Pioner. »Hun brød med normerne, når hun ikke var interesseret i at være en god husmor«, forfatter Andrea Bak om komponisten Else Maria Pade.
Foto: LIV HØYBYE (arkiv)

Pioner. »Hun brød med normerne, når hun ikke var interesseret i at være en god husmor«, forfatter Andrea Bak om komponisten Else Maria Pade.

Kendere om elektronika-pioner: »Selv hvis hun var født i dag, havde hun skilt sig meget ud«

En lattermild, nysgerrig foregangskvinde, der ændrede dansk musik. Sådan beskrives komponisten Else Marie Pade af venner og kendere.

Kultur

Komponisten Else Marie Pade er død. 91 år gammel. Hun satte elektronisk musik på det danske landkort, men blev først rigtigt kendt i starten af 00'erne. Politiken har talt med fire kendere om dansk elektronikas bedstemor.

NYHED

Henrik Marstal, ven og musiker: En lattermild, glad giver

»Hun var meget lattermild, selvom hun bagved i virkeligheden berettede om en meget ensom og delvist afbrudt komponisttilværelse, hvor selv hendes kollegaer lo af denne mærkelige musik, som næsten ingen kendte længere«.

»Hun elskede at være den glade giver, inviterede mig og en gruppe andre, der var interesseret i elektronisk musik, på chokolade på Paludans Café i Fiolstræde eller på en af caféerne på Jægerborgs Allé, eller hun tog os med på hestevognstur i Dyrehavsbakken, netop det sted som hun mange år tidligere havde brugt som lydcollage til et af sine første værker«.

»Hendes bedste værker er sært drømmende på en på én gang fragmentarisk og sammenhængende måde. De klinger meget tidsbundne, men er i den grad originale og personlige bidrag til det 20. århundredes musikhistorie. Ikke mindst værker som 'Syv cirkler' og 'Glasperlespil II', begge fra 1960, tror jeg vil blive hørt længe endnu«.

NEKROLOG

Annonce

Le Gammeltoft, dj og radiovært: Hun satte elektronisk musik på landkortet

»Else Marie Pade var en meget nysgerrig pioner på sit område. Hun skabte musik på nye måder og eksperimenterede helt utrolig meget med en genre, som man ikke kendte meget til dengang. Noget af det, hun skabte, var ikke engang musik, men bare nye lyde«.

»Hun udforskede og satte elektronisk musik på landkortet. En genre, der i dag fortsat ikke er præget af mange kvinder, og som generelt negligeres. Jeg kan ikke komme på nogen i Danmark, som har betydet så meget for den genre som hun. Hun har været en inspirationskilde for en hel scene«.

»For mig er hun derfor en stor og vigtig historie at have i baghovedet. Hun er samtidig en reminder om, hvor meget vi er gået i stå i kampen for den elektroniske musik og for at få flere kvindelige musikere. Ikke bare popikoner, men musikere med stort M, som tør eksperimentere. Hun minder mig om, at der stadig er en kamp at kæmpe på den front«.

Andrea Bak, forfatter til bogen ’Else Marie Pade – en biografi’ fra 2009: Hun var ikke af denne verden

»Jeg har tit tænkt, at hun ikke var af denne verden. Hun var så anderledes og har aldrig passet ind i den tid, hun levede i. Hun levede enormt meget i sin egen fantasi og havde en stor, stor indre verden. Selv hvis hun var født i dag, havde hun skilt sig meget ud«.

»Hun brød med normerne, når hun ikke var interesseret i at være en god husmor. Men hun var ligeglad med, at hun faldt fuldstændig udenfor. Der var ikke andre i Danmark, der lavede elektronisk musik på det tidspunkt, men hun insisterede på at lave sin egen musik, selv om folk stort set syntes, at det var virkelig, virkelig underligt«.

»Hun blev uddannet i klassisk musik, for man kunne jo ikke blive uddannet i andet musik dengang. Hun var meget inspireret af komponister som Pierre Schaeffer, der i dag opfattes som klassiske komponister, men som dengang også var anset for at være meget specielle og avantgarde«.

Ingeborg Okkels, lyd- og musikkonsulent, Lydværk: Hun havde en stærk politisk og idealistisk vilje

»I 00’erne kom hun frem som den elektroniske musiks bedstemor. Den elektroniske musik havde brug for at skrive sig ind i musikhistorien, og hun havde brug for at skrive sig ind i historien. Hun oplevede et nyt, ungt publikum, der faktisk forstod, hvad hun ville. Det, hun interesserede sig for, var alt det, den elektroniske musik kunne rumme: fra reelle optagelser af hverdagens lyde til lyde, der var lavet helt digitalt«.

»Hun gik på Darmstadts kompositionskursus, men det danske komponistmiljø kunne nok ikke rigtig rumme hende. Hun var en meget progressiv og intens kvinde«.

»Indtil videre er det meget hendes rene, elektroniske værker, der er blevet bearbejdet og genkomponeret. Jeg glæder mig til, at man kaster sig over hendes hverdagslyde, for der er mange lag, og under det hele gemmer der sig ofte et stærkt politisk og idealistisk vilje og råb om retfærdighed«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce