Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 14. okt. 2008 KL. 12.33

CBS lægger guldet på YouTube

CBS vil vise hele tv-serier på YouTube. Men internet-tv kan være farligt for kommercielt tv, advarer medieforsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

MTV gør det. TV2 gør det. Og nu også CBS.

De viser serier og programmer på nettet, for internet-tv er fremtiden. Men fremtiden er ikke lige lys for alle. Den amerikanske tv-station CBS har taget konsekvensen af den ulovlige uploading af tv-serier på nettet, og er gået sammen med videoportalen YouTube om et projekt på tværs af medier.

Californication på nettet
CBS har længe haft sin egen profil på YouTube, hvor der er blevet uploadet nyhedsudsendelser og klip fra tv-serier, men nu går den amerikanske tv-station hele vejen og viser fulde afsnit af populære tv-serier. Dog er det kun seere i USA, som endnu kan få glæde af de gratis goder.

De nyere tv-serier, som internetbrugerne kan glæde sig til, er de to CBS-produktioner Californication og Dexter, imens Star Trek og MacGyver hører til de ældre serier, som CBS vil sende på YouTube.

Pirat in a candystore
Men det kan være en farlig situation, som de kommercielle tv-kanaler verden over er ved at ende i, mener professor og medieforsker ved Århus Universitet, Frands Mortensen. For det er dyrt at vise tv gratis.

»Det vil på længere sigt føre til en alvorlig krise for kommercielt tv. De vil få meget vanskeligt ved at levere kvalitet. Reklamer kan ikke finansiere tv af høj kvalitet, og derfor ønsker kommercielle tv-stationer i stigende grad brugerbetaling i forskellige former. Men nettet har tradition for at være gratis, så det er en farlig situation at stå i«, forklarer Frands Mortensen.

Kritisk for kommercielt tv
Danmark er et af de lande i verden, der har den største brugerbetaling. Men brugerbetaling er svær at få til at fungere på nettet, og det kan få konsekvenser for de kommercielle tv-stationer.

»For offentlige tv-stationer er det en fantastisk idé, for de har jo nærmest en forpligtelse til at være til stede på alle platforme, men kommercielle tv-stationer bliver nødt til at indrette et system, som kræver brugerbetaling. Og hvis du gør det, lukker du op for de hundredtusindvis af pirater, som sidder rundt omkring i verden og bare venter på at knække de koder, der kommer«, forklarer Frands Mortensen.

»Intet er online, når alt er online«
Mediebehovet skifter hele tiden, og især nettet præges af den hurtige udvikling. Allerede kan man se hele tv-serier som for eksempel America’s Next Top Model på den populære videoportal YouTube.

Og selvom det er et brud på ophavsrettighederne, når privatpersoner lægger serier på nettet, er det svært for tv-producenterne at stoppe piratvirksomheden, og de er dermed blevet nødsaget til at genoverveje, hvordan de så kan tjene penge.

»Man kan ikke stoppe udviklingen. Alt kommer til at ligge på nettet. I EU har de under diskussioner sagt, at intet er online, når alt er online. Og derfor vil kommercielle tv-stationer stå i en meget vanskelig situation i fremtiden«, vurderer Frands Mortensen.

Annonceindtægter
Når CBS begynder at vise sine serier på YouTube kommer indtægterne gennem annoncer, der bliver vist i starten, midten og slutningen af afsnittet. Og de to medier fordeler indtægterne ligeligt.

Indtil videre har YouTube videoer for det meste været begrænset til 10 minutter, men tv-kanalen vil kunne uploade afsnittet i fuld længde.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer