Godmorgen. Hver dag er der nyt sprog i indbakken på Københavns Universitet. Men sprogforskerne modtager også masser af huskesedler, noter og nedskrevne beskeder med posten.
Foto: Ivan Riordan Boll

Godmorgen. Hver dag er der nyt sprog i indbakken på Københavns Universitet. Men sprogforskerne modtager også masser af huskesedler, noter og nedskrevne beskeder med posten.

Kultur

Universiteters sprogindsamling er blevet et folkeligt hit

Kærlighedsbreve, middagsinvitationer og klagebreve strømmer ind i indbakken på Københavns Universitet fra folk, der gerne vil bidrage til forskning i skriftsprog.

Kultur

Én har afleveret en dagbog, der er skrevet i et Excel-ark. Datoen er opført i den ene kolonne, og i den næste står korte registreringer af, hvad dagene er gået med.

En anden har afleveret en middagsinvitation til gule ærter. Nogle har sendt kladder til læserbreve. Andre har doneret følelsesladede breve, der er skrevet – og nogle gange også sendt – efter et forlist kærlighedsforhold.

Som tidligere omtalt i Politiken har Sprogforandringscentret på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Dansk Sprognævn inviteret danskerne til at donere egne tekster i alle genrer inden for det skriftlige hverdagssprog, som de fleste af os ligger inde med.

Og mere end 100 danskere har siden slutningen af januar indsendt deres indkøbssedler, bryllupstaler, sms’er og håndskrevne noter.

Sprogforskerne vil oprette en database over det sprog, danskerne skriver til hinanden eller til sig selv i. De vil gerne vide mere om, hvordan det ser ud, når vi udtrykker følelser og almindeligheder eller ønsker hinanden tillykke. Det giver dem mulighed for at forske i, hvordan danskerne skriver, staver og sætter deres kommaer, når der ikke er nogen, der kigger dem over skulderen.

Efter flere afslag på ansøgning om forskningsmidler til en sådan database har forskerne i stedet gjort indsamlingen til et folkeligt projekt, hvor danskerne kan donere deres egne tekster.

»Man kan mærke, at det sætter noget i gang hos folk, og at de bliver motiveret til at kigge på den del af deres liv, der er foregået på skrift«, siger sprogforsker Tanya Karoli Christensen fra Københavns Universitet.

LÆS MERE:

En yngre kvinde har været forbi med en ordentlig stak notesbøger. Hun har boet i udlandet i mange år og har altid skrevet breve hjem til venner og familie. Nu har hun bedt dem alle om en kopi af de breve.

»Så får hun selv dokumenteret en del af sin livshistorie, og så sender hun det også til mig«, siger Tanya Karoli.

Annonce

Nogle føler ligefrem, at sprogforskerne gør dem en tjeneste.

»Folk kan ikke nænne bare at smide alle de ting ud. Men de har heller ikke lyst til, at det skal blive ved med at være derhjemme. Og så er det her en skøn måde at komme af med det på. Der er nu også nogle, der gerne vil have det tilbage igen. Og det får de selvfølgelig«.

Godmorgen, det er torsdag

Mange sender deres tekster elektronisk. Men på Tanya Karoli Christensens skrivebord ligger også kuverter, der har været en tur nede i en gammeldags skrivemaskine og er blevet udstyret med Københavns Universitets adresse og et par frimærker.

Andre har stilet deres breve til forskeren med smuk svungen håndskrift og fyldt kuverten med hastigt nedskrevne sedler fra køkkenbordet.

»Godmorgen, det er torsdag og det ville være fedt at få sat penge på vaskekortet, ellers skal vi vente en uge til«, står der på en af dem. På en anden er oplistet de ting, der mangler at blive købt ind – måske til en nytårsaften: »fuldkornsmel, creme fraiche, hummersuppe, champagne«.

En kunstner har sendt en kopi af sin ansøgning til Statens Kunstfond. Og flere ældre danskere har sendt en kopi af den livshistorie, de sent i tilværelsen har nedskrevet til deres børnebørn. Andre har bare sendt en tilladelse til, at forskerne kan høste alt, hvad de skriver på deres blog.

Man kan mærke, at det sætter noget i gang hos folk

»Jeg får materiale, jeg aldrig kunne have gættet mig til, at folk har liggende. En ung fyr har sendt en beskrivelse af nogle rollespil-events. En anden har sendt en geocach-logbog«, fortæller Tanya Karoli Christensen.

Geocaching er, når folk via gps-koordinater finder frem til en lille boks med ting ude i landskabet, som nogen har gemt. Når man finder den, tager man en af de små ting i æsken, lægger en anden og skriver, at man har været der.

SE OGSÅ:

Annonce

Annonce

Annonce

»Og nogle fører altså logbog over, hvor de har været henne, hvordan det gik, og hvordan vejret var«, siger forskeren.

Hun har fået tekster fra pensionerede hjemmehjælpere, sms-korrespondancer fra folkeskoleelever og skriftsprog fra højtuddannede, der er bekymrede over sprogets forfald. Den yngste donor er 12 år – den ældste er 94.

Nogle har doneret klager til kommunen over sagsbehandling. En sfo har sendt en række af deres nyhedsbreve om overtøj og eftermiddagsmad, og Tanya Karoli Christensen har også modtaget en del bryllupstaler. Snart skal hun til Vangede og hente en rygsæk fuld af breve, siden går turen til Søborg og Lyngby, hvor der også er nogen, der vil af med noget.

»Jeg er jo ikke interesseret i indholdet, jeg er interesseret i sproget. Det gør det nok nemmere at overvinde følelsen af, at man udleverer sig selv, når man indsender sin private korrespondance«.

10 år endnu

I databaser som Infomedia kan forskerne undersøge det sprog, der er redigeret og kommateret af andre, inden det trykkes i aviser og bøger. Men forskerne råder ikke over større mængder uredigeret skriftsprog, som man eksempelvis kan undersøge vores almindelige ordforråd og spontane grammatiske kundskaber ud fra.

Tanya Karoli Christensen vurderer, at der går 10 år med indsamling, før databasen er komplet. Men allerede efter et par år vil man kunne begynde at hive data ud til mindre forskningsprojekter.

SE OGSÅ:

For tiden høster forskerne alt, hvad folk vil af med. Senere kan de gå målrettet efter bestemte genrer og geografiske områder, som måske viser sig at være underrepræsenteret. Allerede nu efterlyser de længere sms-korrespondancer og danske stile fra folkeskolen og gymnasiet.

Egentlig har forskerne kun bedt om hverdagssprog tilbage til 1960. Men:

»Så er der en, der skriver, at han har breve liggende, der er over 100 år gamle«, fortæller Tanya Karoli Christensen.

»Og det kan jeg jo simpelt hen ikke sige nej til«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce