Spotify. Det startede som en streamingtjeneste med musik, men satser Spotify også på video og podcasts.
Foto: John Davisson/AP

Spotify. Det startede som en streamingtjeneste med musik, men satser Spotify også på video og podcasts.

Kultur

Spotify springer ud som videotjeneste

I første omgang Spotify tilbyder video fra blandt andet ESPN og BBC i Sverige, Tyskland, USA og England.

Kultur

Svenske Spotify er kendt som en tjeneste, hvor millioner af brugere verden over kan streame musik, enten gratis (med reklamer) eller mod betaling af et månedligt kontingent.

Men nu er musikgiganten også klar med en videofunktion, fortæller ledelsen i selskabet Spotify AB til Wall Street Journal. I første omgang bliver videomateriale fra producenter som Vice, ESPN, BBC og flere andre udbydere rullet ud til alle Spotifys brugere i Sverige, Tyskland, England og USA.

Spotify har indtil videre afprøvet tjenesten hos en lille andel af sine brugere, men allerede i løbet af de næste to uger skulle alle Spotifys brugere i de nævnte lande have adgang til videotjenesten.

Der bliver primært tale om kortere videoklip, skriver Wall Street Journal. Men der bliver også eksperimenteret med deciderede musikdokumentarer. Musiktjenestens produktchef Shiva Rajaraman siger til det amerikanske medie, at den primære målgruppe er musikinteresserede, og at man har eksperimenteret og haft succes med at koble brugernes musiksmag med videoindhold.

Spotify har i omegnen af 75 millioner brugere på verdensplan. Heraf er 20 millioner betalende brugere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden