Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 9. jun. 2007 KL. 13.46

Europas nye stat oprettet i fem kilometers højde

Det er ikke ligetil at komme til den nyeste nation i Europa: Den blev oprettet i 4.800 meteres højde og eksisterede i to timer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et 300 kvadratmeter rødt og cirkelrundt dækken markerede i et par timer The pink State.

Den nyeste nation i Europa blev fredag oprettet af den danske multikunstner Marco Evaristti, der sammen med nogle assistenter møjsommeligt havde slæbt dækkenet, et telt og en 8,7 meter høj flagstang op på toppen af Mont Blanc - der i dagens anledning blev omtalt som Mont Rouge, Det røde Bjerg.

På stangen vajede den nye nations flag, en lyserød elefant - ifølge Evaristti som det højeste flag i Vesteuropa.

Fik nye pas fra bjergstat
Den kortlivede stat nåede at udstede en række pas til de guider og hjælpere, der bistod Evaristti, der var kalif over miniputriget og som regerede fra et lille telt på tinden.

»Jeg ville gerne etablere et Utopia, hvor broderskabet er vigtigt. Det var totalt surrealistisk og meget flot«, sagde statslederen, da han vendte tilbage til mere jordnære højder.

Den lille stat nåede at eksistere i to timer, inden dens indbyggere demonterede det lille samfund og begav sig ned ad bjergsiden.

Kunne være endt med ulykke
Turen var nær endt fatalt for kaliffen, da han på et tidspunkt ville rutsje - lige som han havde set en af guiderne gøre det et kort stykke. Imidlertid kunne Evaristti ikke bremse igen. Han nåede at kure 150 meter, inden det lykkedes at stoppe.

»Det var i sidste øjeblik. Var jeg fortsat fem meter, havde jeg været færdig«, forklarer han. Kunstneren slap med en forrevet hånd, der måtte behandles, da han nåede ned fra bjergklatringen.

Fransk dobbeltmoral
Han havde oprindeligt tænkt sig at markere sit lille bjergrige af med økologisk rød frugtfarve, men det ville de franske myndigheder ikke tillade og han blev kortvarigt anholdt.

»Det er næste lag i det her: Kan jeg tillade mig at male med økologisk frugtfarve på Mont Blanc? Hvis de kan lave atomforsøg andre steder, hvorfor kan jeg så ikke tillade mig det her? Man skal have rent bord, før man begynder på det med moralen«, påpeger han med henvisning til franskmændenes hang til at prøvesprænge a-bomber alle andre steder end hos dem selv.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 12.54

Stort strømnedbrud rammer København

Store dele af Indre by og Vesterbro er uden strøm.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Fodbold
12. feb. KL. 10.34
Slået. Efter 2-3 mod Osasuna skal Messi (t.v.) og Alexis Sanchez ændre fokus og koncentrere sig 100 procent om Champions League. - Foto: ALVARO BARRIENTOS/AP

Guardiola giver op: Real ligner en vinder

Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Annoncer
Annoncer