Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 4. jan. 2008 KL. 23.54

Bøger skal beskyttes i ny bibliotekslov

Venstre vil sikre bøgernes stilling, når biblioteksloven engang skal revideres. Forfatterne taler om at kunne sige nej til at have bøger til udlån.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Folkebibliotekerne skal forholde sig til, at verden ændrer sig, men de skal ikke udvikle sig til web-cafeer, som konkurrerer med det kommercielle marked. Det mener Venstres ordfører på området, Ellen Trane Nørby.

Ved en revision af biblioteksloven vil hun have skrevet ind, at bibliotekernes omdrejningspunkt skal være bøgerne, hvad enten de så er trykte, e-bøger eller lydbøger.

Forfattere overvejer nej til udlån
Kritikken af det større fokus på andre medier end bogen er endnu voldsommere hos forfatterne.

Formanden for Danske Skønlitterære Forfattere, Jan Thielke, siger, at hvis bibliotekerne fortsætter med at nedprioritere litteraturen, må forfatterne måske ved en lovrevision stille forslag om, at de skal kunne sige nej til at stille deres bøger til rådighed for offentligt udlån.

Den mulighed eksisterer ikke i dag, og muligheden for at få den indført ligger et stykke ud i fremtiden, for den nuværende bibliotekslov har ingen indbyggede klausuler om revision.

»I dag er vi tvunget til at stille bøgerne til rådighed, men muligheden for at sige nej var da værd at overveje for de fremtidige bøger. Forfatterne ser i dag venligt på bibliotekerne, men det gør de kun, hvis diversiteten på bibliotekerne sikres. Her mener jeg ikke, at man bare skal kunne bestille bøgerne hjem fra andre biblioteker. Der skal være diversitet på det enkelte bibliotek. Selvfølgelig handler det her også om forfatternes økonomi, men hvis man især promoverer det populære i litteraturen, vil man efterhånden få et særligt publikum. Man vil ikke tiltrække dem, som måske kommer for også at få det populære, men tillige går hjem med flere andre bøger. Det gør de ikke, hvis bøgerne ikke er på hylderne«, siger Jan Thielke.

V: Et markant skred
Han mener, bøgerne uden nogen vaklen skal være omdrejningspunktet på biblioteket, og her har han i hvert fald støtte hos Venstres ordfører på området.

»Biblioteket er bøgernes mekka, og jeg synes, der har været et markant skred væk fra bøgerne i bibliotekernes indkøb de senere år«, siger Ellen Trane Nørby.

Hendes udtalelse kommer som en reaktion på den seneste tids debat om folkebibliotekernes fremtid, som mere og mere peger i retning af færre, men mere aktuelle og populære bøger på hylderne, hvorimod de nye medier får mere og mere plads.

»Hvis man vil bruge ressourcer på de nye medier, skulle man efter min mening hellere bruge penge på at digitalisere mange af bogtitlerne, som de har gjort i vores nabolande. Dermed kunne man bidrage til at modernisere bogen som medie«, siger Ellen Trane Nørby.

S: Ressourceproblemer
Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, mener, biblioteksloven i dag er god nok, som den er. Som han ser det, er det store problem, at bibliotekerne og kulturområdet i det hele taget har for få ressourcer til rådighed.

»Bibliotekerne forsøger selvfølgelig at tilpasse sig de nye tider, og økonomien bliver trængt, når man skal indkøbe andre medier end bøger, og man lægger nok en del vægt på de nye medier, fordi de er efterspurgt af de unge. Den omlægning berører selvfølgelig bøgerne og deres placering, men bogen vil stadig være en væsentlig del af biblioteket«, siger Mogens Jensen.

Han har stor tillid til, at biblioteksvæsenet formår at indkøbe de væsentlige materialer inden for alle medier, og når bøgerne kan være trængt i disse år, hænger det efter hans mening sammen med, at kommunernes økonomi som sådan er trængt.

»I kommunerne skal ressourcerne til bibliotekerne konkurrere med penge til hjemmehjælp«, siger Mogens Jensen.

V: Der er kommunalt selvstyre
Den udvikling har også Venstres ordfører Ellen Trane Nørby noteret sig. Og ikke med større tilfredshed.

»Det er rigtigt, at der er blevet givet mange penge til bibliotekerne, som kommunerne har valgt at bruge til alt muligt andet. For nogle år siden blev statens tilskud til bibliotekerne en del af det kommunale bloktilskud i stedet for at være et bundet tilskud, og det betød, at der fra den ene dag forsvandt mange penge, hvad vi også har kritiseret, men vi har jo et kommunalt selvstyre, og derfor er det en prioritering, kommunerne må tage. Til gengæld synes jeg ikke, det er i orden, når bibliotekerne vælger at prioritere så markant anderledes, end de har gjort tidligere«, siger Ellen Trane Nørby.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er på ferie og har ikke ønsket at kommentere debatten.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 02.39
Foto: DANNY MOLOSHOK

Sangerinden Whitney Houston er død

Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.

Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Livsstil
11. feb. KL. 20.51
Koldt gys. Egon og Konny Nystrup regner ikke med at efterlade en arv til børnene, men til gengæld har de inviteret børn og børnebørn til USA i år. - Foto: MARTIN BUBANDT

»Måske er vi her ikke i morgen«

Konny og Egons livsfilosofi er, at pengene skal bruges, mens de lever og har det godt.

Annoncer
Annoncer