Man ved, at en epoke er ved at nærme sig sin afslutning, når dens koryfæer går i graven én efter én.

Sådan er det med le nouveau roman, den nye roman - den franske litterære strømning, der i 1950’erne gjorde op med traditionel romanskrivning og insisterede på en ny og mere provokerende måde at skrive på.

Et revolutionerende brud med klassisk fortælleteknik og de narrative konventioner om plots og kronologi.

Hot i akademikerkredse
I 2005 døde et af bevægelsens store navne, Claude Simon, og i weekenden mistede fransk litteratur Alain Robbe-Grillet - den nye romans anden store spydspids.

Fælles for dem begge var, at de hovedsagelig blev læst af universitetsfolk og litteraturforskere og oftest var bedst kendt uden for landets grænser.

Måden at skrive på er ofte for indviklet og kompliceret for den brede læserskare. Detaljerede beskrivelser af genstande og lokaliteter træder i stedet for beskrivelser af hovedpersonernes indre og udgør et fragmenteret mønster, der til sidst nærmest ubevidst fanges af læseren.

Udfordring af læseren
Det handlede om at udfordre læseren, hans måde at læse på, og hans syn på verden, på virkeligheden.

Robbe-Grillets første trykte roman ’Gommes’ ('Viskelædere') fra 1953 minder således umiddelbart om en kriminalroman, men er en følelsesmæssigt gådefuld labyrint med dybe ødipale undertoner. Hovedpersonen leder efter gerningsmanden til et mord, som endnu ikke er begået, men som viser sig at være ham selv.

Filmkærlighed
Og netop film kastede Robbe-Grillet også sin kærlighed på.

Først da han i 62 skrev scenariet og dialogen til Alain Resnais' film ’Sidste år i Marienbad’ (som han blev nomineret til en Oscar for), og siden blev han også en højt besunget del af fransk films nouvelle vague og delte herefter sin tid ligeligt mellem udfordringerne på papiret og lærredet.

Robbe-Grillet blev født i Brest i en familie af naturfags- og videnskabsmænd. Han var uddannet agronomingeniør og arbejdede i en årrække i De Franske Antiller, men gik som 30-årig litteraturens vej, og det blev til i alt 20 værker.

Nægtede at bære uniform og sabel
Gennem hele sin karriere søgte han at provokere de vante forestillinger og pirke til den etablerede orden. Senest da han i marts 2004 blev medlem af det franske sprogs vogtere, det fornemme Académie Française.

Robbe-Grillet nægtede dog at iføre sig den obligate grønne uniform med guldsabel, og han nåede således aldrig at sidde blandt akademiets andre ’udødelige’.

Hans største provokation var dog unægtelig, da han i 1963 udgav manifestet ’For en ny roman’ (’Pour un nouveau roman’). I værket proklamerede han højtideligt, at romanen ville afgå ved døden, hvis ikke dens natur blev ændret radikalt.

Robbe-Grillet gjorde i hvert fald selv, hvad han kunne for at sikre, at den ikke døde før ham selv.