Formand. »Karsten Ohrt skulle glæde sig over, at indgrebet blev mere til at leve med, for der skete jo en ændring blandt andet på min foranledning. Og jeg synes godt, at man kan forsvare, at et fradrag på 125 procent bliver til et på 100 procent. De 125 var jo reelt lig med et tilskud på skatteydernes regning«, siger Bertel Haarder.
Foto: Jacob Ehrbahn

Formand. »Karsten Ohrt skulle glæde sig over, at indgrebet blev mere til at leve med, for der skete jo en ændring blandt andet på min foranledning. Og jeg synes godt, at man kan forsvare, at et fradrag på 125 procent bliver til et på 100 procent. De 125 var jo reelt lig med et tilskud på skatteydernes regning«, siger Bertel Haarder.

Kultur

Ny Carlsbergfondets formand revser regeringen

Regeringens besparelser er som en »ukrudtsbrænder« mod kulturlivet, mener Karsten Ohrt fra landets største private kunstfond.

Kultur

Regeringen og det borgerlige finanslovsflertals besparelser er ødelæggende for landets kulturliv.

Det mener formanden for Danmarks største private fond til støtte af billedkunst, Ny Carlsbergfondets Karsten Ohrt, som i et interview med Politiken i dag sammenligner regeringens politik med »en ukrudtsbrænder, som tager alt grønt, der pibler op«.

Jeg synes godt, at man kan forsvare, at et fradrag på 125 procent bliver til et på 100 procent. De 125 var jo reelt lig med ettilskud på skatteydernes regning

Fra dette års finanslov sparer regeringen 2 procent på hele statens drift, hvilket i årene indtil 2019 vil koste kulturområdet 600 millioner kroner.

»Jeg er meget betænkelig ved, at man skærer på uddannelserne, og jeg er meget betænkelig ved, at man skærer 600 millioner kroner på kulturen. Danmark er blevet sådan en koncern, hvis ceo er Finansministeriet. Alt skal ind i regneark, og problemet er, at kunsten og kulturen i Finansministeriet per definition ses som en omkostning, som man jo sagtens kan skære ned, når virksomheden skal trimmes«, siger Karsten Ohrt fra fonden, som bruger en stor del af bryggeriet Carlsbergs overskud på at forære kunst væk.

Det er dog kun en ganske lille del af statens kulturbudget, der beskæres, siger kulturminister Bertel Haarder (V):

»Vi må alle i kultursektoren lære at glæde os over de bevillinger, vi trods alt har tilbage. Det er de 99 procent, for vi har jo kun skåret 2 procent af driften, men ikke af eksempelvis filmstøtten, musikhandlingsplanen og så videre. Og så synes jeg, at vi skal bruge kræfterne på at få noget mere for de penge«.

Det gør ikke indtryk på dig, at formanden for landets største private pengekasse til kunst mener, at jeres besparelser udgør et stort problem?

»Selvfølgelig gør det indtryk. Og jeg er da også selv ærgerlig over, at det er nødvendigt at spare. Men efter at vi har mistet indtægter fra olien, og da vi kan imødese gigantiske udgifter til flygtninge, så er tiden altså bestemt ikke til at lempe noget som helst af det, der er lagt fast. Det må kultursektoren også affinde sig med«, siger Bertel Haarder.

Kamp om fradrag fortsætter

Svadaen fra Ny Carlsbergfondets formand følger et efterår, hvor en række af landets store fonde meldte sig med hård kritik af regeringens forslag om beskæring af deres særlige skattebegunstigelser, som skulle skaffe finansiering af andre initiativer på finansloven.

Annonce

Afskaffelsen af to særlige fradrag, den såkaldte transparensregel og det såkaldte konsolideringsfradrag, ville i alt give 250 millioner kroner, lød det i regeringens beregninger. Men ifølge landets største revisionsfirmaer, KPMG, PWC, EY og Deloitte, ville afskaffelsen af de to fradrag snarere hive 1,3 milliarder kroner ud af fondene.

29 af de største almennyttige fonde, der som Ny Carlsbergfondet repræsenterer nogle af landets største virksomheder, udtrykte ligeledes »stor bekymring« over kvaliteten af regeringens regnestykke i et fælles høringssvar.

Den megen uro fik kort efter regeringen til helt at droppe afskaffelsen af transparensreglen, der gør fondsejede selskabers profitter skattefrie, hvis de overføres til fonden og uddeles til almennyttige formål.

Det særlige konsolideringsfradrag, der giver fonde en skattefradrag på 125 procent, når de udbetaler penge til almennyttige formål, har regeringen dog fortsat besluttet sig for at sætte ned til 100 procent.

»De mennesker med penge, der godt kunne tænke sig at lave almennyttige fonde, gør regeringen det nu meget sværere for. Det ville være meget kedeligt, hvis man på denne måde helt tog forudsætningerne væk. Den sag er ikke slut endnu«, siger Karsten Ohrt i dag.

Konsolideringsfradraget var oprindelig tænkt som et incitament til at give støtte og et værn mod, at kapitalen blev udhulet. Et fradrag på 125 procent ser Bertel Haarder dog ikke mange argumenter for at bevare i en tid, hvor riget fattes penge.

Et tilskud fra skatteyderne

»Karsten Ohrt skulle glæde sig over, at indgrebet blev mere til at leve med, for der skete jo en ændring blandt andet på min foranledning. Og jeg synes godt, at man kan forsvare, at et fradrag på 125 procent bliver til et på 100 procent. De 125 var jo reelt lig med et tilskud på skatteydernes regning«, siger Bertel Haarder.

Om konsolideringsfradraget faktisk beskæres – og i givet fald hvor meget – ligger endnu åbent. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) satte i januar behandlingen af forslaget på pause »indtil videre«.

--------------------------

Rettelse: I en tidligere version stod der ved en fejl, at fjernelsen af to fradrag ifølge landets største revisionsfirmaer vil trække 1,3 millioner ud af fondene. Det er milliarder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce