Se musikvideoen til 'Stjerner på himlen' fra The Minds of 99s nye album, som fik seks hjerter af Politikens Kim Skotte. Kilde: No3

Kultur

Ung rock løber med priserne til Steppeulven 2016

Anmelderoste 'The Minds of 99' er årets orkester. Årets sang har 'Ulige numre' skrevet.

Kultur

De danske musikkritikere er vilde med 'The Minds of 99'.

Hvis nogen var i tvivl, blev det slået fast lørdag aften.

De ikke færre end seks medlemmer af rockbandet kunne således tage hele to centrale priser med sig hjem fra årets Steppeulven, der blev afholdt på Bremen i København.

Steppeulven er siden 2002 blevet uddelt af Foreningen af Danske Musikkritikere, der består af en række danske musikanmeldere med tilknytning til danske dagblade samt Soundvenue.

ANMELDELSE

Politikens anmelder Kim Skotte gav det seneste album fra 'The Minds of 99' seks hjerter i oktober og udråbte albummet til årets danske rockalbum. Foreningen af Danske Musikkritikere viste sig at være enige: 'Liber' blev kåret til årets bedste album. Gruppen modtog også hæderen som årets orkester.

Også bandet 'Ulige numre', der slog igennem i 2011, fik stor opmærksomhed ved prisoverrækkelsen. Sangen 'Frit Land' blev udråbt som årets sang, og forsangeren i bandet, Carl Emil Petersen, fik prisen som årets tekstforfatter.

Der var også et par enkelte priser til de gamle drenge. Lars H.U.G. blev årets livenavn, mens den årlige Pionerpris gik til Sort Sol.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden