Det er næppe den nye og ellers nok så vellykkede carport eller den pastelgrønne svampemalede væg fra 80’erne i stuen, man skal gøre sig forhåbninger om at få skrevet på UNESCOS liste over alverdens kulturarv.

Men større kan vel også gøre det.

Og har man en idé til, hvilken del af den fysiske kulturarv, der omgiver os her til lands, som kunne fortjene betegnelsen »universel værdi for menneskeheden«, er Kulturarvsstyrelsen åben for input.

For tiden står der 878 steder på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Fornemt selskab
Og de fire er fra Danmark og Grønland.

• Nemlig Roskilde Domkirke, Kronborg, Jelling-monumenterne og Illulissat Isfjord, der fik sin plads på grund af sin smukke natur og sin enestående betydning for den glaciologiske videnskab.

Og de er i sandhed i fornemt selskab.

For på UNESCOs liste står eksempler på alverdens skønhed og menneskets kulturelle formåen og træder hinanden over tæerne.

Fra pyramiderne i Giza, den kinesiske mur og operahuset i Sydney – over Angkor Wat i Cambodja, Potalapaladset i Tibet, Havannas gamle bydel, Akropolis i Athen, Seinens bredder i Paris – til Taj Mahal i Indien, hele Venedig (rub og stub), Great Barrier Reef i Australien, Frihedsgudinden i New York og Grand Canyon.

Først en nominering
For at få plads på den eftertragtede liste skal et stykke kulturelt arvegods først optræde på den såkaldte tentativliste.

Det er en liste med forslag fra hvert af de lande, der har tilsluttet sig konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv under UNESCO, FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Og det er den liste med nye nominerede, man gør sig klar til at bikse sammen i Kulturarvsstyrelsen, hvorfor man beder om forslag senest 1. december.

For at komme i betragtning skal en kandidat enten omfatte monumenter, bygninger, byggerier, kulturlandskaber eller naturområder.

Den universelle værdi for menneskeheden kan både være natur eller natur skabt af mennesker og natur i fællesskab.

Men det kan også være et bygningsværk, som repræsenterer et vigtigt historisk udviklingstrin.

Skal udmærke sig særligt
Forslagene skal også opfylde krav til stedets enestående og universelle værdi og indeholde en tilkendegivelse om støtte fra ejere og relevante kommuner, og så skal det i øvrigt kunne udmærke sig i forhold til de mange arvestykker, som allerede har plads på listen.

»Vi modtager løbende henvendelser fra kommuner, bevaringsforeninger og borgere, som gerne vil have et sted optaget på listen over kulturarv«, siger vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk.

»Vi har derfor vurderet at revidere listen over kandidater og i samme omgang gøre lidt mere ud af at fortælle, hvad en verdensarv-nominering indebærer af forpligtelser«.

Seks forslag
Danmark har i forvejen seks forslag stående i kø til måske en dag at få plads blandt verdens kulturelle undere.

• Nemlig Vadehavet, Christiansfeld, Hvalsø kirkeruin, Bispesædet Gardar og Brattahlid i Sydgrønland, Frederiksstaden, herunder Amalienborg i København, og Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua i Vestgrønland.

At blive optaget på tentativlisten indebærer ikke i sig selv nogen særlig ny beskyttelse af et stykke kulturarv, men overalt i verden bruges en nominering som argument i kampen for at beskytte og bevare kulturarven og som lokkemad over for turister.