Forrige tirsdag fortalte Danmarks Radio, at de var parate til at lægge de seneste tyve års udsendelser ud på internettet.

Rub og stub. Kontrakterne var underskrevet, og arbejdet kunne begynde.

Men EU-kommissionen er på trapperne med en afgørelse, der rammer DR midt i digitaliseringen. EU vil nemlig vende op og ned på, hvordan man får lov til at spille musik på internettet.

Kan blive et »tungt gedemarked«
Desværre for DR, der ifølge public service-aftalen med kulturministeren er forpligtet til at digitalisere sine udsendelser for at bevare kulturarven.

Underdirektør i juridisk og politisk sekretariat i DR Maria Rørbye Rønn mener, at musik på nettet bliver »et tungt gedemarked« med de nye regler.

»DR har public service-forpligtelser til at være online, og det er altså lettere at købe rettighederne et sted, end at vi skal ud at forhandle helt nye aftaler på plads med både Koda, andre europæiske rettighedsselskaber og de store musikforlag, der har rettigheder til meget af den engelsksprogede musik«, siger hun.

Musikmonopol ikke i orden
I dag er Koda alene i Danmark om at forvalte komponisters og tekstforfatteres rettigheder, så de bliver betalt, når deres musik spilles på nettet, i radioen, til koncerter eller på værtshuse.

Derfor skal alle lige fra de små netradioer til Danmarks Radio blot bruge en aftale med Koda for at kunne spille alverdens musik. Ifølge EU-kommissionen er det skidt for konkurrencen, at Koda i praksis har eneret til at forvalte danske og internationale musikeres rettigheder i Danmark.

Koda og søsterselskaberne i EU har en såkaldt gensidighedsaftale med hinanden, hvor Koda sikrer engelsk musik i Danmark for PRS, den engelske pendant til Koda, og omvendt. Men EU-kommissionen vil forbyde de gensidige aftaler, fordi det hindrer den frie konkurrence, siger talsmand for EU-kommissionen Jonathan Todd.

Ingen besparelse
Tanken er, at Koda og de europæiske søsterselskaber skal konkurrere med hinanden på prisen, så rettighederne kan købes billigere.

Og DR skal kunne indgå aftaler med andre end Koda. Men afgørelsen betyder ikke nødvendigvis, at DR sparer penge. Mere tid skal bruges på papirarbejde og administration, fordi DR ikke længere kan nøjes med en aftale med Koda, men skal rundt i hele Europa for at få lov til at spille musik på internettet.

Sporene skræmmer i DR, der brugte ti år på at få de nødvendige tilladelser til at lægge sine gamle tv-udsendelser ud på nettet. Og nu er stationen klar til at digitalisere yderligere 362.000 timers radio og tv, men det kan trække ud i evigheder.

»Vi risikerer endnu nogle puniske krige for at få rettighederne til musikken samlet igen. Men vi skal være online med vores arkiver, der er en del af kulturarven. Den skal beskyttes, det har vi forpligtet os til ifølge public service-aftalen med kulturministeren«, siger Maria Rørbye Rønn.

kan gå ud over smal musik
De kommende problemer, mener både DR og Koda, skal findes hos de store musikforlag. Forlagene er milliardindustrier i sig selv, fordi de ejer rettigheder til eksempelvis U2 og The Beatles. De er ikke interesserede i, at et tilfældigt selskab tilbyder deres rettigheder til spotpris rundt om i Europa, mener vicedirektør i Koda Martin Gormsen.

»Selskaberne vil forsøge at underbyde hinanden, og det vil føre til en nedadgående prisspiral. Og det vil musikere og komponister tabe penge på«, siger han.

Det kan få de store musikforlag til at gå enegang, og derfor risikerer de små netradioer at skulle forhandle med de 27 medlemslandes forvaltningsselskaber og de store musikforlag. Det vil de ikke kunne administrere, mener Martin Gormsen: Det vil være for besværligt.

»Det vil bremse udviklingen af musiktjenester på nettet. Og det går især ud over den smalle musik«, siger han.

Frygter for det engelske musikrepertoire
Den smalle musik vil også tabe på de store kommercielle radioer.

Martin Gormsen forventer, at de vil bruge krudtet på musik, folk kender, hvis de skal hente rettigheder over hele verden.

Men også popmusikken i Danmark rammes. Kodas aftale med engelske PRS annulleres, så snart EU forbyder de gensidige aftaler, og det betyder principielt, at danske nettjenester ikke længere må spille engelske kunstnere, og det ved DR.

»Det kan godt være, man ikke ser de store konsekvenser lige med det samme, men inden for fem år bliver det nok rigtig besværligt. Måske før. Vi frygter faktisk alvorligt for det engelske musikrepertoire allerede nu«, siger Maria Rørbye Rønn.