Lise Rasmussen har altid brugt biblioteket, fra bogbussen på Nordfyn til det store bibliotek på Frederiksberg, hvor hun i dag finder sine bøger. Selv om hun også læser digitale bøger på eReolen, er den fysiske bog hendes store kærlighed.
Foto: Nanna Navntoft

Lise Rasmussen har altid brugt biblioteket, fra bogbussen på Nordfyn til det store bibliotek på Frederiksberg, hvor hun i dag finder sine bøger. Selv om hun også læser digitale bøger på eReolen, er den fysiske bog hendes store kærlighed.

Kultur

Slagsmålet om det digitale udlån: Skal biblioteker have fri adgang til at udlåne forlagenes e-bøger?

Diskussionen om det unge bogmedie bølger, og en undersøgelse viser, at danskerne ønsker adgang til at låne digitale bøger og lydbøger. I dag kan bibliotekerne frit købe og udlåne fysiske bøger og lydbøger på cd. Og den ret bør også gælde digitale bøger, mener Danmarks Biblioteksforening.

Kultur

Den 57-årige lærer Lise Rasmussen er en flittig bruger både af sit lokale bibliotek på Frederiksberg og af bibliotekernes digitale bogtjeneste, eReolen.

Men den seneste e-bog læste hun på bogtjeneste Mofibo i flyet hjem fra Malaga for en uges tid siden. Det var den nye samtalebog mellem Tor Nørretranders og den afdøde musiker og forfatter Peter Bastian, ’Altid allerede elsket’.

»Altså jeg tror ikke, at jeg fik det samme ud af den, som hvis jeg havde læst den på papir«, siger Lise Rasmussen.

Lise Rasmussen bruger først og fremmest eReolen på sit arbejde på Solvangskolen i Farum i det, der i dag hedder pædagogisk læringscenter, og som i gamle dage hed skolebiblioteket.

På eReolen læser hun blandt andet børnebøger, inden hun beslutter, om det er noget, skolen skal købe hjem i fysiske eksemplarer.

Det digitale er en jungle. Jeg kan godt forstå, hvis nogle forlag ikke vil have bøgerne ud på eReolen

Hvad siger du til, at der er fri og lige adgang til fysiske bøger på biblioteket, mens forfattere og forlag godt kan holde deres bøger væk fra eReolen. Er det et problem?

»Nej, egentlig ikke. Det digitale er en jungle. Jeg kan godt forstå, hvis nogle forlag ikke vil have bøgerne ud på eReolen«, siger hun.

»Det kan også komme til at koste bibliotekerne rigtig mange penge, hvis de skal have alle e-bøger. Og jeg er bange for, at de så ikke har penge nok til grundsubstansen, de fysiske bøger«.

Men i bibliotekskredse har der er i årevis været et ønske om, at der var samme frie og lige adgang til at udlåne e-bøger og netlydbøger, som der siden 1946 har været til at udlåne fysiske bøger.

Dengang havde der gennem flere årtiet været stor diskussion om bibliotekernes adgang til bøgerne. Allerede i 1918 stillede forfatteren Thit Jensen krav om, at forfattere blev betalt for de bøger, som bibliotekerne lånte ud. Og senere fik forfatteren Peter Freuchen Højesterets ord for, at han havde ret til at nedlægge forbud mod, at hans bøger blev lånt ud.

Men i efteråret 1946 vedtog Folketinget så en undtagelse til ophavsretsloven, så bibliotekerne nu fik ret til at udlåne alle bøger. Til gengæld blev biblioteksafgiften indført som kompensation til forfatterne.

»Den samme ret burde bibliotekerne også have i den digitale verden. For princippet om, at alle har fri og lige adgang til kulturarven, gælder ikke på det digitale område«, siger direktør i Biblioteksforeningen, Michel Steen-Hansen.

Samme holdning har Bibliotekarforbundet.

»Ud fra et formidlingsperspektiv ville det være idealet med fri og lige adgang til det digitale på samme måde som til det fysiske«, siger formanden, Tine Jørgensen.

Slagsmål med forlag

Lige siden bibliotekerne i 2011 åbnede den digitale udlånstjeneste, eReolen, har der været slagsmål mellem bibliotekerne og en række forlag om, hvordan udlånet af e-bøger skulle foregå. Uenighederne har flere gange fået forlag til at trække deres bøger tilbage.

Mens Lindhardt og Ringhof og en række små og mellemstore forlag er tilfredse med eReolen, har flere større forlag, herunder Gyldendal og Politikens Forlag, stoppet samarbejdet.

De mener, at eReolen ødelægger deres muligheder for at sælge e-bøger og netlydbøger, hvis det bliver for nemt at låne dem gratis på eReolen. Omvendt mener bibliotekerne, at for mange begrænsninger ødelægger deres mulighed for at få læserne til at bruge e-bøgerne.

Problematikken kompliceres yderligere af, at der også på bogområdet er kommet streamingtjenester som Mofibo, Bookmate og PolitikenBooks, hvor man for en fast månedlig betaling frit kan læse tusindvis af bøger.

Men de kommercielle tjenester holder øje med, hvad man læser, og kan også have en interesse i at få folk til at læse bestemte bøger, de har købt billigt. Eller de kan have aftaler om at promovere bestemte forfattere, fremhæver Tine Jørgensen fra Bibliotekarforbundet.

»Og vil vi ikke gerne have, at de her ting stilles til rådighed og kan lånes, uden at nogen med kommercielle interesser holder øje med, hvad vi læser?«, siger hun.

Den store forskel på digitale og fysiske bøger er, at digitale bøger kan udlånes igen og igen, mens fysiske bøger bliver slidt op og skal udskiftes, når omkring 20 lånere har haft dem med hjemme. Samtidig kan der være kø til populære fysiske bøger. Har et bibliotek købt 10 udgaver af en bestseller, er der kun 10 ad gangen, der kan låne bogen. Mens digitale bøger i princippet kan udlånes til et uendeligt antal lånere.

Derfor er der også lagt begrænsninger på udlånet i de aftaler, der er indgået med den lange række forlag, der er tilknyttet eReolen. Ligesom økonomien sætter nogle begrænsning for, hvor mange e-bøger og netlydbøger bibliotekerne har råd til at indkøbe og udlåne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Slagsmålet i dag mellem eReolen og forlag som Gyldendal går på, hvor restriktive begrænsningerne skal være. Skal bibliotekerne for eksempel kun have ret til udlåne digitale bøger og lydbøger en enkelt gang, før de skal købe den igen?

Kulturminister Mette Bock har givet forlagene og eReolen frem til årsskiftet til at indgå en frivillig aftale, ellers har hun truet med at gribe ind.

Dansk Folkeparti er ligesom Socialdemokratiet parate til at lovgive på området, hvis eReolen og bibliotekerne ikke kan blive enige. Men partiets kulturordfører, Alex Arendtsen, sender en advarsel til bibliotekerne om, at det ikke nødvendigvis er nogen fordel for dem, for det kan blive en lovgivning, der knæsætter forfatternes og forlagenes ønsker.

Risikoen ved lovgivning er, at man stadfæster noget, der ikke er hensigtsmæssigt

»Bibliotekerne skal ikke underminere markedet. Og derfor kan det godt være, at de først skal have lov til at udlåne digitale bøger et eller to år, efter at de er blevet udgivet«, siger Alex Arendtsen.

Politisk indblanding upopulær

Hverken forlagene eller eReolen ønsker, at politikerne griber ind med lovgivning. De er bange for, at reglerne bliver alt for firkantede. Og derfor vil de gerne lave frivillige aftaler.

»E-bogsmarkedet er stadig meget nyt, og ingen ved, hvordan udviklingen kommer til at gå. Risikoen ved lovgivning er, at man stadfæster noget, der ikke er hensigtsmæssigt«, siger direktør i brancheforeningen Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen.

Hun mener ikke, at argumentet om at sikre fri og lige adgang holder.

»På nuværende tidspunkt er der jo fri og lige adgang, for bøgerne bliver trykt på papir og er tilgængelige på bibliotekerne. Det er noget andet, hvis det viser sig, at der pludselig er mange bøger, der kun udkommer digitalt. Men det er der intet, der tyder på vil ske foreløbig«, siger Christine Bødtcher-Hansen.

Danske Forlag har foreslået en minimumsmodel, hvor alle bøger stilles til rådighed i en licensmodel, hvor e-bogen kan udlånes et bestemt antal gange, men kun til en låner ad gangen.

»Det kunne sikre, at alle bøger er tilgængelige«, siger Christine Bødtcher-Hansen.

Men sådan en aftale er eReolen ikke interesseret i. For det vil begrænse udlånet alt for voldsomt, siger formand for eReolen, Jakob Heide Petersen fra Københavns Hovedbibliotek.

»Vi er ikke interesserede i at formidle litteratur, vi ikke kan give adgang til«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Biblioteksundersøgelse på vej

Kulturminister Mette Bock (LA) skriver i en mail til Politiken, at »digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på«.

Derfor vil hun i 2018 have analyseret bibliotekernes rolle i dag, blandt andet for at »afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende«.

På Frederiksberg Bibliotek synes Lise Rasmussen ikke, at det er så afgørende, om eReolen har adgang til alle bøger. Men hun tror, at de forlag, der har trukket deres bøger ud, vil blive straffet af læserne.

»Mange brugere af bibliotekerne vil tænke, at så vil de bare ikke læse digitale bøger fra de forlag. De vil ikke gå ud og købe bøgerne, ikke hvis de normalt bruger et bibliotek. De vil læse noget andet på eReolen i stedet for«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce