Torben Kroghkunne alt, hvad man forbinder med solid og seriøs journalistik.

For ham var nyheder, baggrund, detaljeret indsigt, fortælleglæde, analyse og aktualitet det, der holdt hans alt, alt for lange dage i gang.

Men hans sans for kritik tændte den glød i hans sind, der gjorde ham til et varmt menneske, en klog skribent og byens bedste samtalepartner.

Når dagens arbejde var slut, vandrede Torben Krogh ud i København, han lyttede, han talte, han forstod og gav så, når en ny dag gryede, essensen videre til læserne eller lytterne med et forstandigt menneskes beherskede ord.

Informations yngste chefredaktør
Torben Krogh blev Informations yngste chefredaktør i 1969. Han gennemførte avisens forvandling til et medarbejderdemokrati og overlevede intrigerne helt frem til 1972, hvorefter han satte sig på det stofområde, der par excellence blev hans livet ud, det politiske, som ingen kunne bedre end han.

I perioden fra 1974 til 1982 var han chefredaktør for SF’s nye minavisen, der senere fik det kedelige navn Socialistisk Dagblad.

I 1984 vendte Krogh tilbage til et komplet falleret Information, som han og sidekammeraten Vibeke Sperling i fællesskab og efter talløse slag fik bragt på ret køl.

Krogh fik tre hårde år, som journalisterne dengang ikke takkede ham nær nok for. Han var en klippe af ro, om end somme tider måske lidt for brysk og utålmodig for sarte sjæle.

Det kan godt være, at Krogh på overfladen var SF’er af reformvarianten, men i grunden var han radikal i den hørupske ånd.

I 1984 skrev Torben Krogh sin bedste bog, bogen om Viggo Hørup, Politikens og radikalismens grundlægger. Den udkom naturligvis i avisens hundredår.

Holdt af kunst og kultur
Krogh havde her fundet en personlighed, der rummede alle hans egne idealer i sig.

I Hørup så Krogh med rette et dristigt åndsmenneske med et vidsyn, der rakte langt ud over det politiske, der er vigtigt, når samfundet skal ændres, men ikke nok, når vi selv skal tænke.

Gennem sit livslange ægteskab med kunsthistorikeren Leila Krogh, hvis speciale er maleren J.F. Willumsen, Hørups lidt yngre samtidige, bevarede Torben Krogh sin interesse for kultur og kunst og kunne på den måde give sin viden en dyb klangbund.

I 20 år skrev han klummer til Politiken, delte sin viden med lytterne på DR P1 og endte som fast skribent ved Information, der bragte hans sidste leder så sent som i går.

Den handlede om Kronprinsen og IOC.

Torben Krogh døde stående – efter et ufatteligt virksomt liv i talløse offentlige bestyrelser, herunder formandskabet for statsminister Poul Nyrup Rasmussens Medieudvalg.

Han arbejdede i rigtig mange år for Unesco i Paris og var fra 1995 til 1997 formand for Unescos 28. generalkonference – en uhørt hædersbevisning.