Den verdenskendte italienske filminstruktør Michelangelo Antonioni er død. Han blev 94 år.

Antonioni blev berømt for en stribe nyskabende film især i 1960'erne og 70'erne.

Michelangelo Antonioni døde mandag aften i Rom, i samme døgn som en anden af filmkunstens store, svenskeren Ingmar Bergman. Meddelelsen om Antonioni kom først ud tirsdag via italienske medier og myndigheder.

Antonioni begyndte at instruere film allerede i anden halvdel af 1940'erne, mens Italien løftede sig ud af verdenskrigens og facismens lange skygger.

Økonom og journalist
Oprindeligt havde Antonioni en universitetsgrad i økonomi fra Bolognas Universitet, men begyndte karrieren som filmskribent og anmelder ved et lokalt dagblad i 1935.

I 1940 flyttede han til Rom og blev tilknyttet et filmmagasin, der var styret af diktatoren Benito Mussolinis søn, men Antonioni beholdt kun dette job i få måneder inden den uundgåelige fyreseddel.

Hans første produktioner var dokumentarfilm, bl.a. om fattige fiskere i Po Dalen. Fra 1950 begyndte han at instruere egentlige spillefilm.

Gennembrud
Antonioni fik sit internationale gennembrud i 1966 med den britiske produktion Blow-Up, der med to af datidens yngre stjerner, David Hemmings og Vanessa Redgrave, med et morddrama som ramme definerede nye normer for erotiske udfoldelser på filmlærredet og satte åbne spørgsmålstegn ved medieverdenens påståede objektive synsvinkler.

Fire år senere koblede Antonioni sig på hippie-oprøret i USA med den eksperimenterende og avantgardistiske Zabriskie Point.

Mange anmeldere var kritiske, men filmen opnåede kultstatus, ikke mindst på grund af dens lydspor, der havde bidrag af datidens rockgiganter Pink Floyd og Grateful Dead.

Kina blev fornærmet
Michelangelo Antonioni var erklæret marxist, hvilket sandsynligvis bidrog til, at den kinesiske regering i 1972 inviterede ham til at producere en dokumentarfilm om Kinas udvikling.

Filmen blev realiseret, men kineserne blev vrede over Antonionis helt usminkede fremstilling af det store udviklingslands problemer med at komme fattigdommen til livs. Michelangelo Antonioni endte med at blive stærkt udskældt som anti-kommunistisk og anti-kinesisk af det daværende kulturrevolutionære styre i Beijing.

I 1975 havde han Jack Nicholson i en hovedrolle i Profession Reporter, som fik mange anmelderroser, men ikke blev det forventede tilløbsstykke i biograferne.

Æres-Oscar
20 år senere kunne Nicholson kvittere ved at overrække Antonioni en æres-Oscar, der hædrede hele italienerens produktion.

I 1985 blev instruktøren ramt af et slagtilfælde, der lammede ham delvist og fratog ham talens brug i lang tid.

I et interview sagde Antonio engang: »Hvis jeg ikke var blevet instruktør, kunne jeg have gjort det som arkitekt eller maler. Med andre ord er jeg en mand, der vil vise noget frem for at sige noget«.