Anders Overgaards fotografier fra festivalen kan ses i Hans Alf Gallery i København 29. juli til 13. august.
Fotos: Anders Overgaard

Anders Overgaards fotografier fra festivalen kan ses i Hans Alf Gallery i København 29. juli til 13. august.

Kultur

Festivalen Burning Man: Forestil dig hvis Roskilde blev parret med Art Basel og Cirque du Soleil og fandt sted i en ørken

Kunstfestivalen Burning Man har med sit principfaste program en del at byde på.

Kultur

Den er blevet beskrevet som en blanding af Cirque du Soleil, Roskilde Festival, Art Basel og Woodstock, der finder sted i en ørken fuld af uafvaskeligt mineralstøv.

Den amerikanske kunstfestival Burning Man finder sted hvert år i slutningen af august i Nevadas Black Rock-ørken.

Den er blevet afholdt siden 1986, hvor en lille gruppe venner holdt den første Burning Man på en strand i San Franciscos.

De seneste 30 år har den vokset sig større. Så stor, at den tidligere præsident Obama vidste, hvad det var, og jokede med, at hans dengang 18-årige datter ikke måtte tage dertil.

Ti principper

For at være med på Burning Man skal man følge ti principper, som blandt andet er deltagelse, borgerpligt, umiddelbarhed og inklusion.

Man kan ikke købe noget på festivalen ud over isterninger og kaffe. Alt andet skal man enten skabe sammen, eller også er det gratis.

Deltagerne medbringer et projekt, en særlig madvare, en særlig evne og giver det væk eller bytter sig frem.

Det er inklusive alle slags stoffer, som festivalen også er kendt for. Det hele slutter af med, at de 70.000 deltagere brænder en skulptur af en mand, der er blevet bygget i løbet af festivalen.

I 2014 var den 32 meter høj.

Fra bogen 'Nothing Left Behind'

Fra bogen 'Nothing Left Behind'

Inden for de seneste år har festivalen mødt kritik. Den er nemlig blevet et mødested for kongerne af tech-verdenen såsom Facebooks Mark Zuckerberg, Googles Sergej Brin & Larry Page og Amazons Jeff Bezos.

Og techmilliardærerne har stik imod festivalens hippieånd fået andre til at sætte deres milliondollardyre luksusteltlejre op – inklusive airconditioning, indfløjne topmodeller og privatkok.

Alt det har den danske fotograf Anders Overgaard forsøgt at fange i sin fotobog om festivalen med titlen ’Nothing Left Behind’.

Udvalgte fotografier kan ses på Hans Alf Gallery i København 29. juli til 13. august.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce