Et af de skeletter, som arkæologer har funder i Køebnhavn i de senere år, og som har givet ny viden om byens oprindelse.
Foto: Mie Brinckmann

Et af de skeletter, som arkæologer har funder i Køebnhavn i de senere år, og som har givet ny viden om byens oprindelse.

Kultur

Festival holder fast i Absalon: 1167 er stadig et vigtigt årstal for København

Udgravninger viser, at København var en by langt før Absalons tid. Alligevel er temaet for årets Golden Days 850-året for byens grundlæggelse.

Kultur

Absalon grundlagde ikke København i 1167, har de senere års arkæologiske udgravninger på vist, som det fremgår af denne artikel.

Med de nye dateringer har vi ifølge arkæologerne »det substantielle bevis« for, at byen spirede frem meget tidligere.

Alligevel er temaet for septembers kulturfestival Golden Days 850-året for Københavns grundlæggelse, og den inviterer til »et brag af en fødselsdagsfest«.

Direktør Svante Lindeburg, hvorfor har I valgt at markere 850-året, når det nu er fejet af bordet?

»Vores ærinde som festival er ikke at stadfæste byens fødselsdag, men at undersøge, granske og forstå, hvad København som by er gjort af. Hvad har drevet København og københavnerne fremad, og hvilke personer, fortællinger og historier har været dominerende. Derfor dykker vi ned i Københavns historie, kultur såvel som mytologi. Og en del af københavnernes fortælling om sig selv er, at byen ifølge Saxo blev grundlagt i 1167 af biskop Absalon. Derfor er det der, vi begynder«, svarer direktør for Golden Days, Svante Lindeburg.

I beskriver Slotsholmen, hvor Absalon opførte sin borg for 850 år siden, »som arnestedet for Københavns grundlæggelse«. Hvorfor?

»De 850 år er en oplagt anledning til at hylde og undersøge vores hovedstad. Ogikke mindst en anledning til at fortælle, at byen faktisk er meget ældre, og høre mere om de nyeste udgravninger«.

»Vi har i vores program flere arrangementer, der behandler, at København er ældre end de 850 år. Blandt andet har vi byvandringen ’Fake News i Absalons fodspor’, der fortæller om de seneste tolkninger af historiske kilder og arkæologiske fund. Her peger arkæologien på, at byen strakte sig fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, og at der højst sandsynligt lå en mindre borg af kridtsten på Slotsholmen, som Absalon besluttede at bygge videre på, da han overtog byen i 1167. Når det er sagt, skal man ikke undervurdere biskop Absalons betydning for byens udvikling: Byens udvikling tog fart, så den i 1300-tallet var Danmarks rigeste og mest betydningsfulde«

I markerer året 1167 ved at servere 1167 gratis kopper kaffe, 1167 gratis københavnerstænger og 1167 øl. Hvorfor gøre et så stort nummer ud af et årstal, når nu det kan beskrives som fake news?

»1167 er stadig et vigtigt årstal for København. Det er også det år, som blev fejret for 50 år siden, da hovedstaden fyldte 800 og opførte verdens længste kaffebord ned ad Strøget. En begivenhed, som har brændt sig fast i københavnernes kollektive hukommelse. Den begivenhed forsøger vi så at matche ved at lave en kæmpe formidlingsfest på Slotsholmen i Kulturkvarteret 2. september. Og ja, vi leger med tallet 1167. Tallegen er ment med et glimt i øjet, og vi håber også, at det bliver opfattet sådan«, siger direktør Svante Lindeburg.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce