Foto: Peter Hove Olesen
Kultur

Svend Brinkmann: Styr dine behov - også for de andres skyld

Selvkontrol kan være gavnligt, men måske burde det også handle om at lære at sige nej til noget selv, for at andre kan få lidt, skriver Svend Brinkmann i klummen 'Moderne mennesker'.

Kultur
FOR ABONNENTER

Som den nyligt afdøde sociolog Zygmunt Bauman beskrev det, lever vi nu i kreditkortets samfund. I det tyvende århundrede bevægede vi os fra bankbogens opsparingsfokus til kreditkortets forbrug. Væk fra behovsudsættelse og til en frihed til at ’gribe dagen’ og ’følge drømmen’, hvad end den måtte være.

Tidligere tiders småborgerlige dyder som sparsommelighed, nøjsomhed og mådehold er erstattet af oplevelsessamfundets spontanitet og just do it-filosofi. Vi dyrker princippet om YOLO (you only live once) og siger, at det er bedre at gøre noget, man fortryder, end at fortryde, at der var noget, man ikke fik gjort.

Men vi ser nu også en modreaktion til hele gør-hvad-du-har-lyst-til-tankegangen. For det viser sig jo hurtigt, at et vist mål af selvkontrol er gavnligt i vores familier, skoler og arbejdspladser. Derfor tilbydes forskellige koncepter om selvhjælp og børneopdragelse, der skal styrke selvkontrollen i kampen for succes (f.eks. Sofie Münsters ’Klog er noget, man øver sig på’).

Meget af det baserer sig på den såkaldte skumfidustest. Den stammer fra 1960’erne, hvor psykologen Walter Mischel ville undersøge, hvordan førskolebørn reagerede i en situation, hvor de enten kunne få en umiddelbar belønning (f.eks. en skumfidus) eller få fordoblet belønningen ved at vente med at spise den første i op til tyve minutter.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce