De hedder Steffen, Thomas, Kim og Anne.

Og har det til fælles, at de alle fik deres gennembrud, mens Berlinmuren stadig stod og musik var noget, man købte på vinyl eller kassettebånd.

De fire gamle travere med efternavnene Brandt, Helmig, Larsen og Linnet er de mest spillede danske kunstnere i radio, på tv, til koncerter og andre steder i den offentlige æter, viser de nyeste tal fra Koda.

Leif Skov: Trist at vovemodet ikke er større
Tidligere leder af Roskilde Festival og nuværende medlem af Kunstrådets Musikudvalg Leif Skov har intet imod den gamle garde, men ifølge ham er problemet, at selv om deres musik er populær og god, bliver den et år ældre, for hvert år der går. Og derfor mere en gentagelse end fornyelse.

»Ud fra betragtningen om at det gode gamle er godt, er det fint, men det er trist, at vovemodet ikke er større«, mener Leif Skov.

Faktisk er sanger og sangskriver Rasmus Nøhr den eneste, der debuterede i dette årtusinde, blandt de 10 mest spillede, som nummer 9. De resterende 5 på top-10 hedder Poul Krebs, Peter A.G. Nielsen, Michael Falch, Lars Lilholt og Elisabeth Gjerluff Nielsen.

Sikre kunstnere for radiobværterne
Folkeeje, kalder radiovært og tidligere musikchef for Danmarks Radios P4 Alex Nyborg Madsen de ni sangskrivere, som altså stadig leverer det foretrukne soundtrack til danskens liv.

»De store navne er nærmest fundamentet i, hvordan radioen skal lyde. For radioværterne er de sikre kunstnere, og det er et vigtigt element«, siger Alex Nyborg Madsen.

Han lægger ikke skjul på, at generationen, der hørte musikken første gang i 80’erne, vejer tungest i dag.

Men, understreger han, på P4 ser de også på, hvad de ellers kan spille.

Er det gode gamle godt?
Siden 80’erne er den linde strøm af store gennembrud for nye kunstnere efterhånden tørret ud. I hvert fald er der meget længere imellem, mener Alex Nyborg. Det ærgrer tidligere leder af Roskilde Festival og nuværende medlem af Kunstrådets Musikudvalg Leif Skov.

Han har intet imod de ni garvede eller den ene unge, men han efterlyser og savner alligevel mere af det nye til at udfordre det velkendte og bestående. Og det er formidlerne på radiostationer, tv-kanaler og koncertarrangører, der bestemmer det. Han tror ikke på, at det lytternes aktive valg.

»Det er trist ud fra et musik- eller kulturpolitisk syn, at man først får gennemslagskraft, når man har mange år på bagen. Men formidlerne har sikkert udregnet kalkuler for, at det giver mange seere eller lyttere«, siger Leif Skov.

De store bands sælger billetter
Han erkender, at der tilsyneladende ikke er hverken seer- eller lyttertal i ny, ukendt musik. Derfor drager han parallellen til Roskilde Festival: De store bands sælger billetter, men de små bands giver de bedste oplevelser. Og rutineret musik har jo også været ny engang, som han siger. Sådan kunne de kommercielle kanaler tænke, foreslår Leif Skov, der er mest kritisk over for DR.

»Det største ansvar ligger hos dem med den højeste grad af public service-forpligtelser. Det har DR, og det bør de leve op til. Det handler om at udfordre lytterne«, mener Leif Skov.

På Radio 100FM spiller de musik baseret på de undersøgelser, som Leif Skov nævner. Resultaterne viser, at lytterne vil have den musik, som 80’er-ikonerne spiller, fortæller musikchef Martin Marx. Derfor får de Steffen, Kim, Thomas og alle de andre, for lytternes smag er ifølge musikchefen konservativ.

»Det er i den grad mit indtryk, at vi spiller dem. Vi er ikke for fine til at spille det, lytterne vil have. Det gør vi gerne«, siger Martin Marx.

Millionforretning
Sangskriverne kan takke radiostationerne og andre, der spiller musikken offentligt, mens de trasker ned i banken og hæver deres penge fra Koda.

I år udbetaler Koda 168,7 millioner kroner til danske komponister og tekstforfattere. Heraf tegner de 136 kunstnere, der får mere end 150.000 kroner, sig for knap halvdelen.

Det betyder, at gennemsnittet for de bedst betalte kunstnere er omkring den halve million. Men for top-10-musikerne kan beløbet være væsentlig større, fortæller Kodas direktør, Niels Bak:

»Nogle af vores medlemmer kan godt tjene mere end en million om året, men vi har ikke nogen, der tjener et tocifret millionbeløb«.

Koda-pengene er et godt fundament
Så meget tjener Thomas Helmig ikke, siger Helmig selv. Men Koda-pengene sikrer ham et vældig godt fundament, selv når han ikke er aktiv. Ifølge Helmig skal årsagen til de gamle stjerners dominans bl.a. findes i fortiden.

I og før 80’erne udkom der ikke nær så meget musik som i dag, og derfor var det lettere dengang at få en bred folkelig appel. At den stadig er der, kommer ikke bag på P3’s musikchef Lars Trillingsgaard. Ifølge ham har de store hit omkring 20 år på bagen, før selv folk på de bageste stolerækker fløjter med på melodien. Og alle hoveder skal nikke genkendende til musikken, hvis den skal spilles i både forsamlingshuse, til koncerter, på højskoler og selvfølgelig i tv, radio og på internettet, mener P3’s musikchef.

»Derfor er det imponerende, at Rasmus Nøhr er med. Det er faktisk en ære at nå så langt«, siger Lars Trillingsgaard.

Thomas Helmig er da også glad for sin andenplads på listen, som han forklarer med, at de nyere bands i dag ikke længere søger folkeligheden, fordi den ikke klinger positivt i folks ører, som den gjorde, da han slog igennem. Og så er der genkendelighedens umiskendelige glæde.

»Når jeg hører Kim Larsen, er det som at blive ammet. Så trygt er det«, siger Thomas Helmig.