»Sangen udtrykker et resultat af de bestræbelser, jeg selv har haft med at finde ud af verden«, siger Anne-Mette Ejlersen.
Foto: Andreas Haubjerg

»Sangen udtrykker et resultat af de bestræbelser, jeg selv har haft med at finde ud af verden«, siger Anne-Mette Ejlersen.

Her er vinderen af Politikens slagsangskonkurrence: Læs og hør 'Jeg har set en åben himmel'

Nakkehårene rejste sig på dommerne, der også fik tårer i øjenkrogene over at synge en poetisk og visionær ny tekst til ’Jeg har set et rødt flag smælde’. Den nye sang er skrevet af en 68-årig journalist og forfatter fra Amager.

Anne-Mette Ejlersen er 68 år og bor på Amager. Hun har skrevet ’Jeg har set en åben himmel’, vinderen af Politikens konkurrence om en ny sang for centrum-venstre, der kan synges på ’Når jeg ser et rødt flag smælde’.

Kun i sine vildeste drømme forestillede dommerkomiteen sig at modtage en tekst, der var lige så motiverende for moderne mennesker i kampen mod nutidens udfordringer, som den gamle socialistmarch fra 1923 har været i så mange år. Men ved De hvad, kære læsende kammerat?

Vi fandt den.

Politiken kårer læsernes bedste slagsang Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Her er hele teksten. Hvis du ser med på en lille skærm og har svært ved at læse sangen, kan du også finde hele teksten i bunden af denne artikel. Tegning: Philip Ytournel

Her er hele teksten. Hvis du ser med på en lille skærm og har svært ved at læse sangen, kan du også finde hele teksten i bunden af denne artikel. Tegning: Philip Ytournel

Det var endda en enig dommerkomité - bestående af Lucia Odoom samt Henrikerne Palle og Vesterberg -  der  i onsdags fandt vindersangen blandt de lidt mere end 60 indsendte bidrag.

Dommerne mente, at Anne-Mettes sang befandt sig på i en klasse helt for sig blandt samtlige bidrag til sangkonkurrencen.

»Når man synger den, får man jo en tåre i øjenkrogen og kan mærke nakkehårene rejse sig«, siger anmelder Henrik Palle.

Lucia Odoom, tilslutter sig Palles nærmest fysiske plusoplevelse af ’Jeg har set en åben himmel’:

»Man kan simpelthen mærke det i kroppen. Den er helt rigtig. Ordene ligger godt i munden. Alle sammen. Mange af de andre bidrag var en form for fanfiction, en slags parafraser over den gamle socialistsang. Men Anne-Mette har tænkt det helt forfra og brugt sig selv i sin tekst«, siger Lucia Odoom, der ligesom den øvrige kulturredaktion har ranket ryggen hele dagen efter at have sunget ’Jeg har set en åben himmel’ ved morgenmødet.

Det nåede Henrik Palle så ikke lige den dag. Alligevel siger han:

»Det er en meget poetisk tekst; samtidig er den en politisk vision i forhold til de problemer, menneskeheden står over for netop nu. Ikke mindst minder den os jo om, at vi godt kan løse dem, hvis vi tager os – og står – sammen«.

Sendt fra en anonym mailadresse

Ude i lejligheden på Amager, hvor Anne-Mette Ejlersen bor sammen med sin Palle, der er etnolog og historiker, er stemningen mindre eksalteret.

Selv om vindersangskriveren, da ikke lægger skjul, at det var en dejlig besked, hun fik fra dommerkomiteen forleden. Det skete i øvrigt via e-mail. Den tidligere redaktør af HK-Bladet, nu forfatter, havde hverken sendt navn eller telefonnummer med sangteksten.

Således gik der nogle stive klokketimer, hvor dommerne reelt ikke vidste, om vindersangens forfatter overhovedet eksisterede eller ville give sig til kende.

Men efter et par timer var der en reaktion fra Amager:

»Jeg har altid skrevet. Utallige gange har jeg tænkt, at der er brug for en slagsang. Men fik først gjort noget ved sagen, da I udskrev konkurrencen. Da jeg først havde titlen, var det, som sangen skrev sig selv«, fortæller Anne-Mette Ejlersen, der foreløbig kun kan kalde sig forfatter på baggrund af en enkelt bog, romanen ’Solvejg’, der udkom i 2010.

»Jeg synes, sangen udtrykker et resultat af de bestræbelser, jeg selv har haft med at finde ud af verden og mit eget ståsted i den. I det store perspektiv handler det jo om, at hver enkelt kommer ud over sig selv. At vi hæver os lidt over, hvad der er lige foran næsen, og ser længere ud. At vi sigter lidt højere.

Men hvad tænkte du egentlig, da du sendte ind til Politiken. Havde du det sådan: Ha, den her vinder, sgu?

»Nej, sådan tænker jeg altså ikke. Jeg tænkte bare, at nu havde jeg gjort mit bedste. Og det var jeg godt tilfreds med«.

For mange konstruerede og nødrim

Det er ti dage siden, at Politiken efterlyste læsernes bud på en ny slagsang, der kan få fanerne til at smælde. Det skete som led i artikelserien ’Hvorhen, centrum-venstre?’. Eneste formelle krav til bidragene var, at de skal kunne synges på melodien ’Når jeg ser et rødt flag smælde’.

Deadline var i onsdags kl. 9. På det tidspunkt lå der lidt mere end 60 sange i Politikens slagsangsindboks. Plus et meget lille antal analoge breve, der var nået frem med PostNords hjælp.

Dommerpanelet var tidligere på ugen blevet udpeget ved klassisk top-down-management af kulturredaktøren, der mandag udsendte en e-mail med følgende ordlyd:

»Kammerater! I har vundet den ærefulde opgave at være dommere i slagsangskonkurrencen. Vi skal have fundet en vinder torsdag morgen«.

Dommerne læste og vurderede hver for sig i løbet af onsdag formiddag. Juryen trådte sammen klokken 14, måske blev den lidt over.

De konstaterede, at de i alt et par og tres bidrag fordeler sig i fire hovedgrupper:

1. De mere eller mindre ironiske, parodisk satiriserende, lejlighedssangsprægede, der betjener sig af mange kraftfulde fraser og ord fra de klassiske kampsanges univers, mange konstruerede nødrim og omvendte ordstillinger.

2. De nostalgiprægede, mere eller mindre parafraserende, der bevæger sig i sproguniverser præget af moderne politiske begreber og kampsangretorik fra sidste århundrede – mere eller mindre godt sammenblandet. Præget af mange konstruerede ord, sætninger, nødrim og ordvendte omstillinger.

Fælles for de to første grupper er, at sangenes udgangspunkt en forfaldsmyte om et ’dengang’, hvor der blev kæmpet og holdt sammen, et paradisisk ’gode gamle dage’, hvor linjerne i klassekampen var klare, herefter beskriver mange sange en mudret ego- og konkurrencepræget mellemtid, hvor alt gik i stå, indtil sangene i slæbende marchtempo bevæger sig frem mod en forvirret, gold, usammenhængende og rådvild nutid, hvor centrum-venstre skal tage at tage sig sammen og gøre nogenlunde det samme som i de førnævnte gamle dage. Dommerkomiteen besluttede enstemmigt at se bort fra de to grupper i den videre votering.

Nu var der så gået en halv time eller lidt mere. Dommerne læste og sang videre og inddelte resten af bidragene i to andre hovedgrupper:

3. De i for sig veloplagte og velklingende kampsange, der er mere eller mindre lydefri i metrikken og sprogligt præget af godt, solidt arbejde. Sange, der med udgangspunkt i en kompliceret nutid med vanskelige problemstillinger, især i forhold til miljøet, som mere eller mindre vellykket formidler et budskab om, at det nok skal gå, hvis vi tager os og står sammen. Meeen, hvor der måske alligevel manglede noget ...

4. I denne gruppe manglede dette ’noget’ til gengæld ikke. Dommerkomiteen blev pludselig klar over, at den faktisk ikke helt vidste, hvad den ledte efter, før vi læste og sang ’Jeg har set en åben himmel’. Smart nok er der også kun én sang i denne gruppe, vinderen, ’Jeg har set en åben himmel’, som derpå blev udråbt enstemmigt, hyldet med en kammeratlig skål i kaffe og cola light, inden sangen blev sunget én gang til. Og så gik dommerne  hjem.

Rosende omtale fra dommerne til Bastian Larsen for ’Vi er unge, vi er gamle’, Thorben Bojer for ’Når man ser på Politikken’, Arne Herløv Petersen for ’Når jeg ser en iskold sommer’, Gudmund Auring for ’Fællesskabets hammer’, Susanne Bjerregaard for ’Slagsang’ og Arne Würgler for ’Det er kun os, der kan gøre os fri’.

Du kan synge med på vindersangen!

Mød op i Politikens Boghal på Rådhuspladsen i København nu på tirsdag 26. september kl. 8.15. Satiregruppen Magt synger for. Kulturredaktøren holder brandtale. Læs mere her:

Læs hele sangen i sin helhed:

Jeg har set en åben himmel

i en altid vågen drøm,

sagde ”Flyv” og jeg kom ør og svimmel

til en menneskevrimlende strøm.

Hænder bandt himmellys i en bue

farveflettet som en symfoni

og jeg vidste at intet kunne kue

den, som blander sin livstid deri.

----------

Jeg har set en verden synge,

uden rædslens mørkerum,

og hvert hadfrø lå hen i en dynge

og hver brølende hob gjordes stum.

Jeg har set klodens krummede fødder

rettes ud i en jordbunden hast

for en sag der hed værdighedens rødder,

dem, som evigt kan holde mig fast.

----------

Jeg har set en himmel bryde

i et skælv af løse bånd.

Åben, åben så klar til at lyde,

den, der åbner en givende hånd.

Jeg har set dansestjerner som hviler

i et pinefortærende blik,

sætte glimt i en tåreflod der iler,

puste sorg fra et lammende stik.

----------

Jeg har set historien glemme

her i mig er der et du,

og en styrende magt der vil hæmme

klemmer alt, hvad der lever itu.

Så jeg rejser mig åbent mod himlen,

ånder mod til at rumme et vi,

går til menneskebuen ind i vrimlen,

og er endelig, endelig fri.

Lyrikanmelderen om vindersangen

Vi har bedt Politikens lyrikanmelder  (med så meget mere ) Thomas Bredsdorff vurdere sangen. Her er hvad han, under overskriften 'Røde drømme i blå indfatning', skriver:

»Hvis centrum-venstre skal have gang på jord, må viljen være rød som socialismen og drømmen blå som himlen, samt uden grænser. Så en sang med 5 gange ’åben’ og ’åbne’ er godt på vej mod målet. Der skal helst også være nogle, vi kan lide – »en menneskevrimlende strøm« – og nogle, vi ikke bryder os om – »en brølende hob«. Det gør ikke så meget, at det er svært at kende forskel på vrimlen og hoben.

Udtryk som »et skælv af løse bånd« bør man synge hurtigt hen over og i stedet glæde sig over »hadfrø«, et godt nyt ord for det, vi ikke kan lide. Billedet med de »krummede fødder«, der bliver til »værdighedens rødder«, rammer pletten lige til venstre for centrum. Og kulminationen – at opdage et du i mig – er så flot et udtryk for fællesskab, at der ikke kan være mange tørre øjne i den syngende menighed«.

Foto: Philip Ytournel

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce