Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 12. jul. 2007 KL. 20.59

Britisk vagthund vil forbyde Tintin

Det britiske råd for etnisk ligestilling vil forbyde 'Tintin i Congo' - tegneserien er racistisk og bør kun vises frem på museum.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afrikanerne er portrætteret som debile, infantile og med et yderst begrænset ordforråd.

Faktisk er de så simple, at de gør en hund til konge.

Det lyder som en dårlig racistisk vittighed, men faktisk er det et flygtigt referat af et af Hergés ellers hæderkronede tegneserialbums om journalisten Tintin - nemlig det som hedder 'Tintin i Congo'.

Men det er er over stregen. Det mener det britiske Commission for Racial Equality et uafhængigt offentligt nævn, som har til opgave at arbejde for etnisk ligestilling.

Opfordrer til forbud
En talsmand for nævnet siger til Times i dag, at 'Tintin i Congo' bør forbydes.

»Denne bog indeholder billedsprog og ord, som er udtryk for grufulde racistiske fordomme, hvor de 'vilde indfødte' ligner aber og taler som imbecile«, siger talsmanden til Times.

Commission for Racial Equality mener, at boghandlerne burde holde op med at sælge tegneserien.

»Det eneste sted, det måske er acceptabelt at vise den frem, er på et museum med et stort skilt, hvorpå der står »gammeldags racistisk sludder«, siger talsmanden.

Egmont har mærket albummet
Forlaget Egmont, som udgiver Tintin, fortæller, at den allerede i dag bliver leveret til forretningerne med en advarende banderole om.

Her står, at tegneserien indeholder »..småborgerlige, patriarkalske stereotyper fra perioden - en fortolkning nogle læsere kan finde stødende«.

Den belgiske forfatter Hergé tegnede 'Tintin i Congo' tilbage i de sene 1920'er, og han har senere undskyldt og kaldt tegneserien for en af sin ungdoms »synder«.

Commission for Racial Equality har fået øjnene op for Tintin-albummet, fordi en mand blev forarget, da han fandt albummet i den store boghandlerkæde Borders' børneafdeling.

»Man promoverer et racistisk synspunkt om, at sorte mennesker er disponeret for at være voldelige og må ledes af hvide mennesker, endda af hunde«, skrev manden en David Enright, som er sagfører og i øvrigt gift med en sort kvinde.

Vil ikke stoppe salget
Boghandlerkæden Borders afviser over for Times at trække albummet tilbage, men flytter den nu til sin afdeling for voksenlitteratur.

»Naturligvis vil nogle af de tusinder af bøger og musik, vi fører være kontroversielle eller anstødelige afhængig af individuelle politiske holdninger, smag og interesser«, siger en talsmand for boghandleren.

»Border står ved vores forpligtelse til at lade kunderne vælge selv«.

Times skriver desuden, at også bøger som Helen Bannermans 'Lille sorte Sambo' og Agatha Christies 'Ti små Negerdrenge', som senere skiftede titel til blandt andet 'Der var ti, der var ni...' kan komme i søgelyset.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 19.38
Foto: NASSER NASSER/AP

Arabere vil lave fredsstyrke sammen med FN

Arabisk liga vil forsøge at presse FN til at skabe fælles fredsbevarende styrke.

Annoncer
Annoncer