Det går godt sprogligt set for virksomheden, men er du lidt træt af skandalerne, Skat?
Foto: Joachim Adrian (Arkiv)

Det går godt sprogligt set for virksomheden, men er du lidt træt af skandalerne, Skat?

Kultur

Ugens ord: Forleden blev min 11-årige datter fortørnet over, at jeg kalder vores gravhund for ’skat’

Skandalerne ruller ind over Skat i disse uger. Senest har S og DF stillet krav om en undersøgelse. Men hvor kommer ordet fra, og hvad er meningen med at kærtegne vores skattevæsen med Skat.

Kultur

I dansk har ’skat’ flere forskellige betydninger, som dog er beslægtede. Ordet kommer sandsynligvis af fællesgermansk ’skatta’, der betød ’rigdom, formue’. Egentlig var det lånt fra et indoeuropæisk ord, der betød ’kvæg’ eller ’noget, der hopper og springer’. I udgangspunktet, som nu, var ’skat’ altså noget dyrebart, noget af værdi.

I forbindelse med virksomheden Skat bruges ordet i betydningen »en procentdel af en indkomst, som skal betales til det offentlige til dækning af de offentlige udgifter«.

Danskerne har betalt skat i flere hundrede år, men selve navnet Skat på virksomheden, der inddriver denne (eller gør de nu også det?), stammer fra 2005. Tidligere hed det bl.a. Told & Skat og Statsskattedirektoratet.

At vores alle sammens skattevæsen kalder sig kælenavnet Skat, kan man få meget sjov ud af

En tredje betydning, ’skat’ har, er »en samling af kostbarheder, især ædelsten og ædelmetaller, som ofte opbevares et sikkert eller hemmeligt sted«. En betydning, som man kan støde på i eventyr, i pirathistorier, og når man leger skattejagt til børnefødselsdage. Her er der stadig tale om noget dyrebart – men i denne betydning er ’skat’ noget, man har eller finder, ikke noget man (modvilligt?) betaler til staten.

Det dyrebare går igen i den sidste betydning, ’skat’ kan have, nemlig kælenavnet ’skat’. Forleden blev min 11-årige datter fortørnet over, at jeg kalder vores gravhund for ’skat’. »Det er kun ens børn og mand eller kone, man kalder ’skat’«, mente hun.

Jeg er vokset op i en familie, hvor mine forældre kaldte hinanden og os børn for ’skat’, og derfor er det naturligt for mig at tage dette kælenavn med mig ind i min egen familie, hvor jeg altså kalder både min mand, min datter, dvs. nære familiemedlemmer, og åbenbart også min hund, ’skat’.

Men hører betegnelsen ’skat’ til dyr også? Retskrivningsordbogen mener, at det kan bruges om en »person man holder meget af«, mens Den Danske Ordbog anfører, at det er »person (eller dyr), som man elsker eller holder meget af«. Så den sidstnævnte ordbog giver mig altså grønt lys til at kalde hunden ’skat’.

I øvrigt mente den gamle Ordbog over det Danske Sprog i 1940, at ’skat’ som kælenavn anvendtes i spøgende eller kælende tiltale især til unge kvinder eller børn. I modsætning hertil bruger vi i dag det altså ikke spøgende og nu også om mænd – og dyr.

I virkeligheden skyldes min datters irritation nok, at jeg med ’skat’ signalerer, at hunden er i kategori med mand og børn, og måske dermed, at jeg holder lige så meget af hunden som af datter og mand. Det gør jeg selvfølgelig ikke :-)

Men hvem der har ret til at blive kaldt ’skat’, spekulerede jeg også over, da jeg var barn. Mine veninders mødre kunne finde på at kalde mig for ’skat’, hvilket jeg synes var for kærligt, og i dag kan engelsktalendes hang til at kalde personer, som ikke er dem specielt nær, for ’honey’ også undre.

Men der er jo angiveligt en kulturforskel. Nogle kunne også synes, at det er for meget overhovedet at kalde nogen for ’skat’ – ikke mindst ens hund.

At vores alle sammens skattevæsen kalder sig kælenavnet Skat, kan man få meget sjov ud af. F.eks. har forsker i klarsprog ved Dansk Sprognævn Anne Kjærgaard kaldt en artikel, hvori hun undersøger sprogbrugen i breve fra Skat, for ’Hvad mener du, Skat? Modtageranalyser af breve fra Skat’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tidligere var det en kamp at komme igennem et uforståeligt brev fra Skat, men der er de senere år blevet gjort en særlig indsats for at få brevene derfra gjort forståelige for almindelige mennesker.

Forskeren fandt ud af, at Skat’s sproglige indsats faktisk virkede på forståelsen af brevene – men brevene måtte til gengæld heller ikke blive for uformelle: Du skal være formel, Skat!

I 2011 vandt Skat sågar Erhvervssprogprisen for ’årets bedste brev fra det offentlige’. F.eks. er breve med denne overskrift ’Varsel om lønindeholdelse til dækning af restance’ ændret til ’SKAT vil trække i din løn som betaling på din gæld’.

Begge overskrifter kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en, men i den sidste overskrift forstår man faktisk, hvad det er for ubehageligheder, Skat pønser på.

Det går altså godt sprogligt set for virksomheden, men er du lidt træt af skandalerne, Skat?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce