Kultur

Hvorfor er det, at vi hele tiden diskuterer, hvordan man skal sætte komma på dansk?

Uanset hvilken løsning Dansk Sprognævn når frem til, når de i eftermiddag – igen – begynder at diskutere de danske kommaregler, vil det ikke gøre en ende på kommakrigen. Stærke sprogbrugere vil nemlig have lov til at følge deres idiosynkrasier og til at udpege idioterne i Danmark, mener sprogforskere.

Kultur

Et folkelingvistisk terrorredskab. Sådan betegner grammatikforsker Henrik Jørgensen fra Aarhus Universitet den måde, stærke sprogbrugere omgås de danske kommaregler på.

Reglerne om kommatering bruges nemlig primært af sikre sprogbrugere til at »udpege idioterne i Danmark«. Altså dem, der ikke kan finde ud af at sætte deres kommaer korrekt.

»Dybest set er kommaer ikke vigtige. Så ligesom man skal opbevare sit jagtgevær i et aflåst skab, burde folk også låse deres kommaraseri inde og smide nøglen væk«, siger han.

Kommakrisen fra '96

Korrekt kommatering er blevet et statussymbol i det, han kalder »de bedre kredse«. Og ret meget andet er der egentlig heller ikke at bruge de små tegn til, som i otte år fra 1996 til 2004 var omdrejningspunktet i en af de mest følelsesladede sprogdiskussioner i Danmark.

»Vi bruger kommareglerne til at finde ud af, hvem der har hørt efter i timerne, og hvem der ikke har. Men hvis formålet er, at folk skal kunne skrive og læse, har vi mere brug for at slække på folks indstilling til kommatering end på reglerne for den«, siger Henrik Jørgensen.

Kommakrigen brød ud i 1996, da Dansk Sprognævn udgav en ny udgave af Retskrivningsordbogen, der introducerede nyt komma som erstatning for pausekommaet og lod det grammatiske komma stå som en anden valgmulighed. Dog anbefalede Sprognævnet det ny komma, der er i sin grundstruktur lignede det pausekomma, som de fleste sprogfolk og forfattere i forvejen foretrak.

Allerede dengang overvejede man at indføre nyt komma som det eneste kommasystem i Retskrivningsordbogen. Men det var blandt andre Sprognævnets nuværende formand, Jørn Lund, imod. Derfor kom begge kommasystemer med i Retskrivningsordbogen som en midlertidig løsning, indtil befolkningen havde forelsket sig lige så meget i nyt komma som mange sprogfolk.

Jehovas Vidner bakkede op

Ligesom alle amerikanske præsidenter gerne vil løse konflikten i Mellemøsten, har skiftende formænd for Dansk Sprognævn også forsøgt at løse den danske kommastrid. I en årrække havde sprogprofessor Erik Hansen et stempel stående på sit skrivebord, som han altid brugte, når han havde skrevet en tekst, der skulle offentliggøres.

’Manuskriptets kommatering bedes respekteret’ stod der. Erik Hansen skrev nemlig sine tekster med nyt komma. En tegnsætning, han også ihærdigt – og forgæves – som formand for Dansk Sprognævn forsøgte at få den danske befolkning til at adoptere, indtil han gik af som formand i 2003.

Heller ikke Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, der ellers havde accepteret, at Sprognævnet anbefalede nyt komma, holdt op med at sætte grammatisk komma.

Tegnet er slet ikke så vigtigt

Det nye komma måtte nøjes med mere perifere fans som eksempelvis Jehovas Vidners blad Vagttårnet, DSB’s blad Ud & Se, Flyvevåbnets Officersskole og BG Bank.

I 2004 blev debatten om kommaerne lukket med et kompromis under den daværende formand for Sprognævnet, Niels Davidsen-Nielsen. De to kommasystemer blev slået sammen til ét, og det blev valgfrit, om man ville sætte komma foran ledsætninger eller ej. Dermed kunne alle sådan set blive ved med at sætte deres kommaer, som de plejede.

Sprognævnet holdt dog fast i anbefalingen af, at man undlader at sætte komma foran ledsætninger, som udstyrer danskernes sætninger med langt flere kommaer, end det ifølge sprogforskerne er nødvendigt.

Hysteri

Efter 10 års nogenlunde fred omkring de danske kommaer skal Dansk Sprognævn på et bestyrelsesmøde i dag – igen – diskutere en revision af de danske kommaregler.

Sprognævnets formand, Jørn Lund, ønsker ikke at udtale sig til Politiken op til mødet. Men han har tidligere sagt til Kristeligt Dagblad, at den danske kommatering sejler, at mange – også politisk – er utilfredse med de nuværende regler, og at nævnet »er nødt til at reagere«.

Derfor genåbner han i dag en af de mest følsomme og langvarige sprogdiskussioner i Danmark. En beslutning, der ikke møder den store opbakning blandt de sprogforskere, Politiken har talt med.

Annonce

»Det kan se flot ud for et sprognævn, at man kan sige, at man har løst kommastriden. Og det er jo nemt at løse ved at fjerne valgfriheden til at sætte kommaer foran ledsætninger. Problemet er bare, at man løser den ved at give efter for en af de mest diskutable tendenser i det danske folks omgang med sproget. Nemlig retten til at skabe regler, man kan slå andre i hovedet med. Jeg synes ikke, at Sprognævnet skulle gøre andet end at hjælpe til med at slække på hele det hysteri, der er omkring kommafejl«, siger grammatikforsker Henrik Jørgensen.

Hvis Sprognævnets bestyrelse går videre med en revidering af reglerne, skal danskernes kommavaner undersøges, inden sagen kommer til principiel debat blandt Sprognævnets repræsentantskabs 42 medlemmer. Først herefter kan der opstilles mulige løsninger og dernæst skrives en betænkning til Kulturministeriet.

Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, vil heller ikke udtale sig om kommatering op til mødet i Sprognævnets bestyrelse. Men hun oplyser, at 20 procent af de henvendelser, Dansk Sprognævn får, kommer fra folk, der er i tvivl om, hvor deres kommaer skal stå. Og langt de fleste har problemer med at sætte startkomma foran ledsætninger.

Det historiske komma

Det var professor Henrik Galberg Jacobsen, der opfandt nyt komma, som erstattede pausekommaet og i 1996 blev indført ved siden af grammatisk komma. Der var bare ikke ret mange, der tog imod det. Og efter mange års kommakrig foreslog han i efterskriftet til sin doktordisputats om dansk retskrivning i 2010, at vi helt dropper kommaerne i Danmark. Eller kun bruger dem ved opremsninger, og når vi i øvrigt finder det strengt nødvendigt.

»Det vigtigste er at få en mere afslappet holdning til kommaet«, sagde han i 2010 til Politiken.

»Jeg ved godt, at jeg selv har været med til at hidse befolkningen op til at forvente, at man altid kan henvise til en regel. For det var det, vi troede, der var brug for, da vi lancerede det nye komma i 1996. Men i dag ville jeg personligt foretrække, at vi stort set sløjfede kommateringen i dansk retskrivning«, sagde han.

Det er mange af hans kolleger enige i. Ifølge sprogforsker fra Københavns Universitet Jacob Thøgersen er kommaer så ligegyldige, at man lige så godt kunne hive de 28 sider om kommatering ud af Retskrivningsordbogen.

»Det er spild af tid at bruge så mange kræfter på det, men jeg kan godt forstå, at dansklærerne gør det. For det er et enormt stærkt symbol, hvis man sender en jobansøgning, og der er kommafejl i den. Men som samfund fokuserer vi på noget forkert«, siger han.

Allerede i 1600-tallet satte prosaskribenter pausekomma, der svarer nogenlunde til nyt komma, fortæller grammatikforsker Henrik Jørgensen. I 1724 kom den første beskrivelse af grammatisk komma, der var »på grænsen til volapyk«. Men i løbet af 1700-tallet fik man mere styr på reglerne, og grammatisk komma gav faktisk »meget god mening« dengang, forklarer han.

»Frem til 1920 kunne man sagtens skrive: »De i sagen iboende vanskeligheder forårsager store tilegnelsesproblemer«, uden at teksten blev væltet til med grammatiske kommaer. Men så forandrede skrivestilen sig til: »De vanskeligheder, der ligger i sagen, forårsager, at der er mange problemer for dem, der vil tilegne sit stoffet«. Og med grammatisk komma får du så pludselig 3-4 kommaer mere, end du før behøvede«.

Socialpsykologisk galskab

Derfor burde de grammatiske kommaer allerede være blevet udryddet for 100 år siden. Men som han siger:

»Jeg ved ikke, hvad det er for en kollektiv socialpsykologisk galskab, der har grebet danskerne, siden de er blevet ved med at sætte grammatisk komma, selv om de overhovedet ikke har nogen funktionalitet i forhold til den nye sproglige stil. Og det er den misere, vi stadig er i i dag«.

Nogle opfatter kommatering som en slags intelligenstest, der er indbygget i sproget, forklarer formanden for Dansklærerforeningen, Jakob Buris Andersen.

Jeg synes ikke, at Sprognævnet skulle gøre andet end at hjælpe til med at slække på hele det hysteri, der er omkring kommafejl

»Men der er ingen grund til at tro, at der skulle være en sammenhæng mellem intelligens og kommatering«, siger han.

For Dansklærerforeningen vil en større regelændring formentlig bare skabe problemer og ny forvirring, forudser han.

»Vi er landet på et fornuftigt sted, og det er også derfor, der har været nogenlunde fred om kommaerne i 10 år. Tegnet er slet ikke så vigtigt, at det har brug for al den opmærksomhed. Det er meget få af vores kommaer, der direkte gør noget ved meningen i en sætning«, siger han.

Annonce

Annonce

Det er 75 procent af befolkningen ifølge en ny Megafon-måling uenige med ham i. De synes, det er ’vigtigt’ eller ’meget vigtigt’, hvordan man sætter sine kommaer.

Island har udryddet kommaerne

I Sverige har man i løbet af de seneste 40 år skåret kraftigt ned på kommaerne uden at have en egentlig kommadebat. Islændingene har stort set udryddet deres kommaer, og englænderne sætter også langt færre kommaer end danskerne.

Men i den nye Megafon-måling mener godt 40 procent af danskerne, at der skal bruges flere ressourcer på at undervise i korrekt kommatering i folkeskolen. Og i Jyllands-Posten i november udtrykte både Venstre og Socialdemokraterne ønske om et sprogligt og grammatisk løft i uddannelsessystemet. Begge partier nævnte specifikt kommatering som et af problemerne.

Og hvis Dansk Sprognævn er udsat for politisk pres for en harmonisering af kommareglerne, så får vi også en harmonisering, mener sprogforsker Jacob Thøgersen.

»Der skal vises politisk handlekraft og erklæres en kommafred, ligesom daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) gjorde med kompromiset i 2004. Politikerne vil have et quick fix, men hvis der fandtes et sådant, havde 100 års retskrivningsordbøger løst det. Det er altså ikke dumme mennesker, der har siddet og trukket sig i håret over danske kommaer. Og drømt om, at folk ville holde op med at kræve orden i noget, som ikke underlægger sig orden«, siger han.

Ville aldrig stille op i konkurrence

Skal den nuværende valgfrihed skæres bort, er han overbevist om, at det bliver grammatisk komma, der vinder.

»Og så bliver det endnu tydeligere, at de fleste af os ikke kan sætte det og aldrig har lært eller forstået reglerne for det. Jeg har sjældent problemer med at sætte kommaer i mine egne tekster, fordi jeg udformer dem sådan, at jeg kan sætte kommaer i dem. Men hvis jeg får udleveret en høstak, som en anden har skrevet, kan jeg sagtens komme til kort. Og jeg ville heller aldrig stille op i en kommakonkurrence i tv«.

Dansk kommatering er allerede »99 procent klar«. Det kræver bare, at man er i stand til at analysere en sætning og dele den ud i grammatiske komponenter, mener Thøgersen. Kan man det, kan man sætte 95 procent af alle grammatiske kommaer korrekt og så godt som alle nye kommaer korrekt.

Men danskerne er ikke dygtige til grammatik. Og derfor bliver de heller aldrig dygtige til at sætte komma, forklarer grammatikforsker Susanne Annikki Kristensen fra Aalborg Universitet. Derfor er det også fløjtende ligegyldigt med en revidering af kommasystemet, hvis den ikke følges op af undervisning i grammatik.

»Når man ikke kobler det sammen med en grammatisk forståelse, er det spild af tid. Lad os gå tilbage til grammatisk komma som det eneste system. Så ved man, at når der er to krydser og to boller, skal der være et komma imellem. Det behøver ikke fylde ret meget i Retskrivningsordbogen«, siger Susanne Annikki Kristensen, der også selv sætter sine kommaer grammatisk.

Nyt system løser ingenting

Kommatering spiller heller ingen stor rolle, når det gælder læsehastigheden, fortæller professor i læsning på Københavns Universitet Carsten Elbro.

Undersøgelser viser, at kommaet giver en vis støtte, når teksten er svær, men hvis den er let, er kommaet mindre betydningsfuldt. Det er i så fald kommaer efter ledsætninger, der er vigtige for læsningen. Og de er obligatoriske, uanset hvilken variant af de nuværende kommaregler man benytter.

»Men der er mange, der går op i, om det er rigtigt sat. De bliver irriteret over fejl, og så forstyrrer kommaerne deres læsning. Det enkleste ville nok være bare at have ét kommasystem uden valgfrihed. Det ville svare til at indføre en skoleuniform for at undgå, at velhavende folks børn kunne blære sig med deres dyre skjortemærker og få andre børn til at føle sig udenfor«.

Men uanset hvilken løsning Sprognævnet ender med at vælge, løser det ikke problemet, mener Jacob Thøgersen. For som han siger:

»Et nyt system løser ingenting. Problemet er ikke, at vi har et dårligt system i dag, men at sproget strider imod en systematisering. Det, vi i virkeligheden alle sammen ønsker, er intet system. Lingvisterne siger det bare højt, fordi de forstår, hvad der kræves af et fuldstændigt system, og derfor også gerne indrømmer, at de eksisterende systemer har deres huller. Mens den korreksende sprogbruger bare vil have lov at følge sine idiosynkrasier – og gives ret i, at de skam følger et system«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden