Foto: Peter Hove Olesen
Kultur

Svend Brinkmann: Først var prins Henrik selvoptaget, forsmået og udansk, men pludselig blev han et offer. Årsag: diagnosekulturen

Jeg har i snart ti år forsket i det, vi kalder, diagnosekulturen. Den er på mange måder et fremskridt, men indeholder også nogle faldgruber, som eksempelvis bliver tydelige i tillfældet prins Henrik, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Kultur
FOR ABONNENTER

Det er ikke alt ved de kongelige, der er eventyrligt, og i de seneste uger har befolkningen diskuteret hoffets meddelelse om, at prins Henrik lider af en alvorlig demenssygdom.

Den tragiske historie er selvfølgelig særligt interessant, fordi der er længe er spekuleret i, hvad der mon var med Henrik, siden han var blevet så ud til bens og ikke ville begraves ved siden af sin dronning.

Jeg har i snart ti år forsket i det, vi kalder diagnosekulturen. Det betegner en samfundsmæssig tilstand, hvor vores forståelse af lidelse, afvigelser og ubehag i stigende grad filtreres gennem medicinske og psykiatriske diagnoser.

Psykiatrien giver os i dag et sprog for lidelsen, som vi tidligere fik fra religionen, moralen, eksistenstænkningen eller almindelig folkevisdom.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce