Vi kender ordene 'racisme' og 'sexisme', men også 'fatisme' handler om fordomsfuldhed overfor mennesker - denne gang de overvægtige.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Vi kender ordene 'racisme' og 'sexisme', men også 'fatisme' handler om fordomsfuldhed overfor mennesker - denne gang de overvægtige.

Kultur

Nu har tykke mennesker fået ordet ’fatisme’ (eller måske skulle vi kalde det ’fedisme’ på dansk?)

Orddelen ’isme’ kan man i disse politisk korrekte tider benytte løs, hver gang man oplever diskrimination mod forskellige grupper, skriver Marianne Rathje i ugens sprogklumme.

Kultur

Hvad tror du ’fatisme’ betyder?«, spurgte jeg for nylig min mand, da han var på vej ud i haven. Mens han iførte sig gummistøvler for at manøvrere den regnvåde græsplæne, mente han, at ’fatisme’ måtte have noget med skæbne at gøre. Noget med ’fate’, dvs. skæbne på engelsk, eller ’fatalisme’, dvs. skæbnetro.

Anledningen til mit spørgsmål var, at jeg var i gang med at læse Berlingske, nærmere bestemt artiklen ’Tykke pædagoger skal ikke passe min datter’. Artiklen handlede om den britiske mor Hillary Freeman, der havde taget sin toårige datter ud af børnehaven og flyttet hende til en anden. Årsagen til flytning fra den ene institution til den anden var, at pædagogerne i datterens første børnehave var tykke. Altså ’fat’ på engelsk. I Berlingske stod der:

»At ’fatisme’ – fordomsfuldhed over for overvægtige – er mindst lige så udbredt som racisme og et langt stykke ad vejen har lige så store konsekvenser«.

Hvad med ’thinisme’ om diskrimination mod slanke mennesker, ’blondisme’ om diskrimination af lyshårede, eller ’heightism’ om diskrimination af høje mennesker?

I mediearkivet Infomedia viser det sig, at det er allerførste gang i arkivets materiale, dvs. siden 1990, at en dansk avis bruger ordet ’fatisme’. Det er altså ikke et almindeligt ord i dansk (endnu), hvilket også viser sig ved, at der i artiklen bruges det, man i nyordforskningen kalder ’nyhedsmarkeringer’: Der bruges anførselstegn omkring ordet, og det forklares, hvad det betyder.

Mere udbredt ser ’fatism’ ud til at være i engelsk, selv om der også der optræder nyhedsmarkeringer i form af anførselstegn. Her er et eksempel fra den britiske avis The Daily Mail: »Is this snobbery or ‘fatism?«. Men helt nyt er ’fatism’ ikke i engelsk: Det har været kendt siden 1988.

Fatisme er altså fordomsfuldhed over for eller diskrimination af overvægtige. Første led er ’fat’, dvs. ’fed’ på engelsk. Andetleddet ,’isme’, har vi i dansk fra fransk, der har det fra latin ’ismus’, som igen har det fra græsk ’ismos’, og det optræder især i ord, vi har lånt fra et andet sprog.

Vi finder ’isme’ i flere forskellige betydninger i dansk. Orddelen kan betegne en retning eller bevægelse inden for f.eks. kunst, politik eller videnskab, som der står i Den Danske Ordbog, f.eks. konservatisme og kubisme.

’Isme’ kan også bruges som endelse på en social struktur (f.eks. kapitalisme) eller betegne en grundholdning/tilbøjelighed (f.eks. egoisme, sadisme). Så kan ’isme’ betegne en enhed med bestemte egenskaber eller funktioner (f.eks. organisme) eller udøvelsen af en bestemt aktivitet (f.eks. turisme), og orddelen kan bruges i forbindelse med misbrugen af noget (f.eks. alkoholisme). Og endelig kan ’isme’ bruges som orddel i ord, der betegner et naturvidenskabeligt fænomen (f.eks. magnetisme), en sygdom (f.eks. autisme) eller om ord, der er overtaget fra et bestemt sprog (f.eks. anglicisme).

Så hvor passer mon endelsen i ’fatisme’ ind i det ovenstående? Måske kan ’fatisme’ siges at være en grundholdning/tilbøjelighed, men det er alligevel ikke helt præcist. På engelsk har man til gengæld hele to kategorier til ’ism’, når orddelen bruges i forbindelse med diskrimination.

Den første går på betydningen ’tro på overlegenhed over en anden’, og det er den ’ism’, man finder i f.eks. ’racism’ og ’sexism’. Ord, som vi også har i dansk i hhv. betydningen ’diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund’ og ’den anskuelse, at det ene køn, især mænd, er bedre end det andet’. Ordet ’racisme’ har vi kendt i dansk siden 1965, og ’sexisme’ siden 1970.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den anden relevante betydning, ’ism’ har i den engelske ordbog, og som vi ikke finder under ’isme’ i den danske ordbog, er i betydningen ’diskrimination eller fordomme mod’ med eksemplet ’ageism’, dvs. oversat til dansk ’alderisme’, altså diskrimination mod personer pga. alder. ’Alderisme’ er faktisk med i Den Danske Ordbog, og det er kendt siden 1980, men det er ikke et hyppigt ord i de danske aviser. ’Alderisme’ er kun brugt en enkelt gang det seneste år – de fleste af os foretrækker at bruge ordet ’aldersdiskrimination’ i stedet.

I disse politisk korrekte tider har vi med ’isme’ i diskriminationsbetydningen en orddel, som man kan benytte lige så tosset, man vil, hver gang man oplever diskrimination mod forskellige grupper.

Nu har tykke mennesker fået ’fatisme’ (eller måske skulle vi kalde det ’fedisme’ på dansk?), men hvad med ’thinisme’/’tyndisme’ om diskrimination mod slanke mennesker, ’blondisme’ om diskrimination af lyshårede, eller hvad med ’heightism’ eller ’højisme’ om diskrimination af høje mennesker?

Og nu troede jeg bare, jeg sad og lod min fantasi løbe af med mig, men ’heightism’ er faktisk et begreb, man bruger i engelsk.

Snart kommer der også en ’isme’ nær dig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce