Pirat. Paul McCartney har efter sigende fået en rolle i den nye 'Pirates of the Caribbean'-film.
Foto: Mark Duncan/AP

Pirat. Paul McCartney har efter sigende fået en rolle i den nye 'Pirates of the Caribbean'-film.

Kultur

Paul McCartney får rolle i ny 'Pirates of the Caribbean'

Ny scene med eksbeatlen er føjet til den femte film i piratsagaen, forlyder det fra kilder i Hollywood.

Kultur

Når Johnny Depp til næste år igen dukker op som piraten Jack Sparrow i den femte 'Pirates of the Caribbean'-film, 'Dead Men Tell No Tales', bliver det efter al sandsynlighed med en berømt eksbeatle som medskuespiller.

Det forlyder nemlig, at sir Paul McCartney har fået en rolle i filmen, som instrueres af nordmændene Joachim Rønning og Espen Sandberg, der også stod bag filmen 'Kon-Tiki' fra 2012.

Ifølge Deadline Hollywood er der tale om en ekstrascene i filmen med McCartney som omdrejningspunkt, men hvilken rolle musikeren skal spille - og om det bliver med eller uden klap for øjet - er ukendt.

Faktum er dog, at det ikke er første gang, en britisk musiker spiller med i en 'Pirates of the Caribbean'-film, idet Rolling Stones-guitaristen Keith Richards medvirkede som Jack Sparrows far, Kaptajn Teague, i 'I ukendt farvand' fra 2011.

Bardem som überskurk

På rollelisten i 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' er også Javier Bardem som überskurken Kaptajn Salazar, Geoffrey Rush som Barbossa og Orlando Bloom som Will Turner.

Paul McCartney har medvirket i mange film, dog mest på musiksiden, men han har også spillet roller på film. Bedst kendt er de to Beatles-film 'A Hard Day's Night' fra 1964 og 'Help' fra 1965.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce