Åben. For Pia Kjærsgaards skyld måtte man sådan set gerne læse hendes korrespondance allerede nu, siger hun. Hun afleverede første sending før jul.
Foto: Sofia Busk

Åben. For Pia Kjærsgaards skyld måtte man sådan set gerne læse hendes korrespondance allerede nu, siger hun. Hun afleverede første sending før jul.

Kultur

Politikeres skjulte liv bevares digitalt og offentliggøres om 75 år

Om 75 år kan historikere se, hvordan dansk politik foregik, når ingen kiggede. Som første land i verden er Danmark begyndt at bevare politikernes digitale privatarkiver.

Kultur

Om 75 år vil en historiker, der formentlig ikke engang er født endnu, kunne læse Pia Kjærsgaards private e-mails og korrespondancer. Den fremtidige historiker vil kunne se, hvordan Pia Kjærsgaard arbejdede, når ingen kiggede med – og måske afsløre, hvilke magtkampe politikeren vandt, og hvilke hun tabte. Hvem der var hendes nærmeste. Hvem der var hendes værste fjender.

For Pia Kjærsgaard er en af de 62 politikere fra Folketinget, som har sagt ja til at overgive deres digitale privatarkiv til Rigsarkivet. Her skal arkiverne ligge uberørt, ubeset på et sikret netværk i 75 år, før nogen må se dem. Pia Kjærsgaard afleverede den første sending før jul.

»Selvfølgelig havde jeg overvejelser, da jeg blev spurgt, og jeg skulle lige høre, hvor lang fristen var, før arkiverne måtte åbnes. Det var meget, meget vigtigt, syntes jeg, specielt i forhold til alle dem, der har skrevet til mig gennem tiden. Man kan jo ikke skrive rundt til hver enkelt og spørge. Men fristen er jo heldigvis lang«, siger Pia Kjærsgaard.

Danmark er ifølge Rigsarkivet det første land i verden, der systematisk søger at indsamle og bevare politikernes private digitale arkiver for eftertiden.

Det er alle de digitale dokumenter, der ellers risikerede at blive slettet, den dag en politiker forlod Christiansborg. Det er vores utrykte politiske kulturarv. Kilderne til den danmarkshistorie, politikerne skaber hver dag, de går på arbejde. Også politikere som Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Per Stig Møller, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr har sagt ja til at aflevere digitale privatarkiver.

Nu ønsker vi at dokumentere alle 179 folketingspolitikeres arbejde. Det er langt mere demokratisk, og det får hele det politiske spektrum med

På Rigsarkivet er det Birgitte Possing, der står for indsamlingen.

»De her arkiver fortæller om alt det, vi ikke kan læse i aviserne. Om politikernes visioner, om deres kringlede forhandlinger på tværs af partier og magtstrukturer, om deres påvirkninger fra borgere og lobbyister. Og de fortæller om gode alliancer, kyniske magtkampe og alle slags rævekager på Christiansborg. Det er et blik ind i demokratiets maskinrum, og det er selvfølgelig politisk rasende interessant«, siger Birgitte Possing, der er professor, dr.phil. og Rigsarkivets rådgiver om private arkiver.

Men hvad det rasende interessante så er, må verden altså vente 75 år på at få at vide. For et demokratisk forhandlingsliv kan ikke eksistere, hvis pressen og offentligheden skal være med til det hele, siger Birgitte Possing.

»Til gengæld har offentligheden en legitim historisk interesse i at vide, hvad der gik for sig i det politiske liv. Og det kan arkiverne vise. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt ikke at kunne se den fremtid selv, men sådan må historikerne også have haft det, da de gemte brevsamlinger i 1930’erne til eftertiden«.

I 2018 vil historikere for eksempel for første gang få adgang til tidligere stats- og justitsminister Carl Th. Zahle privatarkiver. De blev indleveret til Rigsarkivet i 1938. Dengang var dokumenterne klausuleret i 80 år.

Annonce

Politikere urolige for hacking

Projektet har kørt som pilotprojekt i nogle år, men kunne for alvor afprøves efter folketingsvalget i sommer. Her kontaktede Possing alle afgående politikere, og over 90 procent af dem sagde ja. Det er op til den enkelte politiker, om han eller hun ønsker at aflevere sit digitale arkiv, og det er Birgitte Possings opgave at overtale dem.

Nogle politikere oplever det som en ære at blive spurgt. Mens andre ikke ønsker, at eftertiden får mulighed for at kigge dem efter i sømmene. Eller er urolige for, at deres intime privatliv bliver eksponeret – for de fleste politikere bruger også deres arbejdsmail til private formål, »og det kunne jo være, at man havde en elsker eller elskerinde i et af de andre partier«, som Possing siger. Mange er urolige for, om sikkerheden er god nok, om de indleverede arkiver kan blive hacket. Og så er der de politikere, der taler med Possing om muligheden for at slette ting.

SE TV

Ny bog kortlægger hvordan biografier kan forskønne eller forvanske kulturelle ikoners liv. Kilde: Politiken.tv/ Christoffer Emil Bruun / Producer: Peter Vintergaard

»Når de hører, at jeg har tavshedspligt, fortæller de mig jo, hvad deres problem er. Jeg har været med til at tale med politikere, hvor der var nogle meget kontroversielle ting, som de gerne ville undlade at aflevere – men når de hører om tidsfristen, vil de gerne alligevel«.

Hvad kunne det være for nogle ting?

For min skyld måtte det sådan set gerne komme ud nu, men der har jeg så hensynet til alle dem, der har skrevet til mig

»Det kan jeg ikke sige. Men det kunne jo være, at de havde brudt en lov, ikke? Eller at de havde været med til noget, som de påstod i offentligheden, at de ikke havde været med til. Der er også nogen, der ved, at de har været med til kontroversielle ting, men som ikke har noget imod, at eftertiden ved det – bare de selv er døde og borte, når det skal diskuteres«.

Det står politikerne frit for at slette ting i deres egne arkiver. Men eftersom korrespondance jo foregår mellem flere personer, kan det sagtens være, at oplysninger, som én politiker har slettet fra sit eget arkiv, dukker op i en andens, når arkiverne åbnes i fremtiden.

Kjærsgaard: Jeg har ikke slettet

Der er dokumenter, der ikke er bevaret fra Pia Kjærsgaards private digitale arkiver. Men det er sket, før Rigsarkivet begyndte sin indsamling, siger Pia Kjærsgaard og fortæller, at hun ikke ellers har slettet noget fra sine arkiver. Hun har heller ikke overvejet det.

»Nej, det har jeg ikke. Jeg synes, det har været okay, det, jeg har skrevet tilbage til folk. For min skyld måtte det sådan set gerne komme ud nu, men der har jeg så hensynet til alle dem, der har skrevet til mig«, siger Pia Kjærsgaard, som vil opfordre sine kolleger til at sige ja til at overgive deres digitale privatarkiver.

»Jeg har altid været tilhænger af at genfortælle historien. Og når tidsfristen er så lang, som den er, mener jeg faktisk slet ikke, at man har grund til at betænke sig«.

Annonce

Annonce

Tidligere var det kun fremtrædende politikeres privatarkiver, Rigsarkivet indsamlede, fortæller Birgitte Possing. Rigsarkivet råder sammen med andre statslige arkiver over mange hyldemeter med brevsamlinger og dokumenter fra politiske profiler.

»Vi har Jens Otto Krags arkiv, vi har Viggo Kampmanns. Men nu ønsker vi at dokumentere alle 179 folketingspolitikeres arbejde. Det er langt mere demokratisk, og det får hele det politiske spektrum med«, siger Birgitte Possing.

Kun to fra DF har sagt ja

Politikerne, der blev valgt ind i Folketinget i sommer, har ikke endnu fået tilbuddet, så Alternativet optræder ikke på Rigsarkivets liste over indgåede afleveringsaftaler. Men blandt dem, der er blevet spurgt, er der stor forskel på villigheden til at sige ja, fortæller Birgitte Possing.

Mange fra Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har lavet afleveringsaftale, mens kun få fra Venstre og Det Konservative Folkeparti har sagt ja. Fra Dansk Folkeparti har kun to politikere sagt ja.

»Det er jo et argument, vi kan bruge til at puffe lidt til politikerne«, siger Birgitte Possing:

»Du vil vel ikke have, at det kun er dine politiske modstandere, der står for historieskrivningen?«.

Du ved, hvad de her arkiver rummer. Hvad tænker du er det vigtigste, man vil finde, når man åbner dem om 75 år?

»Jeg tænker to ting. Den ene er, at jeg er rigtig, rigtig ærgerlig over, at jeg er så gammel, at det ikke bliver mig, der kommer til åbne dem. For der er rigtig mange historier, jeg gerne selv ville skrive«.

Birgitte Possing holder en lille pause.

»Altså, rigtig mange ... Og så tænker jeg, at der foregår nogle helt andre ting end dem, vi tror. Demokratiet er på den ene side meget mere velfungerende, end vi forestiller os: Der bliver ført meget mere reel, pragmatisk samtale bag kulisserne, end vi regner med. Men der bliver også lavet mange flere ubehagelige ting, grænsende til korruptionssager«.

Ubehagelige forstået hvordan?

»Ubehagelige på den måde, at folk, der sidder på magten, kan udnytte den. Og det gør de. Og der er det jo interessant efterfølgende at se, hvem der gjorde det, og hvem der ikke gjorde det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden