Den har været uddelt siden 1901, og ballade har der været nok af.

For var amerikanske Henry Kissinger nu så blid en due i 1973, var polske Lech Walesa et lige lovlig politisk farvet valg i 1983, og var Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitshak Rabin fra Mellemøstens krudttønde virkelig de mest fredsommeligt indstillede personligheder, man kunne få øje på, da den skulle uddeles i 1994 – Nobels fredspris?

På fredag offentliggøres dette års modtager af en af verdens mest ansete prise, men denne gang er der ballade, allerede inden navnet er blevet udtalt.

Mavepuster
I en bog om »Nobels Vilje« retter den norske fredsforkæmper og jurist Fredrik Heffermehl en aldeles ufredelig mavepuster af en kritik imod ikke bare ét års udvælgelse, men imod hele det grundlag, Nobels fredspris er blevet uddelt på, siden den første schweizer havde æren for 107 år siden

Forvaltningen af Nobels arv er »forfejlet«, og Nobelkomitéen bryder med et grundlæggende retsprincip, mener Fredrik Heffermehl:

Man skal følge afdødes sidste vilje, men efter at have gennemgået samtlige 118 prismodtagere siden 1901 mener Heffermehl at kunne slå fast, at Nobelkomitéen i tiltagende grad har tilladt sig at se højt og flot på det grundsyn, de er sat til at forfægte:

»Nobelkomitéen er begyndt at digte selv og har lavet sin egen pris. Det er som om, man i komitéen mener, at man kan bruge de penge, man har fået fra Nobel, som man synes bedst. «, siger Fredrik Heffermehl.

Han understreger, at Alfred Nobels intention var at støtte fredsarbejde, demilitarisering og forbrødring.

Yassir Arafat. - Foto: AP

Tre led
For da den gamle, svenske rigmand, der havde tjent formuer på at opfinde noget så ufredeligt som dynamit, nærmede sig døden, testamenterede han sin formue til menneskehedens ve og vel med fem årlige priser.

Priserne skulle gå til personligheder inden for fysik, kemi, medicin, litteratur - og så var der prisen, som Alfred Nobel aldrig selv kaldte en fredspris, men som han ønskede at skænke til den person, »som har virket mest eller bedst for folkenes forbrødring og afskaffelse eller formindskelse af stående arméer samt opbygning og udbredelse af fredskongresser«.

Og i sin bog lægger Fredrik Heffermehl vægt på, at der er tre led i den formulering:

• Forbrødring.
• Afskaffelse af hære.
• Og udbredelse af fredskongresser.

Til gengæld er der ikke brede formuleringer om fred, der kunne give anledning til fortolkninger i retning af eksempelvis miljøaktivisme eller ulandshjælp.

Al Gore. Foto: AP

Områder med bevågenhed
Men sådan har Nobelkomitéen leget med pengene, lyder Fredrik Heffermehls anklage.

Ikke mindst i de seneste år under den nuværende Nobelkomité-direktør Geir Lundestad har komitéen rettet blikket væk fra egentlige fredsinitiativer og over mod områder med større bevågenhed - som fattigdom, sult, økologi, globale klimaforandringer eller overtrædelse af menneskerettighederne.

Sidste år gik prisen til Al Gore og det internationale klimapanel IPCC for deres indsats imod menneskeskabte klimaforandringer.

Året før var det Muhammad Yunus fra Bangla Desh for bekæmpelsen af ulandenes fattigdom.

Året før igen var det den første afrikanske kvinde, miljøforkæmperen Wangara Maathai, og året før hende igen den første muslimske kvinde, menneskeretsforkæmperen Shirin Ebadi fra Iran.

Pris til hærfører
Også tidligere er Nobelkomitéen røget af sporet, mener nordmanden.

Ikke bare med 1959-modtageren, George S. Marshall, der ud over at stå for Europas økonomiske genoprettelse efter 2. verdenskrig faktisk havde markeret sig som hærfører og alt andet end pacifist.

Men også med udpegelsen af for eksempel Moder Teresa, Læger uden Grænser, Amnesty International og Røde Kors.

Alle prismodtagerne har arbejdet smukt og storsindet for menneskeheden, anerkender den norske forfatter - men ikke for den globale fred og demilitarisering, som Alfred Nobel udtrykkeligt ønskede at støtte:

»Moder Teresa og Al Gore og mange af de andre er udmærkede mennesker, og de fortjener priser. Bare ikke denne her«, understreger han.

»Ingen giver penge til fred«
Hvad er der nu galt med Moder Teresa eller Amnesty International? Er det ikke et meget snævert syn at anlægge på fred, hvis man ikke anerkender, at de arbejder for fred?

»Det kan du sige, men jeg vurderer jo ikke, om de fortjener en pris. Jeg ser på, om Nobelkomitéen er i overensstemmelse med Nobels testamente, der udførligt beskriver, hvad han mente med fredsarbejde. Nemlig arbejde, der kunne reducere stående militærvæsener og sikre fredskongresser«.

Men fredskongresser - hvor mange er der af dem i dag?

»Det spørger Geir Lundestad (den norske Nobelkomités direktør, red.) mig også om, og jeg må sige, at vi holder fredskongresser i fredsbevægelsen hele tiden. Men problemet for fredsbevægelsen er, at ingen giver penge til fred mere, selv om militæret i dag udgør en sikkerhedstrussel imod hele menneskeheden«.

Du kan blive skudt i skoene som aktiv i fredsbevægelsen, at du bare vil sikre penge til din egen sag..?

»Ja, men jeg analyserer det her som jurist, og jeg har haft både en juridisk professor fra Oslos Universitet og en norsk højesteretsdommer til at læse manuskriptet igennem. De har ikke haft indvendinger. Jeg mener, at spørgsmålet om fred handler om menneskehedens overlevelse, og jeg kan se, at Nobel så det på akkurat samme måde, så er jeg partisk, er jeg partisk på Nobels og menneskehedens side«, siger Fredrik Heffermehl.

Henry Kissinger. - Foto: AP

Forsvarsvenlig komité
Han mener, at komitéen især er »gået galt« efter 2. verdenskrig, hvor verden lige havde gjort bitre erfaringer med besættelsesmagt og overgreb.

Ifølge Heffermehls tolkning er ikke engang hver anden pris efter 1945 gået til fredsbevarelse.

»I stedet for fredsvenlig blev komitéen i tiltagende grad forsvarsvenlig«, vurderer forfatteren.

Og de sidste år har tildelingen taget en ny, uheldig drejning: Direktør Geir Lundestads Nobelkomité har »misbrugt« fredsprisen til at brande Norge udadtil og leflet for det erhvervsliv, der sponsorerer flotte Nobel-koncerter og dyrt fredscenter, mener Fredrik Heffermehl.

Han har sågar været helt tilbage og afvise det allerførste års pris:

Skaberen af Røde Kors og Genève-konventionen, Henry Dunant, ville kun mildne virkningen af krig - ikke hindre krig.

Lech Walesa. - Foto: AP

Komité tager kritikken 'let'
Men tilbageviser man en politik, der går over 100 år tilbage i tiden, er man galt afmarcheret, vurderer direktøren for Nobelkomitéen i Norge, Geir Lundestad.

»Fredrik Heffermehl må jo gøre og skrive, hvad han vil. Men vi tager vel egentlig ganske let på det, for ifølge vores egen tolkning er vi i overensstemmelse med Nobels vilje«, siger Geir Lundestad.

»Vi synes, Heffermehl anlægger en urimelig tolkning: Han er jo imod enhver indsnævring af fredsbegrebet og mener nærmest kun, at fredsbevægelsen - der står hans eget hjerte nær - kan opfylde kriterierne. Vi står med en god sag, hvis han følger op på sagen«.

Brud på lovgivning
Det har Fredrik Heffermehl nu ikke tænkt sig i første omgang:

»Jeg opfordrer Nobelkomitéens medlemmer til at spørge sig selv, om de i hjertet lever op til Nobels begreber om fred. Gør de det ikke, forventer jeg, de trækker sig. Derudover har jeg gjort Stortinget og komitéen opmærksom på, at man med den gældende praksis bryder stiftelsesloven, og i en retsstat går jeg da ud fra, at det er tilstrækkeligt«.

For en sikkerheds skyld sendte han dog også allerede for et par måneder sin bog til gennemlæsning i komitéen, så de »kunne nå at rette op inden dette års uddeling«, som juristen fromt siger.

Om Nobelkomitéen har rustet sig til krig imod Heffermehl eller imod alverdens militærsystemer vil vise sig på fredag.

Moder Teresa. - Foto: AP