75 år efter at forfatteren Aksel Sandemose udgav romanen 'En flygtning krydser sit spor', mener tre ud af fire danskere – på tværs af alle samfunds- og aldersgrupper – stadig, at janteloven eksisterer i dagens Danmark.

Kun en lille brøkdel af befolkningen har aldrig hørt om loven. Det viser en ny undersøgelse, som Politiken har fået foretaget. Politisk tilhørsforhold, indtægt og andre personlige forhold, der normalt kan give variationer i folks holdninger til et spørgsmål, gælder stort set ikke i forhold til janteloven. Her er vi alle ens.

»Janteloven er i allerhøjeste grad en del af vores kultur«, siger filosoffen Arno Victor Nielsen.

Forfatterens opgør med sin opvækst
I ’En flygtning krydser sit spor’ formulerede Sandemose den forkætrede lov, hvis 1. bud lyder ’Du skal ikke tro, du er noget’. Janteloven er hans beskrivelse af de mekanismer, som holder mennesker nede og forhindrer dem i at udfolde sig, og han skrev romanen som et opgør med sin opvækst i den lille provinsby Nykøbing Mors.

»Janteloven er blevet kendt, fordi den rammer alle«, siger forfatteren Knud Sørensen, der har studeret Aksel Sandemoses forfatterskab og selv boet i Nykøbing Mors det meste af sit liv.

»Alle mennesker har simpelt hen oplevet noget på et tidspunkt i deres liv, som er omfattet af janteloven. Men det væsentlige er, at man ikke opfatter det som en leveregel, men en opfordring til oprør«.

En form for selvcensur
Efter Knud Sørensens mening virker janteloven sjældent på den måde, at mennesker aktivt holder folk nede og fortæller dem, at de ikke er noget. Janteloven er snarere en form for selvcensur.

»Det er alment menneskeligt, at man nærer en angst for at skille sig ud. Man tror, at alle vogter på alle, og man tror, at andre vil fordømme ens handlinger. Og så lader man være. Det er jantelovens værste virkning«, siger han.

Der er også noget positivt
Men understregningen af, at ingen skal tro, at de er bedre end andre, rummer også noget positivt. Janteloven har to sider, mener fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø.

»Det positive ved janteloven er, at den forstærker vores følelse af ligeværd og af, at vi er et meget homogent samfund. Det giver en masse dialog og debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på, og det er godt i forhold til innovation og fornyelse. Det negative ved janteloven er, når den får folk til at træde ind i skyggen«, siger hun.