På Ankershus Husholdningsseminarium lærte Magdalene Lauridsen (midtfor bagest) kommende husholdningslærerinder, hvordan de skulle tage ud i alle afkroge af Danmark og lære de danske husmødre at lave nærende sparekost.
Foto: Ankershus, UCSJ

På Ankershus Husholdningsseminarium lærte Magdalene Lauridsen (midtfor bagest) kommende husholdningslærerinder, hvordan de skulle tage ud i alle afkroge af Danmark og lære de danske husmødre at lave nærende sparekost.

Lyt ikke til mor, lyt til staten: For 100 år siden var mad- og sundhedskampagner en revolution

I dag tager vi for givet, at staten sikrer os mad på bordet, fastsætter kostråd og igangsætter mad- og sundhedskampagner. Men for 100 år siden var det var det helt anderledes. Det skal et nyt forskningsprojekt på museet Mosede Fort nu sætte fokus på.

Kultur

Hun stirrer lige frem for sig, ind i kameraets linse. Magdalene Lauridsen. Forstander for den første danske husholdningsskole. Omkring hende i en stor rundkreds står otte kvinder, alle ligesom Magdalene iklædt hvide forklæder og tørklæde om håret. Foran dem står et vandrekogebord med plads til skærebrætter, tallerkner, gryder og en primus.

Med sirlige bevægelser fører kvinderne en grydeske rundt i væsken i gryden. Det er med stor koncentration, de følger Magdalenes instrukser, for »Ingensinde har man haft saa stærkt Brug for Kendskab til Ernæringslæren som nu, hvor det gælder om at faa de nødvendige Næringsstoffer skaffet til veje for de smaa Penge«, som der står i pjecen ’Hver Familie sin Gris’ fra Ernæringsrådet i 1918.

Billedet er i sorthvid og viser nogle af de husholdningslærerinder, der blev uddannet under Første Verdenskrig.

På museet Mosede Fort – Danmark 1914-18, som er en del af Greve Museum, har skoleelever kunne se på lignende fotografier og fået fortalt historien om, hvordan Danmark gennem sin forsvars-, handels- og velfærdspolitik opretholdt selvstændigheden som neutralt land under Første Verdenskrig. Men snart vil de også kunne høre historien om, hvorfor det var netop de kvinder, der gennem deres viden om mad var med til at sikre Danmarks neutralitet.

»Magdalene Lauridsen havde af staten fået til opgave at lære befolkningen at lave sund og velsmagende sparekost på danske rådvarer. Mad spiller en helt central rolle under krigen, og det er i håndteringen af maden under krigen, at vi ser konturerne af den danske velfærdsmodel tegne sig«, siger Henriette Buus, der er ph.d. i etnologi og museumschef på Mosede Fort.

Henriette Buus og Mosede Fort har netop fået bevilget knap fem millioner kroner til forsknings- og formidlingsprojektet ’Kampen om maden - 1914-18’, der skal undersøge kampen for neutralitet, kampen om mad og velfærd og kampen mod madspild under Første Verdenskrig.

I dag tager vi for givet, at der er mad nok til alle, og vi forventer, at staten griber ind og vil styre, regulere og mene noget om vores sundhed og madvaner. Men under Første Verdenskrig var det en revolution.

Velfærd kræver kontrol

I de fleste samfundsfagsbøger skal de tidligste byggesten til vor tids velfærdssamfund først findes i 1930’ernes politiske kompromiser mellem Folketingets store partier, hvor ofte Kanslergadeforliget i 1933 bruges som kerneeksempel. Andre fører velfærdsstatens fødsel frem til efterkrigstiden, hvor særligt 1960’erne betegnes som den danske velfærdsstats guldalder.

Men ifølge Henriette Buus kan principperne for den danske velfærdsmodel allerede ses under Første Verdenskrig.

Fra krigens første dag kom der regulering af landets fødevarer. For at sikre Danmarks neutralitet var landets salg af madvarer til England og Tyskland vigtigt, men det medførte også en kamp for den sparsomme mad, der var tilbage til danskerne.

»Neutraliteten forudsatte, at der var en stor eksport af fødevarer til begge sider i krigen. For at sikre opbakning til det og ro i befolkningen stillede staten krav til borgernes levevis, men anerkendte også deres indsats ved at tilbyde velfærdsordninger, der kom alle til gode«, siger Henriette Buus.

Under Første Verdenskrig blev mange fødevarer rationeret. Her ses en rationeringskø i Danmarksgade 64, Sæby.
Foto: Nordjyllands Kystmuseum

Under Første Verdenskrig blev mange fødevarer rationeret. Her ses en rationeringskø i Danmarksgade 64, Sæby.

Alle danskere blev sikret mad på bordet ved indførelse af maksimalpriser på fødevarer, og som et af de første sociale sikkerhedsnet kom der rationeringsmærker til hver husstand, hvis husstandens beboer vel at mærke havde ladet sig registrere på en såkaldt mandtalsliste. Lister, som siden hen er blevet til det danske folkeregister. Staten nedsatte også kontrolinstanser, der skulle registrere og kontrollere, præcis hvor meget mad der blev produceret i landet. Og nok så vigtigt, staten valgte at opkøbe alt korn, så de kunne råde over det og sikre, at kornet blev fordelt ligeligt, hvorved danskerne gik fra at være selvforsynende til nu alle at være forbrugere.

»Gennem reguleringen af maden ser vi for første gang, hvordan staten på en og samme tid går ind og indretter befolkningens liv og løbende kontrollerer, om de også lever efter den indretning, de er blevet underlagt. Fra da af lærer danskerne, at de er nødt til at underlægge sig kontrol, hvis de skal have noget ud af velfærden«, siger Henriette Buus.

Alle tiltag under krigen skete igennem en forhandling mellem staten, erhvervslivet og befolkningen.

»Madlavningen går her fra at være noget, der er baseret på erfaring – man lærer af sin mor, som har lært af sin mor – til at det nu er nødvendigt at fordele maden nøje for at sikre danskernes ernæring, og der går videnskaben ind og overtager opdragelsen«, siger Henriette Buus.

»Kvinderne skal ikke længere lytte til deres mor, de skal lytte til staten«, .

Lyt og lær

For at sikre, at de nye måder at gå til maden på kom ud til hele befolkningen, støttede staten folk som Magdalene Lauridsens uddannelse af husholdningslærerinder, som skulle rejse rundt i landet og uddanne andre kvinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Uanset hvor man befandt sig i samfundets hierarki, skulle man lære at lave mad af de samme få råvarer. Det blev vigtigt, at alle husmødre, også husassistenter, lærte at lave mad efter de nye principper«.

Og her blev særligt kvinderne, der lige havde fået stemmeret, gjort ansvarlige for, at Danmark kom igennem neutraliteten som sunde individer.

»Hvis man som familie ikke kan brødføde sine børn, begynder oprørstendenserne, opbakningen til statens politik smuldrer, og neutraliteten risikerer at forsvinde. Og her fik kvinderne en central rolle ved, at de blev løftet ind i den statslige politik og blev en del af kødudvalget, flæskeudvalget, sukkerudvalget, kornudvalget, husholdningsudvalget og så videre«, forklarer Henriette Buus.

Selv om maden var knap, kom danskerne ud af krigen som den bedst ernærede befolkning i Europa. Det forklares ofte med krigens fødevareregulering, hvor danskerne fik mindre kød og mere grønt.´
Foto: Illustreret

Selv om maden var knap, kom danskerne ud af krigen som den bedst ernærede befolkning i Europa. Det forklares ofte med krigens fødevareregulering, hvor danskerne fik mindre kød og mere grønt.´

Men det var ikke alene kvinderne, der løftede den opgave. Der kommer også professionelle videnskabsfolk, ernæringseksperter, ernæringsformidlere og kontrolinstanser til, der skulle sikre, at al mad blev fordelt ligeligt i samfundet.

Dette nye videnskabelige fokus på mad medførte, at der blev lavet pjecer, sundheds- og madkampagner og udgivet en masse kogebøger med titler som ’sparekogebog’, ’økonomisk kogebog’ og ’dyrtidskogebog’. Alle sammen bøger, der handlede om, hvordan danskerne nu skulle lære at lave mad på en mere økonomisk måde og leve af grød og grønt fremfor fedt og flæsk.

Madspild og krigsmad

Et råd fra læge Mikkel Hindhede lød f.eks. således i ’Dyrtidskogebog’:

»Omhyggelig Tygning er en Hovedsag. Jeg vil tilraade enhver at tage sig et Par Dage til at studere ’Kunsten at tygge’. Man sørger for at være sulten og tager da et Stykke haardt Brød, helst Skorpe, med kun lidt Smør, tygger det og forsøger at holde det saalænge som muligt i Munden. Lidt efter lidt vil Blandingen blive saa fin og tynd, at den løber ned af sig selv. Fortsætter man paa denne Maade, indtil Sulten er stillet, men ikke længere, vil man føle sig let, veltilpas og oplagt til Arbejde, medens man f.eks. efter en solid »Bøf med Spejlæg«, som man rimeligvis sluger uden ordentlig Tygning, føler sig mere oplagt til Søvn end til Arbejde«.

Under Første Verdenskrig måtte man af nødvendighed tænke på at få mest muligt ud af maden og sørge for at bruge lokalt dyrkede varer. Akkurat som vi kender det fra det nordiske køkken, der ifølge Henriette Buus har tråde helt tilbage til sparekosten under krigen.

»Den måde, man udnyttede og fordelte maden på under krigen, førte til nogle globale, nationale og individuelle diskurser om, hvordan mad skal forvaltes, som har direkte tråde til aktuelle diskurser. Erfaringerne fra krigen med at lave kreative retter på kål og korn med krydderurter fra grøftekant har paralleler til Det nordiske køkken, ligesom datidens store opmærksomhed på madspild ser ud til at gentage sig i dag«.

For Henriette Buus er det interessant, at Fødevarestyrelsen og erhvervslivet også er gået ind i nutidens madspildskampagne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu har man befolkningen, erhvervslivet og staten igen, der samarbejder om kampen mod madspild. Akkurat som man så det under Første Verdenskrig«.

Den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad har også udgivet en kogebog, hvor man ligesom under krigen skal lære at få maden til at strække længere. I forskningsprojektet vil Henriette Buus derfor gerne sætte fokus på nogle af de nutidige madbevægelser.

»Hvordan hænger fokus på madspild sammen med uro i verden? Er vi blevet mere opmærksomme på det, fordi vi måske befinder os i en krisetid? Det er stadig et åbent spørgsmål. Men det er interessant at se på nærmere på, hvad der sker i forhold til madspild i dele af befolkningen, erhvervslivet og i staten. Og her kan vi bruge Første Verdenskrig som et spejl«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce