»Jeg afviser kategorisk alle anklager, som Björk måtte have mod min person«, siger Lars von Trier. Her ses Björk på scenen under Roskilde Festival i 2007.
Foto: Maria Fonfara (arkiv)

»Jeg afviser kategorisk alle anklager, som Björk måtte have mod min person«, siger Lars von Trier. Her ses Björk på scenen under Roskilde Festival i 2007.

Kultur

Björk om sexchikane: Instruktør truede med at kravle over på min altan midt om natten, mens hans kone var i værelset ved siden af

Lars von Trier - den eneste spillefilmsinstruktør, som den islandske sanger har arbejdet med - nægter at have sexchikaneret sangeren Björk, der fremlægger nye detaljerede anklager.

Kultur

Den verdensberømte islandske sanger Björk skriver tirsdag i et nyt opslag på Facebook mere detaljeret om, at hun med egne ord har været udsat for sexchikane fra en dansk filminstruktør.

Heller ikke i dette opslag nævner hun instruktøren ved navn. Det menes at være instruktør Lars von Trier, som hun arbejdede sammen med i filmen 'Dancer in the Dark' - hendes eneste spillefilm.

'Dancer in the Dark' vandt Guldpalmen i Cannes i 2000.

»Han truede med at kravle over sit værelses balkon og over til mit midt om natten med en tydelig seksuel hensigt, mens hans kone var i værelset ved siden af«.

»Jeg flygtede til min vens værelse. Det var det, som gjorde, at alvoren af alt dette endelig gik op for mig og gjorde mig i stand til at stå imod«, skriver Björk.

Hun nævner fire episoder, som for hende gør det klart, at hun har været udsat for sexchikane.

Han hviskede eksempelvis mange seksuelle tilbud med 'grafiske beskrivelser' til hende, fortæller hun.

Videre skriver hun, at hun blev udsat for uønskede berøringer i to måneder. Til sidst sagde hun tydeligere fra, hvorefter instruktøren 'eksploderede' foran alle, der var til stede.

»Han ødelagde en stol foran alle. Som en, der altid havde haft lov til at kæle for sine skuespillerinder. Så blev vi alle sendt hjem«, skriver Björk.

Lars von Trier afviser tirsdag eftermiddag beskyldningerne over for BT i en mail.

»Jeg afviser kategorisk alle anklager, som Björk måtte have mod min person«.

»Jeg har ikke haft nogen seksuelle hensigter i forhold til Björk nogensinde«, skriver han.

Filminstruktøren ønsker over for Ritzau ikke at uddybe sine kommentarer yderligere.

Björk har tidligere fortalt, at da hun trådte ind i skuespilfaget, stod det omgående 'lysende klart' for hende, at seksuel chikane er normen og en fast bestanddel af branchen.

Hun uddyber i sit nye opslag, at instruktøren gennem sin producer opfandt historier om, at hun skulle være besværlig.

»Det matcher smukt Weinsteins metoder og mobning«, skriver hun.

Hun hentyder til påstande om, at den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein har udsat andre for seksuelle overgreb.

Det ligner hendes oplevelser, mener hun.

»Jeg accepterede ikke at blive sexchikaneret. Det blev så portrætteret, som at jeg var vanskelig. Hvis det at være vanskelig er at modsætte sig den behandling, så er jeg det«, skriver hun.

Ifølge producer Peter Aalbæk Jensen var det Lars von Trier og Aalbæk selv, der var ofre i sagen.

»Så vidt jeg husker, var vi ofrene. Den kvinde var stærkere end både Lars von Trier og mig og vores firma tilsammen. Hun dikterede alt og var ved at lukke en film til 100 millioner kroner«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce