KZ. Utroligt nok frembragte børn i de nazistiske koncentrationslejre også kunst. Billederne på denne side er fra lejren Theresienstadt, hvor flere kunstlærere smuglede tegnemateriale ind. De danske jøder var i samme lejr, der nærmest - trods den kunstneriske opblomstring - var den sikre død for børn. Af 15.000 børn under 15 år overlevede færre end 100.
Foto: Tegning fra katalog

KZ. Utroligt nok frembragte børn i de nazistiske koncentrationslejre også kunst. Billederne på denne side er fra lejren Theresienstadt, hvor flere kunstlærere smuglede tegnemateriale ind. De danske jøder var i samme lejr, der nærmest - trods den kunstneriske opblomstring - var den sikre død for børn. Af 15.000 børn under 15 år overlevede færre end 100.

Kultur

Udstilling om holocaust i børnehøjde får hårene til at rejse sig

Omkring halvanden million børn blev myrdet af nazisterne.

Kultur

Man går helt bogstaveligt talt ned for at komme til det israelske holocaustmuseum Yad Vashems nye udstilling om de jødiske børn, der gennemlevede holocaust. Mentalt og fysisk.

Fra den klare levantiske sol vandrer man fra Yad Vashems parkanlæg ned i en tunnel og derfra ind i en mørk højloftet entré til selve udstillingen. En rejse ned i mørkets verden. Lyset i den lille entré foran selve udstillingslokalet er dæmpet.

Rummet er stort set tomt, så blikket suges automatisk hen mod endevæggen, hvor der kører tre små film. I sig selv er der intet uhyggeligt ved filmene, der alle viser legende, lærende og løbende jødiske børn fra forskellige dele af Europa.

Men som med resten af udstillingen er det bevidstheden om, hvordan det ender, der får hårene til at rejse sig. Børnene på videoerne ved det ikke, men vi – tilskuerne – er kun alt for bevidst om, at de leger og danser på randen af afgrunden. At hele den verden, de repræsenterer, er dødsdømt. Hvordan går det de to piger, der sjipper og ler ubekymret i Warszawa i 1938?

Næppe godt – ingen gruppe havde dårligere odds under nazisternes holocaust end de yngste jødiske børn.

»Fordi børn blev anset som ikke-produktive og symboliserede videreførelsen af den jødiske eksistens, var de blandt de første, der blev sendt i døden«, som Yad Vashem selv udtrykker det i en planche på væggen.

Breve hjem

Ingen ved, hvor mange jødiske børn, der blev myrdet af nazisterne, men det anslås at være omkring halvanden million. Et tal så stort, at man reelt ikke kan fatte det. Men bag det gemmer sig selvsagt individuelle skæbner – og det er netop at beskrive det ufattelige, der er formålet med Yad Vashems nye udstilling ’Children in the Holcaust: Starts Without a Heaven’.

Annonce

»Børns oplevelser af holocaust er anderledes end andres. Det var ikke altid klart for dem, hvad der skete omkring dem. Det var, som om jorden havde åbnet sig, og de faldt ned i en mørk afgrund, hvor de måtte tilpasse sig. Men på trods af det er det forbløffende, hvordan de klarede det«, har Yehudit Inbar, der er kurator på udstillingen, forklaret til den israelske avis Ha’aretz i forbindelse med åbningen.

At børn ser verden anderledes, er selvsagt ikke overraskende, men netop under så ekstreme forhold som holocaust bliver kontrasten næsten ufattelig skarp. Og man skal vitterlig have et hjerte af sten for ikke at blive rørt – og berørt – af de små genstande og breve, som de jødiske børn efterlod sig fra nazisternes rædselsregime.

»Det går godt i skolen. Jeg arbejder hårdt og lærer meget«, skriver den jødiske dreng George Halpern i et brev fra marts 1944 til sin far. Brevet er udstillet.

Under sit navn har George tegnet et blomsterbed og en række kys.

Som mange andre var George blevet skilt fra sine forældre og sendt til en skole i et desperat forsøg på at sikre hans overlevelse – men uden at det nyttede. Han og alle de andre jødiske børn på kostskolen i Frankrig blev sendt til Auschwitz.

I montren ved siden af ligger et lille kladdehæfte med en snes navne skrevet med barneskrift. En samling autografer, en gruppe jødiske børn skrev til deres rabbiner – før de blev sendt på en togtransport til en koncentrationslejr.

At de var på vej mod døden, var næppe gået op for dem, ligesom den 3-årige Frederik Landau i Transdnjestr (i det nuværende Moldova, red.), ifølge en af udstillingens små beskrivende vignetter om livet, aldrig fattede, hvorfor hans forældre skældte ham ud for at give hunden deres uhyre sparsomme mad.

Drømmen om et bedre liv

Børnene efterlod sig generelt stort set ingenting. Og selv de få, som overlevede, mistede næsten alt – i bedste fald gemte de en bamse eller lille dukke. En snes af disse er samlet i en montre for enden af den mørke væg, tankevækkende for enhver, der har været i et moderne børneværelse med en overflod af legesager.

Annonce

Annonce

Allermest gribende er dog på mange måder børnetegningerne.

De dødsdømte jødiske børn tegnede helt almindelige ting: blomster, Mickey Mouse, fugle og - måske mest ubærligt - billeder fra deres drømme

Ikke fordi de adskiller sig fra almindelige børnetegninger, men fordi de ikke gør. De dødsdømte jødiske børn tegnede helt almindelige ting: blomster, Mickey Mouse, fugle og – måske mest ubærligt – billeder fra deres drømme.

En af tegningerne er tegnet af en pige fra Bratislava ved navn Vera Silbertsteen og viser en gruppe piger i zionistiske spejderuniformer, der danser rundt med hinanden i hænderne. En af pigerne forestiller Vera selv, og tegningen bliver derfor reelt til en drøm om at komme til Palæstina – en drøm, der aldrig blev realiseret.

Vera endte i stedet sine dage i gaskammeret.

Hendes mor skjulte hende og storesøsteren Eva, da ghettoen i Bratislava blev ryddet, men pigerne blev afsløret kort efter og sendt til Auschwitz. Undervejs i toget blev de to søstre uvenner, men Eva forsøgte at holde fast i sin søster.

»Vi stod foran en flot mand, der signalerede, at jeg skulle gå til højre, og min søster til venstre«, siger storesøsteren i et vidnesbyrd, der ledsager Veras tegning.

»Jeg spurgte ham, om jeg ikke kunne blive sammen med min søster. Han svarede nej, hun skulle gå i skole, og jeg skulle arbejde. »Der kan du selv se«, sagde Vera og rev sig fri og løb. Hun løb glad væk«, siger Eva.

Direkte i døden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden