På bare få år er bibliotekernes udlån af musik styrtdykket. På Hovedbiblioteket i København er der stadig kasser med cd’er, men stort set ingen, der står og roder i dem.
Foto: Maud Lervik

På bare få år er bibliotekernes udlån af musik styrtdykket. På Hovedbiblioteket i København er der stadig kasser med cd’er, men stort set ingen, der står og roder i dem.

Kultur

Udlån: Musikken er ved at dø på biblioteket

I mange år var det på biblioteket, at folk gik på opdagelse i musikken. Men nu ser det ud til, at musikudlånet nærmest forsvinder. På få år er udlånet faldet til en tredjedel. Og bibliotekerne har lukket for digitalt udlån.

Kultur

'Syklub fra helvede’ mødes en gang om ugen i et mindre lokale bag musikafdelingen på Hovedbiblioteket i København. Her lytter de 25-30 medlemmer til analog musik på den gammeldags måde. Et helt, sammenhængende album, selvfølgelig på vinyl. Forstyrrende mobiltelefoner er bandlyst, og musikken er udvalgt af kunstnere som eksempelvis Thurston Moore, der på en video fortæller syklubben, hvorfor lige præcis det her album er interessant.

Og så henter medlemmerne ellers sygrejet frem og sidder og broderer pladecovers, mens de lytter.

»Jeg laver rigtig mange af den slags arrangementer«, siger Hovedbibliotekets eneste musikbibliotekar, Lars Kjelfred, og viser stolt sit eget broderi frem af coveret til bandet The Falls album ’Code: Selfish’ fra 1992.

Udlånet af og vedligeholdelsen af musik-cd’er fylder ikke meget i Lars Kjelfreds hverdag på Hovedbiblioteket. Men det gør lytteklubber som Syklub fra helvede og arrangementer som morgensang hver onsdag, såkaldte talks med alle mulige musikere som Brian Eno og Laurie Anderson, der var på besøg flere gange i efteråret, og releaseparties for bands fra den danske undergrund.

Cd’erne står stadig i store, hvide kasser i række efter række på 2. sal på Hovedbiblioteket i København som det centrale i ’instrumental zone’. Her kan man finde tusindvis af plastikcharteks med coveret fra musik-cd’er, som kan lånes med hjem. For blot få år siden var de en af bibliotekets juveler. Ud over bøgerne var det musik, der blev lånt mest af.

Men i dag er der ingen, der står og roder i kasserne. Og hvorfor skulle man også gå på biblioteket og låne cd’er, når man kan få det meste på en af de mange streamingtjenester, siger Lars Kjelfred.

Hvorfor har I så stadig alle de kasser med cd’er stående?

»Fordi de ikke er blevet kasseret endnu. Udviklingen er simpelt hen gået så hurtigt«, siger Lars Kjelfred.

Musikudlånet styrtdykket

Efter fremkomsten af streamingtjenester som Spotify, Apple Music og Tidal, der giver adgang til langt mere musik, end noget fysisk bibliotek nogensinde har kunnet tilbyde, er udlånet styrtdykket.

Fra 5,9 millioner udlån i 2009 til 1,8 millioner i 2015, som er det seneste år, der er lavet statistik for.

For bare et årti siden var det på biblioteket, at mange mennesker fandt og hørte ny musik. Dengang kostede en enkelt cd 149 kroner – langt mere end folk i dag betaler om måneden for adgang til mere end 30 millioner musiknumre på en af de mange streamingtjenester.

Folk lytter til meget mere forskellig musik i dag, end de gjorde tidligere

Det var på biblioteket, at man fik adgang til og udforskede musikken og lyttede til alt muligt forskelligt – helt i overensstemmelse med bibliotekslovens ord om, at bibliotekerne skal »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet« blandt andet ved at stille »musikbærende materialer« til rådighed.

Musikken var opdelt i alle mulige genrer, fra dødsmetal og rock over pop og jazz til folk, klassisk og opera.

Og der var ikke andre steder at gå hen, hvis man pludselig ville dykke ned i Miles Davis’ musik og lytte til hans mange udgivelser uden at betale tusindvis af kroner.

Men så kom Spotify og tilbød kunderne et musikbibliotek og en samling, der nærmest var ufatteligt stor, mange, mange gange større end bibliotekets og uden nogen som helst lånebegrænsninger.

Skidt for bibliotekerne, men godt for musikkens udbredelse, siger streamingekspert og forsker i digital musik Rasmus Rex Pedersen, der er adjunkt på Rytmisk Musikkonservatorium og ekstern lektor på RUC:

»Den store, brede og folkelige appel med at give adgang til musikken er forsvundet på biblioteket. Hele denne her demokratiske tankegang om at give adgang til tingene og udforske dem leverer internettet. Folk lytter til meget mere forskellig musik i dag, end de gjorde tidligere«, siger han.

»At man skal gå ned og låne musikken på biblioteket, giver ikke rigtig mening, når man har gratis adgang til den andre steder. Og i en internettid, hvor alting er tilgængeligt, er ideen om at have en musiksamling en spøjs ting«.

Dansk musik bliver ramt

Bagsiden ved at store, internationale streamingtjenester har overtaget salget af musik fra pladebutikkerne og udlånet af musik fra bibliotekerne, er, at det går ud over den danske musik.

I 2011, da Spotify kom til Danmark, stod dansk musik for 57 procent af omsætningen i Danmark. Siden er den faldet år for år, så andelen i 2016 var nede på 34 procent.

»Den danske musik og kulturarv er ikke særlig godt repræsenteret på streamingtjenesterne og bliver heller ikke særlig godt formidlet. Der kunne bibliotekerne spille en rolle«, siger streamingekspert Rasmus Rex Pedersen.

»Men så skal biblioteket ramme folk der, hvor de er, og det er på nettet. Det kunne være i form af playlister og anbefalinger i samarbejde med de eksisterende tjenester og ved at gøre dansk musik tilgængelig for brugerne på nettet«, siger han.

Et bedre tilbud

Ole Münster, der blandt andet er tidligere sekretariatschef for Etisk Råd og har været direktør i flere interesseorganisationer, udgav tidligere på året bogen ’Bibliotekernes krise – vejen til en ny lokal kulturpolitik’. Her kritiserer han bibliotekerne for ikke have fundet svar på de store udfordringer, som digitaliseringen giver.

Han konstaterer, at faldet i udlånet af musik er gået så stærkt, at bibliotekerne i dag ligger inde med flere cd’er, end de udlåner om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Musikken har aldrig været så tilgængelig som i dag. Borgerne har fået et langt bedre tilbud end det, bibliotekerne kunne tilbyde, og det undergraver hele grundlaget for den måde, man arbejder på rundtomkring på de lokale biblioteker«, siger han.

Bibliotekernes kritik af, at det nu er streamingtjenesternes algoritmer, der kommer med anbefalinger, og ikke bibliotekaren, der leder dig i den rigtige retning, giver han ikke meget for.

»Streamingtjenesterne er for eksempel meget hurtige til at lave playlister, når en stor musiker dør, eller anbefale musik baseret på det, du godt kan lide eller har lyttet til. De har meget mere data og kan gøre det meget mere systematisk, end bibliotekerne nogensinde har været i stand til«, siger Ole Münster.

Slut med digital musik

Selv om bibliotekerne har forsøgt at følge med tiden og faktisk var de første, der lavede en form for streamingtjeneste herhjemme, er de blevet kørt over af de kommercielle streamingtjenester, der har lavet mere smidige og brugervenlige adgange til musikken.

I 2015 lukkede bibliotekerne for udlån på deres streamingtjeneste, Bibzoom, fordi det var alt for dyrt i forhold til antallet af brugere. I dag kan man kun læse om musik og få anbefalinger på Bibzoom. Og dermed har borgerne kun de fysiske cd’er og lp’er tilbage, hvis de vil låne musik på biblioteket.

En af dem, der har kæmpet for musikken på landets biblioteker, er Emilie Wieth-Knudsen, der er formand for Dansk Musikbiblioteksforening, DMBF, og musikbibliotekar på Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne.

Men hun må også konstatere, at udviklingen kun går én vej.

»Tidligere købte vi ti cd’er, når populære bands som Coldplay kom med et nyt album. Nu køber vi en eller to. Og hvis jeg fik en stilling på et andet bibliotek, er jeg ikke sikker på, at de ville genbesætte min stilling med en musikbibliotekar«, siger hun.

Allerede tilbage i begyndelsen af 2016 skrev foreningen et opråb til bibliotekerne om, at hvis samlingerne forsvinder fysisk og digitalt, så forsvinder også den viden på bibliotekerne, der er »essentiel«, når bibliotekerne skal formidle musik i form af koncerter, udstillinger og anbefalinger.

»Vi kommer til at mangle kvalitetssikrede informationer om komponister, tekstforfattere, udøvere«, lød advarslen.

Man kan ikke have musik på bibliotekerne uden at have en eller anden form for musiksamling, mener Emilie Wieth-Knudsen.

Vi går primært efter det, som ikke findes på streamingtjenesterne

»For så vil det være svært at legitimere, at der findes musikfaglighed på bibliotekerne«, siger hun

Emilie Wieth-Knudsen fremhæver, at formidlingen af musik også handler om noder, musiklitteratur, bandbiografier og de mange arrangementer som lytteklubber, talks med musikere og muligheden for at afprøve instrumenter.

Ligesom mange andre i biblioteksverdenen lægger hun vægt på, at det er mødet med musikken, der bliver det centrale for bibliotekerne fremover og ikke musiksamlingen og udlånet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men biblioteket er nødt til at fastholde en eller anden beholdning af musik, mener hun. For der er faktisk stadig en del mennesker, der kommer og låner en cd. Mest ældre, men også indimellem unge, der lige skal lytte et band igennem inden Roskilde Festival, fortæller hun.

Og så er der genrer som dansk musik, folkemusik, jazz og klassisk, hvor streamingtjenesterne ikke er specielt gode, påpeger Emilie Wieth-Knudsen. Derfor har bibliotekerne fortsat en opgave med at finde, udvælge og stille musik til rådighed for borgerne, også digitalt, synes hun.

»Men det bliver en form for niche for de særligt interesserede. Vi risikerer at miste bredden. Især i forhold til rock og pop«, siger hun.

På Hovedbiblioteket i København går Lars Kjelfred ind i den udvikling med åbne øjne. Han satser på de genfødte vinyler og kassettebånd med dansk musik fra undergrunden.

»Vi går primært efter det, som ikke findes på streamingtjenesterne. Vi kører efter de smalle, danske ting. Men det er for de nørdede og de nysgerrige«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce