Museumsgenstande. De europæiske sprog skal på museum for ikke at forsvinde.
Foto: YTOURNEL PHILIP

Museumsgenstande. De europæiske sprog skal på museum for ikke at forsvinde.

Kultur

30 sprog kommer på museum: Nu kan du lære at bande på spansk

Europæiske sprogfolk har bedt EU om 20 millioner kroner til et virtuelt sprogmuseum. Det skal være med til at holde liv i sprog og dialekter i Europa.

Kultur

Hvordan bander man på spansk? Hvad skrev H.C. Andersen i sine dagbøger? Og hvor store chancer har ens eget sprog for at overleve i fremtiden?

Det er nogle af de spørgsmål, sprogfolk fra hele Europa gerne vil besvare på et virtuelt museum for de europæiske sprog.

Vi skal nemlig være gladere for vores sprog, vide mere om dem og være bevidste om, at sprogene skal bruges – også digitalt – for at overleve. Derfor har sproginstitutioner fra hele Europa bedt EU om 20 millioner kroner til et virtuelt sprogmuseum, hvor man kan gå på opdagelse i 30 europæiske sprog og et hav af dialekter og minoritetssprog.

Det første i verden

Fem lande, herunder Danmark, står bag ansøgningen, der skal sende EU’s borgere på opdagelsesrejse i Europa og de forskellige landes sprog på nettet.

»På den måde samler man al viden om europæiske sprog ét sted. Både det historiske, det nutidige og det digitale. Det er ikke noget, der findes andre steder i verden«, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier, der i samarbejde med sine tyske, britiske, ungarske og græske kolleger står bag projektet, som hun kalder »et virtuelt eksperimentarium« og en »digital legeplads«.

Faktisk er ideen med Virtual Language Museum det modsatte af, hvad navnet antyder. Nemlig at undgå, at de europæiske sprog ender som museumsgenstande.

»Ideen ligger i forlængelse af EU’s strategi om mangesprogethed i Europa. Det er tænkt som en dokumentation af vores sprog, men det skal ikke bare være en flad registrering af nogle tal, det skal også være en oplevelse, der kan skabe begejstring for sproget«, siger hun.

Annonce

Shakespeare og Cervantes

Sproget er en vigtig del af et lands kultur. Derfor skal museet også rumme smagsprøver på Cervantes og Shakespeare, hvis man klikker sig ind på spansk eller engelsk.

I den danske afdeling forestiller Sabine Kirchmeier sig, at man kan blade i H.C. Andersens dagbøger eller i Karen Blixens manuskript til ’Den afrikanske farm’. Begge dele er noget, Det Kongelige Bibliotek ligger inde med. Og det er ifølge Sprognævnets direktør en oplagt samarbejdspartner, ligesom Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

»DSL har jo alle materialerne, men de er ikke koblet sammen til en sammenhængende fortælling om det danske sprogs historie«, siger Sabine Kirchmeier, der er med i projektet, fordi hun er næstformand i det europæiske sprogsamarbejde, EFNIL, og dermed kan trække på materiale fra sproginstitutter i hele Europa.

Fælles byggesten

Ud over en fortidsdimension, der med video og animation skal vise, hvordan sprogene er blevet til og har udviklet sig, og hvor man måske kan blade i de første bibeler på de forskellige sprog og studere runer, vil der også være en nutidig dimension, der fortæller, hvordan de europæiske sprog ser ud i, dag og hvor man kan høre forskellige måder at tale dem på.

I museets tredje dimension skal man kunne blive klogere på, hvordan sprogene er bygget op og hænger sammen grammatisk, og hvad der er de fælles byggesten for alle europæiske sprog. Der er nemlig en masse, vi har til fælles, fordi de fleste europæiske sprog har deres rødder i indoeuropæisk.

Annonce

Annonce

Annonce

»De fleste europæiske lande har de samme ord for mor og far, pronomener som ’han’ og ’hun’ har man også alle steder og sammenfaldende udtryk for tid og rum. Men der er også forskelle, som kan forklare, hvorfor vi ser verden forskelligt. Eksempelvis siger danskerne ’jeg kan lide det’, mens franskmændene siger ’det behager mig’ – det er helt forskellige synsvinkler«, siger direktøren.

Tænd lyset med stemmen

Det er nu den fjerde dimension, der fylder mest i ansøgningen. Den, der handler om de europæiske sprogs fremtid. Sprogforskere mener nemlig, at sprog har den største chance for at overleve, hvis de også eksisterer digitalt. For hvis ikke sprogene kan bruges i den digitale kommunikation og udstyres med stavekontrol og maskinoversættelse, vil de visne hen. Det er i sær en fare for minoritetssprog og dialekter, som også får virtuelle udstillingslokaler i Virtual Language Museum.

Museet skal udstyres med det, ansøgerne kalder en digital fitness monitor, hvor man kan afprøve sit eget sprogs levedygtighed. Ud fra hvad der findes af talegenkendelse, maskinoversættelse og stavekontrol for et sprog, kan man nemlig lave forudsigelser af, hvilke sprog der har den største chance for at overleve, og hvilke der er i fare for at forsvinde.

Dansk sprogmuseum

Faktisk er dansk et af de sprog, der ligger i bunden af den europæiske liste over sprogteknologi sammen med f.eks. bulgarsk. Der er nemlig meget mere økonomi i at udvikle sprogteknologi for store sprog som engelsk, tysk og fransk. Men det er vigtigt, at vi er rustet til at tale med robotter i fremtiden og til at åbne vinduer, lukke døre og og tænde lyset med stemmen, hvis dansk skal overleve.

Ansøgerne vurderer, at det vil tage 3 år at bygge det virtuelle sprogmuseum op. De har allieret sig med firmaet art+com, der er eksperter i udstillingspræsentationer og bl.a. står bag oplevelsescentret Kongernes Jelling og Evolutionstrappen på Moesgaard Museum.

Først til sommer får de europæiske sprogfolk svar. Hvis EU siger nej tak, overvejer Sprognævnet at forsøge at rejse penge til et dansk sprogmuseum.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce