansatte før har solgt falsk kunst på Bruun Rasmussen eller på andre måder forsøgt at opnå personlig vinding på kundernes bekostning«, siger Erik Wikberg.

Det er professor i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer enig i.

»En juridisk frifindelse ændrer ikke sagens substans, som handler om misbrug af tillid og uetisk opførsel. Så kan det godt være, de ikke kan dømmes på de juridiske paragraffer, men det kan fremtidige kunder jo ikke forstå. Her er det den sunde fornuft, der sejrer. Folk er jo ikke dummere end som så«, siger han.

Han påpeger ligesom sin svenske kollega, at det er problematisk for Bruun Rasmussen at afvise sagen som en handling fra to enkelte brodne kar i virksomheden, når der blandt andet er tale om Bruun Rasmussens administrerende direktør gennem 20 år, der desuden er bestyrelsesformand Jesper Bruun Rasmussens fætter.

»Man siger: Som mester så hans svende. Vi efterligner vores topchefer, så hvis de agerer på en måde, er der en tendens til, at medarbejderne gør det samme. Hvis den administrerende direktør i 20 år har opført sig anderledes, end firmaets værdier tilskriver, så tænker man: Det kan ikke være den eneste gang, nogen har handlet uetisk«, siger professor Anders Drejer og understreger, at dette især gør sig gældende i en familieejet virksomhed som Bruun Rasmussen, hvor virksomhedskulturen og værdierne stammer fra stifteren eller stifterfamilien.

Bruun Rasmussens nuværende administrerende direktør, Jakob Dupont, siger, at de to direktørers handlinger – uanset om de er strafbare eller ej – er uforenelige med Bruun Rasmussens værdier.

Han siger, at selv om retten nu to gange har fastslået at det ikke var ulovligt, det der foregik, så var det »uforeneligt med den etik og moral«, der er hos Bruun Rasmussen.

Og han tilføjer, at det er klokkeklar fyringsgrund i dag, hvis ansatte privat opkøber auktionseffekter hos folk, der har tilbudt dem til Bruun Rasmussen. Lige som der er indført begrænsning på, hvad medarbejdere selv må købe. Hvis de køber ting på husets auktioner skal det være til privat brug, og de må ikke opkøbe for at sælge tingene videre.

Han afviser også, at Claus Poulsens adfærd skulle have påvirket hele Bruun Rasmussen, så hans dårlige moral har bredt sig i virksomheden.

»Jeg kan godt følge, at det, som de øverste chefer foretager sig, normalt siver ned i en virksomhed. Nu var det bare sådan, at der blev gjort masser af tiltag for at skjule det her for virksomheden. Det er klart, at havde Claus Poulsen gjort det i fuld offentlighed, så havde han sendt et signal om, at det var noget, man godt må. Men det er ikke tilfældet her. Det er gjort i privat regi, og vi fandt først ud af det, efter at han var gået på pension«, siger Jakob Dupont.

Han oplyser, at auktionshuset har gennemgået, hvad andre ansatte har købt og solgt, uden at det har givet anledning til bekymring.

»Jeg er overbevist om, at det her var en enlig svale«, siger Jakob Dupont.

Eksperter: Skadende for branchen

Ikke bare for Bruun Rasmussen, men også for auktionsbranchen som helhed, er sagen om den falske Grubler skadelig, vurderer kunstmarkedsforsker Erik Wikberg.

»Som kunde kan man nok forstå, at hos auktionshuse, der tager mange mange tusinde værker ind, kan der en gang imellem slippe noget igennem kontrollen, som er falsk. Det er en menneskelig faktor. Men det er her er jo noget helt andet. Her har man udnyttet en magtposition for at forsøge at tjene penge på egen hånd«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådanne historierer negativt afsmittende hver gang

Både denne og andre nylige sager fra auktionshuse om blandt andet stjålne værker solgt på auktion og mystiske budgivere på internettet har givet branchen et dårligt ry, mener professor Anders Drejer.

»Sådanne historierer negativt afsmittende hver gang. Og der har været så mange historier, at man får mistanken, at det er en anløben branche«, siger professoren.

Justitsminister Søren Pape (C) nedsatte da også i sidste måned et udvalg, som skal foretage en samlet gennemgang og forslag til modernisering af de juridiske regler auktionsbranchen opererer under, nemlig auktionslederloven, der ikke er ændret væsentligt siden 1935, samt loven om handel med brugte genstande.

Det er nedsat for at tage højde for den teknologiske udvikling med eksempelvis internetauktioner, men også »for at sikre tilstrækkelig kontrol med handlen med brugte genstande for at forhindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt indførte genstande«, udtalte ministeren.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra formanden for Foreningen af auktionsledere, Jesper Bruun Rasmussen, der også er ejer af auktionshuset Bruun Rasmussen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce