I 70'erne var topløshed på stranden mere reglen, end undtagelsen. I dag er det kun meget få der gør det, men hvorfor? Politiken TV søgte svar i Københavns gader. Kilde: Politiken.tv

Kultur

Danske kvinder opgiver topløshed

Langt de fleste danskere finder det uproblematisk, at kvinder viser sig uden top. Men i dag er det undtagelsen, når kvinder blotter brystet på stranden.

Kultur

De lever i skjul bag bomuld, blonder og badetøjets elastan. Her bor de, brysterne, vinterhvide og uberørt af solen over os. For den topløse danske kvinde, rundet af frisind og frisat fra skamfuldhed, er på retur. Hun har de seneste år været svær at få øje på rundt omkring på de danske strande.

Kun 4 procent af danske kvinder bader topløs altid eller for det meste, mens 85 procent gør det aldrig eller sjældent, viser en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

Selv om de danske kvinder ikke selv ynder at solbade topløse, ser danskere imidlertid stadig mildt på kvinder, der gør det. 66 procent af danskerne mener således, at det er uproblematisk, at kvinder viser sig uden top.

»Man synes, at det er okay, når andre viser bryster. Men kvinder har ikke selv lyst til det. Derfor kan man ikke tale om snerpethed, men jeg tror snarere, at det er opstået en bornerthed. Ikke i forhold til nøgenhed, men i forhold til fejl og mangler ved ens egen krop«, siger lektor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.

Plastikkirurgi ændrer kropsideal

Kropsidealet har ændret sig de seneste årtier, og samtidig er idealet blevet nemmere at opnå i kraft af plastikkirurgiens folkeliggørelse. Lige nu er det ifølge privathospitalet Nygart højsæson for brystforstørrelser, som speciallæge Jesper Nygart kalder »the new normal«.

Og de nye muligheder har ændret vores forståelse for, hvad en normal krop er, vurderer sociolog fra Københavns Universitet Hilda Rømer Christensen.

LÆS DEBAT

»Plastikkirurgien har nærmest gjort kropslig særegenhed til en slags personlig defekt«, siger hun.

Selv generationen, der orkestrerede rødstrømpebevægelsen, dækker nu også brystet til på stranden. Undersøgelsen viser, at omkring halvdelen af danske kvinder mellem 40 og 69 år har badet topløse tidligere, men ikke gør det længere.

Unge er mest blufærdige

En af dem er lektor og kønsforsker Karen Sjørup fra Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Hun siger:

»Da vi i 1970’erne smed bh’en, var det jo et oprør mod en stereotyp opfattelse af, hvordan kvinders kroppe skulle se ud. ’Nu vil vi vise os, sådan som vi er, med hængebryster og skæve tæer’, som det lød i en kvindesang fra de dage. Siden har vi jo fået et ret entydigt billede af, hvordan smukke bryster skal tage sig ud. Uanset frigørelse blev vi jo underlagt markedstvangen om evig ungdom og salgbarhed«.

Ifølge undersøgelsen er tendensen til at dække sig til stærkest hos de unge kvinder. Og omkring tre ud af fem kvinder mellem 18 og 39 år har aldrig vist sig topløse på en strand og gør det stadig ikke.

»Forskellige generationer har forskellige forståelser af, hvad nøgenhed er. Unge forbinder ikke nødvendigvis nøgenhed med naturlighed og frihed. De opfatter snarere kroppen som noget, man modellerer og konstruerer. Det er blevet samfundsmæssige idealer, der glider op i andre aldersgrupper – også op i 68’er-generationen«, siger Niels Ulrik Sørensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce