Taylor Swift er blandt de personer, som Time nævner i udnævnelsen af tavshedsbryderne som 'Årets Person'.
Foto: John Salangsang/AP

Taylor Swift er blandt de personer, som Time nævner i udnævnelsen af tavshedsbryderne som 'Årets Person'.

Kultur

Time Magazine: Tavshedsbrydere i kamp mod sexchikane er årets person(er)

Bevægelse efter anklagerne mod filmproducenten Harvey Weinstein får Times årlige pris.

Kultur

Det amerikanske Time Magazine har kåret 'tavshedsbrydere' i forbindelse med blandt andet MeToo-kampagnen mod sexchikane som 'Årets Person'.

De mange sager om chikane, der er kommet frem de seneste måneder, kommer, efter at anklager mod filmproducenten Harvey Weinstein startede en bølge på sociale medier, der siden er blevet kendt under fællesbetegnelsen Metoo.

»Hashtagget MeToo har fungeret som en paraply for solidaritet for millioner af mennesker, der er stået frem med deres historier. Det er en del af historien. Men ikke den hele«, skriver Time.

Time kårer hvert år årets person - Person of the year. Det er en betegnelse for en person eller gruppe, der har sat et markant præg - enten positivt eller negativt - på året, der gik. Titlen tilfaldt sidste år Donald Trump.

Trump var igen i år blandt favoritterne til at få prisen ved siden af blandt andre Kinas præsident, Xi Jinping, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Ud over Weinstein er skuespillerne Kevin Spacey og Dustin Hoffman samt instruktøren James Toback blevet beskyldt for chikane.

I sidste uge fyrede den landsdækkende amerikanske tv-station NBC værten på et af sine største programmer, 'Today'. Værten, Matt Lauer, efter anklager mod ham om sexchikane.

Han er den seneste i rækken af store amerikanske tv-personligheder, der har mistet deres job.

En særlig taskforce i USA undersøger de mange beskyldninger om seksuelle overgreb.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce