Foto: Richard Shotwell/AP
Kultur

Sex, løgn og lydbånd: Den kreative klasses gamle konger er ikke længere urørlige

Skandalen om Harvey Weinstein er blot den seneste i rækken af eksempler på, at tiderne har ændret sig. Nu bliver tavsheden brudt, skriver Camilla Stockmann i denne kulturkommentar.

Kultur
FOR ABONNENTER

I sidste sæson af tv-serien ’Girls’ trækker en berømt amerikansk forfatter ved navn Chuck Palmer sin pik frem.

Det er et vanvittigt øjeblik, fordi den midaldrende mand forinden har brugt al sin intellektuelle kraft på at overbevise sin unge kvindelige gæst, skribenten Hannah Horvath, om, at han ikke har udsat yngre kvinder for sexovergreb, som rygtet fortæller. Fra besøgets begyndelse har hun markeret sine grænser, de har længe diskuteret i køkkenet i hans store Upper West Side-lejlighed, og han har komplimenteret Hannahs skrivetalent med ordene »du er en klog kvinde«. Så småt er hun begyndt at sænke skuldrene, ligesom vi, der ser på, og da han har bedt hende om at følge med ind til bogreolen, fordi han vil give hende en signeret Philip Roth-roman, er vi overbevist om, at han er en stand up guy. Det er nu, han hiver pikken frem i en dreven bevægelse.

Afsnittet af ’Girls’ har kørt i mit baghoved, mens sagen om Miramax-grundlægger og Oscar-magneten Harvey Weinstein har udviklet sig hen over ugen. Ligesom Hannah er kvinderne gået ind ad en dør for at møde en af branchens magtfulde personer, og ligesom Hannah er de gået ud ad døren igen i vantro. I mellemtiden er noget sket: Deres faglighed blev forkastet, og de blev bryster, røv, krop.

Weinstein-skandalen begyndte at rulle for godt en uge siden, da New York Times afslørede, at Weinstein i mindst otte tilfælde har betalt sig ud af sager om sexchikane, hvorefter magasinet The New Yorker fulgte trop med en artikel om 13 kvinder, der fortalte om seksuelle overgreb, heraf tre påståede voldtægter. De unge skuespillere, modeller, assistenter og andre løst ansatte var blevet lokket til Weinsteins dør under påskud om et arbejdsmøde. Siden stod stjerner som Angelina Jolie og Gwyneth Paltrow frem og fortalte, at også de havde været mål for Weinsteins sexchikane. I filmbranchen var han åbenbart ikke bare associeret med nyklassikere som ’Sex, løgn og video’, ’Pulp Fiction’ og ’Kongens tale’, men det var alment kendt, at han udnyttede unge kvinder.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce