Teaterforestillingen ’Pretty Woman A/S’ har allerede inden premieren formået at vække debat.

Hver aften vil forestillingens Richard Gere i skikkelse af Anders Mossling udstyret med kamera gå på gaden og finde en prostitueret, der mod betaling medvirker i aftenens forestilling.

»Bedre end at trække«
Forargelsen har været udtalt på Christiansborg. Lederen af værestedet Reden mener derimod, at stykket kan hjælpe til at 'af-romantisere' prostitution, mens en tidligere prostitueret Lita Malmberg siger til pol.dk, at teatertilbuddet er en ydmygende udnyttelse af kvinderne.

Den ene af de to instruktører på stykket, Jeppe Kristensen, kan godt forstå kritikken.

»Vi udnytter deres situation i den forstand, at vi giver dem lyst til at være med. Jeg er helt sikker på, at hvis de havde et stabilt og velordnet liv, så ville de nok ikke have lyst. Der er da klart en gulerod for dem, men vi har det også sjovt. Vi har meldt ud i miljøet, hvad vi kan tilbyde, og det lader til, at de synes, det er et bedre tilbud end det at trække på gaden. Og det er vigtigt for os«, siger Jeppe Kristensen.

En ægte oplevelse
Det har været helt nødvendigt for Jeppe Kristensen og hans medinstruktør Tue Biering, at historien blev fortalt med en rigtig prostitueret og ikke en skuespiller.

»Hvis vi brugte en skuespiller, ville der ske det samme som i ’Pretty Woman’. Den mister sin bund. Der er et enormt problem i filmen i at få den til at handle om prostitution, og vi er interesserede i at skabe den forløsning, der sker i en happy ending. Og den kræver, at folk er langt fra hinanden i udgangspunktet«, forklarer Jeppe Kristensen og uddyber:

»Vi prøver at være Richard Gere, en gentlemankunde, hvor de prostituerede får deres penge, aldrig bliver snydt, og de ved, hvad de går ind til. Det er ikke en zoologisk have, men et møde der er grænseoverskridende for dem, for publikum og for medspillerne«.

Prostituerede eksponerer sig selv hver dag
De gadeprostituerede er de mest udsatte i gruppen af prostituerede, og mange er 'handlede' kvinder.

Når nogle af kvinderne nu siger ja til at lade sig eksponere på en teaterscene på Vesterbro, sker det efter deres eget bevidste valg, siger Jeppe Kristensen.

»De står på gaden hver eneste dag. Der går hundredvis af mennesker op ad Istedgade, der ser dem hver eneste dag, så de bliver ikke set mere i vores container, end de gør på gaden. Pigerne i vores container (teateret, red.) bliver pludselig set som noget andet end den funktion, det er at sælge sex. Nu bliver de pludselig set som et menneske, for vi leger den leg, at den prostituerede måske har en fremtid. At der kan ske noget lykkeligt«, siger Jeppe Kristensen.

Vis det der andre ikke ser
Begge instruktører bor på Vesterbro og har mødt de prostiturede dagligt i gaderne.

»Når vi møder dem, bliver vi spurgt: »hvad vil I ha’?«, og så slog tanken os, at »vi vil gerne have, at du spiller teater for os«. Det var dér, det startede, og så udviklede vi stykket derfra. Senere tænkte vi, at den ideelle historie ville være at fortælle Pretty Woman, fordi det grundlæggende er en smuk historie«, siger Jeppe Kristensen.

En menneskelig historie
Umiddelbart kan stykket lade til at være en kritik af den romantiske komedie om luderens lykkelige slutning, men det er ikke det, der er meningen. Grænserne skal rykkes, og publikum skal lære.

»Jeg tror, at de folk, der forventer, at vi kritiserer Pretty Woman vil blive skuffede. Vi synes faktisk, at det er en god og vigtig historie, der ikke handler om at klæde Julia Roberts ud, så hun bliver smuk nok til Richard Gere, men som handler om to mennesker, der anstrenger sig for at lære hinanden at kende. Det er en meget menneskelig historie«, siger instruktøren.