Hollywood-stjerne tog rejsen fra fængsel til Oscar-nomineringer

Historien om skuespilleren Nick Nolte, der fylder 75 år i dag, er en usædvanelig fortælling om succes.

Kultur

Kan man ikke få en karriere som elitesportsmand, kan man altid prøve at blive skuespiller. For en flot fysik kombineret med at være dårlig til at tabe er ikke den værste ballast i den branche.

Nick Nolte lignede længe mest en sportsmand. Den kraftigt byggede unge mand fra Omaha, Nebraska, brillerede både i amerikansk fodbold, basketball og baseball. Som det så ofte er tilfældet i USA, blev et sportsstipendium vejen ind i universitetsverdenen.

Men det er ikke nok at kunne losse en bold længere end de fleste. Der skal mere til. Men i Nick Noltes tilfælde var disciplin ikke en favoritdisciplin. Der var slagsmål og øl og en tur i spjældet. Samt en i længden uholdbar mangel på akademiske præstationer fra sportsmandens side.

Hvad gør man så? Bliver skuespiller og tjener til dagen og vejen som model, mens man lærer sin nye metier.

Dåselatter og gennemtyggede replikker

Nick Nolte gik seriøst til opgaven. Han uddannede sig bl.a. på The Stella Asler Academy, spillede i årevis på små regionale teatre og begyndte fra 1969 at få små roller i tv-serier. Dem kom der mange af. Altså de små roller i tv-serier. Nick Nolte dukkede kortvarigt op i politiuniform, hvid kittel, med seksløber ved hoften og så videre i en endeløs ørken af middelmådig underholdning.

Det var nemlig før tv-serier blev det nye sort. Dengang var det også efter sort og hvid temmelig gråt i gråt for mange skuespillere. Kun en hovedrolle i en hitserie kunne redde en skuespiller fra et limbo af dåselatter og gennemtyggede replikker.

LÆS OGSÅ:

For Nick Nolte kom chancen i 1976, da han fik den ene af de to store roller i miniserien ’To Brødre’ baseret på Irwin Shaws bestseller ’Rich Man, Poor Man’ fra 1970. Serien hittede. Nick Nolte blev nomineret til en Golden Globe, og Hollywood åbnede sig for hans nye hotte status som en musling i spilkogende vand.

Den maskuline skuespiller lignede i længden ikke en glamourøs helt, men han kunne til gengæld bruges til meget andet med et ansigt, der samtidig med at udstråle følsomhed også så ud til at være hugget ud af hårdere granit end Mount Rushmore. Og med en stemme, der lød, som om skærverne var blevet hængende på stemmebåndet.

Vietnam-veteran og Eddie Murphy-film

Året efter fik han hovedrollen i ’The Deep’ – ’Drama i Dybet’. Sammen med datidens sexsymbol Jacqueline Bisset spillede han hovedrollen i filmen, hvor et ungt par dykker ned til et vrag i nærheden af Bermuda.

Annonce

Det lækre laguneblå vand med dødsensfare lurende lige under overfladen var virkelig moderne på et tidspunkt, hvor bølgerne endnu ikke havde lagt sig efter mødet med ’Dødens gab’ i 1975.

Den maskuline skuespiller lignede i længden ikke en glamourøs helt

Mere gods var der i filmatiseringen af Robert Stones ’Dog Soldiers’. Filmen om en Vietnam-veteran i uføre fik titlen ’Who’ll Stop The Rain’, og Nolte fik stor ros for sit portræt af Ray Hicks. En præstation med en særlig resonans for skuespilleren, der pga. sit ungdommelige ophold i fængsel ikke ’fik lov’ til at komme til Vietnam. Hvad han ellers gerne havde villet.

LÆS OGSÅ:

Noltes popularitet voksede hurtigt takket være Eddie Murphy-filmen ’48 Timer’ og ’Helt på spanden i Beverly Hills’, men han vekselvirkede med mere seriøse roller. Han spillede Jack Keroacs vilde ven Neal Cassady i ’Heart Beat’ og spillede Doc over for sin hjerterdame Debra Winger i filmatiseringen af Steinbecks ’Cannery Row’ (’Et mægtigt gilde’).

Det med at spille vagabonder og vildbasser, der havde levet et hårdt liv og haft et intenst forhold til diverse stimuli, faldt ham sjovt nok sjældent svært. Gutter, der hedder sådan noget som Tom, Jack eller Sam. Rustikke mænd skåret af groft tømmer med replikker som rustne søm.

Forbindelse til Bornedal

Første del af Nick Noltes karriere kulminerede med ’Prince of Tides’ (’Savannah’), hvor han spillede over for Barbara Streisand og fik den første af sine i alt tre Oscar-nomineringer. Rollen indbragte ham også en Golden Globe. Hans hidtil eneste store pris.

Sideløbende med solide karakterroller har Noltes fysiognomi og ikke mindst stadig mere bulede blikspand af en stemme hen ad vejen givet ham statur af en slags Hollywood-ikon.

Familiefar i Scorseses remake af ’Cape Fear’, en bevægende præstation i det medicinske melodrama ’Lorenzo’s Oil’, hans officer i Terrence Malicks krigsfilm ’The Thin Red Line’ og en central rolle i det underkendte gangsterdrama ’Mulholland Falls’ er sammen med den Oscar-nominerede rolle som alkoholiseret far i ’Warrior’ blandt pejlemærkerne i en fin karriere.

Der blandt meget andet stort og småt brændbart også tæller hans komiske medvirken i ’Tropic Thunder’ som den pænt stenede Vietnam-veteran Four Leaf Tayback.

En særlig dansk forbindelse sørgede Ole Bornedal for, da han gav Nick Nolte rollen som politimanden Thomas Gray i Bornedals amerikanske remake af ’Nattevagten’.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden