Googles hovedkvarter i Mountain View, Californien.
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP

Googles hovedkvarter i Mountain View, Californien.

Kultur

Jacob Mollerup: Google og Facebook klemmer danske medier ud af konkurrencen

Ny rapport, der blev offentliggjort på en konference onsdag, viser, hvordan teknologigiganterne udnytter vores dataspor til at få kontrollen over brugerne og score kassen. Seriøse medier i landene og på tværs af grænser burde gå sammen om et alternativ til giganternes datamonopol, skriver Jacob Mollerup.

Kultur

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

Når vi besøger et nyhedssite, efterlader vi – ofte uden at vide det – dataspor, som ender hos især Google og Facebook, der bruger dem kommercielt. Metoderne er raffinerede og vidtrækkende, viser en ny rapport.

»Analysen er epokegørende. Det er noget af det mest skræmmende, jeg har læst om medieudviklingen«, sagde den internationale medieekspert og tidligere DR-generaldirektør Christian S. Nissen i går, da analysen blev præsenteret på en konference. Også Schibsted-koncernens erfarne mediedirektør, Torry Pedersen, var imponeret: »Det er en af de bedste analyser af datalækagen, jeg har set«. Schibsted er Nordens stærkest mediehus, hvad angår digitale forretningsmodeller.

Bag analysen står de to medieforskere Mikkel Flyverbom, CBS, og Kasper Lindskow, strategichef på Ekstrabladet. Lindskow beskrev sidste år i sin ph.d.-afhandling de skjulte datastrømme, der trækker viden ud om brugerne af mediernes nyhedssider. Nu har Mikkel Flyverbom brugt metoden til at analysere de danske forhold.

Resultatet giver indsigt i, hvilken modstander danske medier er oppe imod, når det handler om adgang og anvendelse af de brugerdata, som Flyverbom beskrev som »den nye magtfaktor«.

En central del af den digitale infrastruktur – herunder styresystemer, browsere, platforme, søgemaskiner – er leveret af eller styret af teknologigiganterne. Det er dette system, der samlet er blevet uhyre omfattende og finmasket.

I en analyse af danske medier påvises det, at der for hvert nyhedsprodukt i gennemsnit er »102 partnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer«.

En del gør det i kraft af aftaler, f.eks. fordi de leverer gratis funktioner eller leverer software, som det ville være besværligt selv at udvikle. En af nøglerne til Googles suveræne position inden for data er f.eks. redskaber som Google Analytics, Google Display Netword og Google Tag Manager.

Derfor pegede Mikkel Flyverbom på vigtigheden i at forstå alle de skjulte netværk. Kun ved at forstå alle strømmene har medierne mulighed for at genvinde noget af kontrollen over brugerrelationerne.

Vinderne er især Google og Facebook og i næste runde måske også Amazon. De løber med stort set hele stigningen i den digitale annoncering i de fleste lande, herunder Danmark

Analysen ’Datastrømme i den danske digitale medieøkologi’ indgår i en ny stor undersøgelse, ’Globaliseringen af den danske mediebranche’. Den er udarbejdet af Mandag Morgen og en række forskere og betalt af en forskningspulje, der blev afsat ved sidste medieforlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Chefredaktør Lisbeth Knudsen har stået i spidsen for arbejdet. Ved præsentationen onsdag tegnede hun et dystert billede. Danske private mediers digitale fremtid er hæmmet af, at de ikke længere reelt har kontrol over teknologi og distribution. De har mistet bestemmende indflydelse på afgørende dele af deres værdikæde. Vinderne er især Google og Facebook og i næste runde måske også Amazon. De løber med stort set hele stigningen i den digitale annoncering i de fleste lande, herunder Danmark.

Rapporten er den hidtil grundigste beskrivelse af, hvordan teknologisk disruption og globalisering udfordrer grundlæggende dele af medierne og den demokratiske debat. På de fleste områder kommer den ikke med afgørende nyt, men den bekræfter problemernes dybde og omfang. Herunder også at samspillet med de sociale medier risikerer at ændre journalistikken og svække væsentlighedskriteriet.

En del nichemedier og nye medietyper prøver at finde deres egne veje frem. Men for de store danske kvalitetsmedier – herunder også de regionale – er det i særlig grad et problem, at de må kæmpe på ulige vilkår med giganter, der kun i ringe omfang betaler skat, og som nyder godt af en svag regulering af globale monopoler.

Den sikreste indtjeningskilde er gode gammeldags abonnementer, hvorimod mange af de nye kilder ryger de traditionelle mediers næse forbi. Men måske kunne det gøre en væsentligt forskel, hvis seriøse medier i landene og på tværs af grænserne turde samarbejde om at skabe alternativer til det datamonopol, som giganterne er i fuld gang med at befæste. Det er sådan noget, der er så svært, at det kræver en stor krise at få i gang.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce