Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Skuespilleren Gyda Hansen er død

Skuespilleren Gyda Hansen, der blev 72 år, havde et liv med mange op- og nedture.

Gem til liste

Skuespilleren Gyda Hansen er død, 72 år.

Hendes liv blev et liv med mange op- og nedture, efter at hun i en ung alder havde gjort en lovende entré i underholdningsbranchen.

Hun debuterede som 18-årig på Skolescenen og var herefter i flere sæsoner i træk en af hovedkræfterne i Studenterrevyen. Flere københavnske teatre gjorde brug af hende, og i 1963 fik hun sin første filmrolle.

Gyda Hansen blev ofte fremhævet for sin ligefremme ægthed og sin evne til at fremstille 'den slagfærdige hverdagspige'. Men under overfladen lurede hendes personlige problemer, som kunne samles under én overskrift: Alkohol.

Misbruget kostede hende 10 års pause fra scenen, hvor hun i 1995 gjorde comeback i Nørrebro Teaters opsætning af 'Harry og kammertjeneren'. Mange vil stadigvæk huske hendes fremstilling af Kim Bodnias mor i den første Pusher-film.

Siden havde hun kun få roller, den sidste i filmen 'Over gaden under vandet', der havde premiere i 2009.

Gyda Hansen fortalte åbent om sit misbrug og sin succesrige kamp for at blive tørlagt i bøgerne 'Smil, din klovn' og 'Vi ses om lidt'. Bøgerne og hendes liv dannede udgangspunkt for de mange foredrag, hun holdt rundt omkring i landet, hvilket hun fortsatte med indtil for få måneder siden.

Gyda Hansen boede i skuespillerforeningens hus på Peter Rørdams Vej i København, og hun døde efter kort tids kræftsygdom.

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb