I alfabetet skal man helt ned på plads nummer 18 for at finde det, men bogstav ’r’ knejser selvsikkert lidt endnu.

Det har jo pladsen lige efter nabo ’q’, som ingen ofrer den store opmærksomhed her i landet, og ’r’ ved, at der stort set ikke findes det danske udsagnsord, der kan klare sig i nutid uden hjælp fra nummer 18.

Derudover kan ’r’et ranke sig i visheden om at være et af de fire mest brugte bogstaver i Danmark.

På skrift. Men også kun på skrift.

»'R' har det ikke godt«
For når det kommer til talesproget, er ’r’ så truet en art, at professionelle sprogmænd efterhånden stadig tiere advarer om udviklingen, og en af dem taler nu direkte om »det lille, oversete ’r’«.

»Der er en opløsningstendens i sproget, og ’r’ har det ikke godt«, advarer sproglektor på Handelshøjskolen i Århus Ole Lauridsen.

Ud over at undervise i sprog står han for DR’s radioprogram ’Sproghjørnet’, ligesom han er sprogcoach for TV 2 og DR.

Det er med afsæt i de funktioner, at han nu prøver at mane til kamp imod ’r’ets udmarch, »rødgrødssproget« og den sjuskede mumlen.

Ole Lauridsen anerkender, at sprog udvikler sig, og at det er rimeligt at følge befolkningens brug af sproget – til en vis grad.

»Et regulært samfundsproblem«
Tilbage i vikingetiden havde dansk en ’th’-lyd som islandsk, der er væk, og nu er det ’r’, der står for tur.

Men i et samfund på højhastighed, hvor hele stavelser og lyde falder af i svinget, ender det med at gå ud over samtale og kommunikation, mener han.

»Når det skal gå så hurtigt, ender vi med et rødgrødssprog, hvor det hele glider sammen, og især ’r’-lydene ryger helt ud. Jeg taler med ældre mennesker, der ligefrem må opgive at følge med i nogle af de danske tv-serier. Det er ikke bare den gamle generation, der pukker på den unge generations nye brug af sproget. Det er et regulært samfundsproblem, når den sjuskede udtale bliver en barriere for kommunikationen. Indvandrere får for eksempel også svært ved at lære dansk, når rollemodellerne ikke kan«, vurderer Ole Lauridsen.

Eller ’vuderer’, som det efterhånden siges.

En nomal kirug
Ligesom normal bliver til ’nomal’, heroin til ’heoin’, kirurg til ’kirug’, og Karin til noget, der lyder som Det Gamle Testamentes ’Kain’.

For slet ikke at tale om nutids-’r’erne, der ikke engang klarer presset på skrift:

I ord, der i forvejen har ’r’ – som kører og hører – ryger det sidste ’r’ helt og aldeles ud af bogstavkæderne.

’R’ets nyeste deroute hænger ifølge Ole Lauridsen sammen med, at sproget har det med at følge moden inden for de såkaldte sociolekter – bestemte sociale gruppers sprogbrug.

Har det fint i front
I de senere år har lavkøbenhavnsk ifølge sproglektoren været sprogligt pejlemærke for de yngste generationer, og på lavkøbenhavnsk har ’r’et traditionelt gennem over 100 år været på vej ud over kanten.

Bogstav ’r’ holder fint skansen, når det står forrest i et ord – som i Rasmus, ræv og Roselil.

Men ligger det inde i et ord, og ligger det især lige før den stavelse, der har tryk på, bliver ’r’ets fulde lyd amputeret – som i ’kirug’.

Mangler modstandskraft
Det hænger sammen med ’r’s manglende modstandskraft:

’R’ udgør sammen med ’l’, ’j’ og ’v’ det danske sprogs småslatne, såkaldte halvvokaler:

De hører til konsonanterne, men har lange, lidt upræcise lyde modsat de fyndige og skarpt afsluttede konsonanter som lukkelyden ’k’ og hvislelyden ’s’.

»Det eneste, der stort set sker, når du skal sige ’r’, er, at tungen ryger op i ganen. Så der er måske ikke noget at sige til, at folk efterhånden bare springer helt over«, som Ole Lauridsen filosoferer.

Selv har han ikke tænkt sig at give op.

Undervisning
Han er overbevist om, at man både skal og kan dæmme op for det, han opfatter som lal og sjuskeri.

Som andre sprogfolk, der har advaret imod den sløsede danske fonetik – blandt andre formand for Sprognævnet, professor, dr.phil. Niels Davidsen-Nielsen og dr.phil. og ph.d. i sprogoptimering Peder Skyum-Nielsen – mener også Ole Lauridsen, at der er mindst tre ting at gøre:

»Undervisning, undervisning og undervisning«, lyder feltråbet for ’r’s og andre pressede konsonanters tilbagekomst.

Spærrer for kommunikationen
Professionelle sprogbrugere – ikke mindst folkeskolens dansklærere – skal i højere grad træne talesproget og give konstruktiv sprogkritik, så eleverne bliver opmærksomme på udtalen og kan forbedre den, understreger Ole Lauridsen.

Også gymnasielærerne bør supplere deres fokus på indhold i de danske stile med et kraftigt fokus på korrekt dansk, maner sprognørden.

»Samfundet er ikke ved at gå under, og vi skal ikke til at have et sprogpoliti, men når det støder an hos så mange, som jeg registrerer, at det gør, så skal den professionelle sprogbruger til at være opmærksom på det, for så begynder det at spærre for kommunikationen«.

Rrrrrrrrrrrr
Så ret ryggen, åbn svælget og mærk ’r’et prrrresse sig frem dernede bagest i ganen.

Men overdriv nu ikke – for det er der også gået mode i, har dr.phil. Peder Skyum-Nielsen iagttaget i sin bog fra i år, ’Godt dansk’: Fordi folk »måske gerne vil virke ekstra fin(e) og korrekt(e)«, er stadig flere begyndt at sætte ’r’er i ord som marteriale, kloark og tartar.

Og det kan godt være, at ’r’et kror sig lidt ved den pludselige opmærksomhed, men her ønsker ikke engang dets mest svorne forkæmpere at give det plads.