Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 19. feb. 2007 KL. 22.24

S og SF vil kæmpe kunstnernes sag

De besættende kunstnersammenslutninger skal ikke regne med at få 16 ugers adgang til Charlottenborg, som de har i dag. Men de skal være der, mener SF og S.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De måtte opgive deres besættelse af Charlottenborg, og nu må de også vinke farvel til 16 ugers udstilling om året.

Men både Socialdemokraterne og SF mener, at der stadig skal være plads til de fire danske kunstnersammenslutninger, Corner, Den Gyldne, Pro og Grønningen.

»Vi vil arbejde på, at de får lov at blive. Charlottenborg har altid været et kunstnernes hus, og det skal det fortsætte med. Jeg forstår udmærket deres frustrationer«, siger Holger K. Nielsen, kulturordfører for SF.

Han lægger vægt på, at et udvalg, der har set på Charlottenborg, anbefaler, at de kunstnersammenslutningernes værker fortsat skal kunne opleves på Charlottenborg.

Ikke på samme vilkår
Det samme mener Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

Han hæfter sig også ved anbefalingerne om, at der skal være plads til de danske kunstnere, men ikke i 16 uger om året.

»De skal være der, men ikke på samme vilkår som i dag. De kunne få den halve tid eller skiftes til at udstille hvert andet år, men jeg ved det ikke«, mener Mogens Jensen.

DF vil ikke være med
Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er der sympati for kunstnersammenslutningerne.

Det får dog ikke partiets kulturordfører til at se noget galt i, at Corner, Den Gyldne, Pro og Grønningen ikke længere er garanteret en plads på Charlottenborg.

»Charlottenborg er ikke en legeplads for kunstnere. Det skal være dygtige og gode kunstnere, der udstiller der, og jeg regner med, at de danske kunstnere er gode nok. Er de det, så er der også plads til dem«, siger Louise Frevert.

Konfliktens kerne
Kunstnerne gik på barrikaderne, fordi de frygter, at Charlottenborg skal være en kunsthal, hvor skiftende udstillinger kan komme forbi. Tidligere har der været tradition for, at de fire sammenslutninger havde ret til Charlottenborg Udstillingsbygning 16 uger om året.

»De 16 uger af året hvor sammenslutningerne viser deres selvkuraterede udstillinger, er de uger, hvor Charlottenborg synliggøres mest markant overfor offentligheden med besøgstal der næppe matches af andre kunstinstitutioner i landet«, skriver de fire sammenslutninger i en fælle pressemeddelelse.

Ideen med at nytænke Charlottenborg har bred politisk opbakning, men oppositionen er skuffet over, at Kulturministeren Brian Mikkelsen (K) ikke har fulgt de anbefalinger, som det råd, han selv nedsatte, er kommet med.

»Kulturministeren har bestilt rapporten, og derfor er jeg skuffet over, at han ikke følger dens anbefalinger. Diskussionen ville ikke være der, hvis ministeren satte ind på at sikre København en ordentlig kunsthal et andet sted i byen«, siger Mogens Jensen.

Møde onsdag
Problemet med Charlottenborg som kunsthal er, at rammerne ikke er optimale. Det fastslog den rapport, som Brian Mikkelsen selv bestilte, og som han fik allerede i december 2005.

Onsdag mødes de fire kunstnersammenslutninger med Folketingets Kulturudvalg.

nyheder@pol.dk

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Nyhedsfoto
13. feb. KL. 14.05

Se kjoleorgiet fra Grammyfesten

Den amerikanske musikbranche viste masser af bar hud og store tandpastasmil på den røde løber ved årets Grammy-uddeling. Prisfesten foregik i Staples-centret i Los Angeles med rapperen LL Cool J som vært. Under showet blev Whitney Houston, der døde natten til søndag, hyldet flere gange.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden