Danmarks største økologiske svineproducent som har i tusindvis af fritgående økogrise der lige nu er guld værd. 

Bertel Hestbjerg

Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Danmarks største økologiske svineproducent som har i tusindvis af fritgående økogrise der lige nu er guld værd. Bertel Hestbjerg Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Kultur

Øf øf: 'Gris' er det nye 'svin' i de danske supermarkeder

Detailhandlen er blevet enig om at udfase ordet 'svin'. Men er der egentlig noget galt med ordet, funderer Marianne Rathje i ugens sprogklumme.

Kultur

Hvad vil du helst være: en gammel gris eller et stort svin? Ingen af delene, siger du? Jamen, hvad vil du så helst spise: gris eller svin?

Spørgsmålet er relevant, fordi man for ikke så længe siden kunne læse i Samvirke, at detailhandelen er blevet enig om at udfase brugen af ordet ’svin’ i forbindelse med kød og erstatte det med ’gris’.

Når du sidder med tømmermænd dagen efter den kommende nytårsaften, kan du ikke bare gå ned at købe noget svinekød og for eksempel lave noget lifligt bacon til at lindre ubehaget ved al den champagne, du kom til at køre ned til dronningens nytårstale.

Jeg troede, det kun var gamle liderlige mænd, der kunne være på grisebassen

Nej, fra første dag i 2018 må du ned i supermarkedet og købe grisekød. »’Gris’ har en mere positiv klang end svin, og det er ofte ’gris’ frem for ’svin’, de unge bruger, når de søger på Google efter retter, opskrifter og anden information«, fortæller chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer Vicky Emné Ryge til Samvirke.

Hvordan har man mon fundet ud af det? Har man sat en masse unge mennesker ind i et lokale med en computer og sagt: Nu skal I alle sammen forestille jer, at I skal lave mad af noget kød fra det der dyr, I ved nok, som hverken er en ko, et lam, et får eller en hest.

Er det med, at unge foretrækker ’gris’ ikke bare, fordi de unge stadig er så våde bag ørerne, at det kun lige var i går, at deres mor læste ’De tre små grise’ for dem, eller de så ’Gurli Gris’ i fjernsynet? For ’gris’ er jo det ord, vi bruger, når vi snakker med børn.

’Gurli Svin’ duer ikke rigtig, og det hedder ikke ’De tre små svin’, uha nej, det lyder jo som i min ungdom i 90’erne, hvor man drak ’sorte svin’. Altså nej, nej, det var ikke noget racistisk, så ømskindede var man ikke dengang, det var farven på drinken, der blev henvist til, fordi det var shots lavet af vodka og tyrkisk peber.

Børn griser sig også til, mens voksne sviner sig til, vi spiller kortspillet gris med vores børn, og de får en sparegris.

I hele barndommen støder de små altså kun på ’gris’ – hvornår kommer svinet så ind i billedet? Når man bliver konfirmeret? Velkommen i de voksnes rækker, lille Ole, nu må du sige ’svin’ i stedet for ’gris’.

Måske hænger det sammen med, at ’gris’ i hvert fald før i tiden ofte blev brugt om det unge dyr. I gamle dage kunne man sågar bruge ’gris’ som kælenavn, især til ens kæreste: »min søde gris!«.

Men ’gris’ er ikke kun det uskyldige udtryk for de små. ’Gris’ er også ’en gammel gris’. En ældre mand, og han behøver sådan set ikke at være meget over de 35, der gerne vil i trusserne på de unge piger.

Eller man kan være ’på grisebassen’, som Mick Jagger var det forleden på Ekstra Bladets forside: »Rullestenen igen på grisebassen«, hed det, fordi den aldrende oldefar havde scoret en 52 år yngre model.

Jeg troede, det kun var gamle liderlige mænd, der kunne være på grisebassen, indtil jeg så overskriften ’Kommunerne på grisebassen’ i en ældre artikel fra Berlingske. Der var heldigvis ikke tale om et kommunalt gangbang – bare om nogle, der var umoralske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med grisen har vi altså noget barnligt, noget gammelmandsagtigt lummert eller noget umoralsk. Hvad så med svinet? ’Svin’ er jo først og fremmest en helt neutral zoologisk betegnelse for dyr af svinefamilien, der har en tyk krop, korte ben og en bevægelig, flad tryne. Som der står i ordbogen. Med tilføjelsen »især betragtet som avls- og slagtedyr«.

Det blev i hvert fald tidligere brugt om det voksne dyr, i modsætning til grisen. Her er der altså ikke nogen små nuttede grise, der optræder i tegneserier og fjernsyn for børn eller render rundt og ter sig umoralsk med unge piger. Svinet er en brugsgenstand, som bliver avlet og slagtet og ender på vores middagsbord.

Der er ikke så meget pis med svinet.

Det, der har givet svinets dets dårlige ry, er jo skældsordet ’svin’ om en »foragtelig og utiltalende person, der opfører sig gement og hensynsløst«. Det var for eksempel det, Bertel Haarder sagde til DR-journalisten i det berømte interview, hvor denne fik Haarder til at forlade kone og risengrød og bombarderede ham med tåbelige spørgsmål: »Dumme svin«, sagde Haarder.

At svinet har lagt navn til det forholdsvis stærke skældsord, har vel noget at gøre med den ret snavsede levevis, dyret har. I den gamle Ordbog over det danske sprog står der om ’svin’ som personbetegnelse: »især om en smudsig, urenlig, meget uordentlig, grådig, forædt, drikfældig (mands)person«.

Men skal vi nu til at spise små nuttede grise, bare fordi de unge ikke er blevet voksne nok til at spise et godt gammeldags mandfolk af et svin? Trynen har jo stadig været lige meget nede i mudderet, hvad enten vi kalder det det ene eller det andet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce