Meget er sket med både verden, hårmoden og The Savage Rose siden denne stund i 1970’erne, men deres musik taler stadigvæk til samtiden.

Meget er sket med både verden, hårmoden og The Savage Rose siden denne stund i 1970’erne, men deres musik taler stadigvæk til samtiden.

Kultur

5 hjerter til Savage Rose: Et af tidens bedste livebands formår at tage energien fra koncerterne med sig ind i studiet

Efter 50 år og 25 album formår The Savage Rose med deres nye album stadigvæk at råbe tiden an og skrive sange, som samler os på kryds og tværs af generationer.

Kultur

Da The Savage Rose skød op af den danske muld i 1967 med debutalbummet ’The Savage Rose’, var det midt i en tid, hvor radiokanalen Radio Luxembourg, siden 1950’erne, havde introduceret en europæisk og dansk ungdom for de amerikanske musikstrømninger.

En af dem, der som barn og ung havde siddet med øret tæt ind til radioen, var Anisette Koppel. Da hun, Thomas Koppel og de andre medlemmer fra bandet udgav deres debutalbum, var hitlisterne prydet med alt fra syrerock til soul.

Rockgrupper som Jefferson Airplane og The Doors hittede side om side med soulstemmer som Aretha Franklin og James Brown, og det var netop sammensmeltningen af de to genrer, der rørte på sig i The Savage Roses lyd.

’homeless’er det 25. album, gruppen har udgivet. Albummet starter med det otte minutter lange titelnummer ’Homeless’, en sang om de eksistentielle bekymringer og sorger.

Det velspillende band og karismatiske kor er i harmonisk samspil med Anisettes og hendes kraftfulde stemme. Musikken i sangen leder tankerne hen på begravelsesmarchbands fra New Orleans.

Derudover byder albummet på toner, der giver mindelser om alt fra 70’er afrobeat fra Fela Kuti og soul fra Radio Luxembourg-æraen til klassisk rock.

Albummet understreger, at The Savage Rose er et af tidens bedste livebands, for de har formået at tage energien fra koncerterne med sig ind i studiet.

De giver både en eskapistisk vals med sangen ’Darling Dear’ og en buldrende kvindekampshymne på ’Woman’.

The Savage Rose forbindes med den ungdomsoprørstidsånd, de var en del af, da de debuterede for 50 år siden, men selv om de er så stærkt knyttet til en af musikhistoriens mest karakteristiske epoker, så søger de hele tiden en plads i samtiden.

De står der på festivalplakaterne sammen med r’n’b stjerner, rappere og nye rockrockgrupper. De har udgivet flere album i hvert eneste årti siden 1967 og har formået at holde fast i et markant kunstnerisk udtryk, samle nye musikalske kræfter i bandet og samtidig lade tidernes tilstand påvirke musik og tekster.

Anisette står i dansk musikliv som en sammenbindende stemme, der har iagttaget og mærket og formidlet livets gang.

Hun satte The Savage Rose på for fuld skrue med ’Black Angel’ fra 1995. The Cure havde hermed mødt deres overkvinde, jeg skruede ned for musikken, mormor vandt og stod og dansede sin hoverende sejrsdans i stuen

Erfaringerne, glæderne og sorgerne har lagret sig i hendes stemme som årringe i et smukt træ. Livets blå momenter mærkes især på sange som ’That’s Where I’m Going’ og ’Sorrows Hand’.

Men tag ikke fejl, der er intet gammelklogt ved dette album, det er stadigvæk søgende sange, som både kan tale til de unge og de livserfarne.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg hørte The Savage Rose. Der havde været krig i vores hus, jeg tyranniserede husstanden med den evindelige høje musik fra teenageværelset, og på et tidspunkt besluttede min mormor, som jeg boede hos, at svare igen nede fra stuen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun satte The Savage Rose på for fuld skrue med ’Black Angel’ fra 1995. The Cure havde hermed mødt deres overkvinde, jeg skruede ned for musikken, mormor vandt og stod og dansede sin hoverende sejrsdans i stuen.

Jeg gik efterfølgende på biblioteket og lånte de to The Savage Rose-album ’Wild Child’ og ’Dødens Triumf’ og blev skubbet videre til andre 60’er- og 70’er-bands.

Jeg forelskede mig hovedkulds i The Bands ’Music From Big Pink’. Min mormor vandt ikke alene krigen, fordi hendes anlæg overdøvede mit, men fordi hendes sangvalg var bedre, og fordi hun introducerede mig for et band, jeg tager med mig hele livet.

Når hun ikke var hjemme, satte jeg ’Black Angel’ på. The Savage Rose blev vores våbenhvile. Siden har vi været til The Savage Rose sammen to gange.

The Savage Rose bliver ved med at banke på døren hos nye generationer af musiknarkomaner, og de har i løbet af sommeren spillet en anmelderrost koncert på Roskilde Festivalens store samlingspunkt, Orange Scene.

I øjeblikket turnerer gruppen i hele landet med deres 50-års jubilæums koncertturné. De er et arbejdsomt band, og al umagen mærkes så tydeligt på det her album, som både skal høres i stuen, så højt som mormor spillede det, og til deres koncerter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce